Så blev det min tur til at invistere i en brugt familievogn. Jeg fik kørt i nogle forskellige, blandt andet en 1.4TSI som var voldsomt sløv og hvor servicebogen var blevet "væk".
Jeg ville egentlig gerne undgå Diesel, men der er et ret stort udbud, og 1.8TSI'eren er nogo pga. stort olieforbrug.
Jeg slog til på en privat, vel vidende om at jeg ikke har mulighed for at reklamere over noget.
Valget faldt på en Passat 2.0TDI DSG fra 2011 med 132.000km. Den er nogenlunde vedligeholdt, har nogle småskræmmer. Askeindholdet i Partikelfilteret var 0.02l, Den kører rigtig fint, ingen fejllamper... men så fik jeg sat VCDS på
Jeg har efterfølgende valgt at lave denne tråd som en læringstråd, som hvem ved, måske nogle andre kunne være nysgerrige efter hvad der kan ventes på en 7 år gammel VW.
Here it goes:
Efter nærmere gennemgang kan jeg se følgende skal laves.
-01-Engine -- Status: Malfunction - Throttle Position Sensor (G69) P0121 00 [096] - Implausible Signal. Der er flere gode guider herinde. Den billige løsning er at modificere spjældet så G69 tvinges lidt åbent, den dyre er at skifte det.
-Address 08: Auto HVAC Temperature Sensor for Right Vent B1088 - Open or Short to Plus (G151)
-Address 09: Cent. Elect. - Left Tail Light (M4) - Open or Short to Plus - Intermittent. Kommer når jeg smækker med bagsmækken
-Olieskift på DSG6. Lidt akut, da den har kørt 72.000km siden sidste skift. Jeg skal have indkøbt VAS6262 værktøj. Olie: Castrol Transmax Dual
-Afklaret: 15" er der ikke plads til - Originalt sæt 16" Alu haves - skal have monteret nye vinterdæk
-Motorafdækningen mangler et par gummipropper
-Knirkelyde fra venstre bærearm når bilen er kold, det skal jeg have kigget efter når bilen kommer på lift
- Address 56: Radio - 5 Faults Found - Bass Speaker (alle 4) samt Aux in - Open circuit - Intermittent .... hmmmm... mærkeligt
Logfilen fra VCDS er vedhæftet
Skifteintervallet på tandremmen er 210.000km, bør jeg checke for noget særligt her?
Bilen har fået aut. service indtil 90.000km, herefter hos Topservice i Ballerup. Noteringen i serviceboen fra Topservice er sparsom, så jeg tager kontakt til værkstedet for at få historikken på hvad der er lavet.
Kan han ikke redegøre, så giver jeg den et stort service.
Update: Han kunne ikke redegøre for historikken i henhold til VW's foreskrifter, så jeg går igang med at give den fuldt service for en sikkerheds skyld.
Udført
- Olieskift + filter på motor
- Olieskift + filter i DSG6
- Kabineluftfilter
- Skift af forreste skiver + klodser
- nye plademøtrikker ved varmeskjold bag
- Vinterdæk på vinterfælge Conti TS860 205/55-16
- Skift af dieselfilter med udluftning via VCDS
- Skifte kabine temp sensor i højre luftkanal, findes kun Org.
- Rette småfejl i lak i bagsmæk og ved skærmkant med lakstift
- EGR Delete og Diesel gate "nedgradering" hos Cartrends
- Løs forbindelse i lygterne i bagsmækken. Se tråden her:
viewtopic.php?f=72&t=142492&p=1520462#p1520462
- Indhente tilbud på skift af bremsevæske + aircon service
Fremtidige
- Skifte gummiophæng i bærearme for (Blocklager) eller komplette bærearme
- Syn i Februar 2019
- Sporing