Side 1 af 1

Positive historier om multitronic

: 6. dec 2018, 20:49
af mgrundahl
Jeg har i laaangt tid ønsket mig en Audi A6 C7, og gerne med en 6-benet diesel ude foran.

Modellerne jeg kigger på (204hk p.g.a prisen) er med multitronic, og det kræver ikke nogen ph.d. i Google-søgninger at finde et par skrækhistorier om styreenheder osv der har kostet et par ejere en del penge. Omvendt, så er det jo dem med de negative historier der skriver flest indlæg om hvordan deres biler kører, så jeg kunne godt tænke mig at høre nogle gode positive historier:
- Har du, eller kender du en der har, en 3.0TDi 204hk Multitronic som bare kører uden problemer?

Hvis/når jeg slår til, så bliver det med udsigt til at den har trillet i omegnen af 300.000km inden den skal videre til østen og køre taxa, så jeg vil gerne have en rimelig god mave-fornemmelse inden jeg brænder opsparingen af :)

Det er et 100% krav til de biler jeg kigger på, at alle service er overholdt og at der er dokumentation for rettidige olie-skift på gearkassen.

Re: Positive historier om multitronic

: 7. dec 2018, 07:56
af superbeszzz
Jeg havde en 2016 A5 med multitronic i to år. Det var en meget positiv oplevelse.

Re: Positive historier om multitronic

: 7. dec 2018, 08:54
af TorbenRasmussen
Det var jo ikke 204 hk, der sad i den anden ende. Hvis det er historier om hvorvidt kombien af 204 hk (og hvad moment den så end har) og gearkassen, så kan jeg heller ikke hjælpe, men jeg kører med MT i samme A5'er, som superbeszzz henviser til, og det kører glimrende. Meget behageligt i brug. Jeg har dog kun 40.000 km på klokken.

Re: Positive historier om multitronic

: 7. dec 2018, 19:58
af mgrundahl
Tak for jeres inputs.

Selvom det ikke er samme motor så er det trods alt rart at høre at der er nogen der har gode erfaringer :)

Re: Positive historier om multitronic

: 7. dec 2018, 20:16
af Mester-C
Samme her.... jeg kører dog i en 177HK udgave, men har nu kørt 50.000 km i min uden nogle problemer og er ret glad for Multitronic gearkassen...

Re: Positive historier om multitronic

: 7. dec 2018, 20:37
af lionking
Havde en A4 B8.5 2.0 TDI (143hk til BSR 191hk 2 dage efter jeg fik den) og den kørte uden fejl i de ca. 2 år og 60000 km jeg havde den.
Var mit kørselsbehov til lange stræk på motorvej hver dag havde jeg uden tøven gerne valgt en Audi med multitronic igen.
A6 3.0 TDI 204 med multitronic kører bare fantastisk og sluger motorvejskilometer med den største fornøjelse.
Sportsæderne er værd at gå efter og gerne med 4vejs lændestøtte.
Bare vigtigt at multitronicservice bliver overholdt og af nogen som ved hvordan.

Re: Positive historier om multitronic

: 8. dec 2018, 12:54
af Mikael M109R
Lidt anden vogntøj men alligevel.
A4 B7 2,4 V6 med Multitronic, havde den fra 90.000 km til 160.000KM ingen problemer kørte perfekt, når først man har vænnet sig til at køre med det er der ikke noget mere komfortabelt.
Er MEGET vigtigt olieskifte intervaller er overholdt på gearkassen, vile ikke være bange for sådan en igen på senere tidspunkt.
Den kører iøvrigt fortsat lystigt der ud af, solgte den til kammerat, den nærmer sig dog olieskiftet ( hver 60.000 KM), og han rapporterer at når frostvejr skal den når startes kold have lidt flere omdrejninger før den tager ved, forsvinder med det samme når færst den har været i bevægelse, tænker det er tegn på lidt mere træg olie der trænger til skift (180.000 KM).

Re: Positive historier om multitronic

: 8. dec 2018, 22:32
af carlslund
Jeg har en A5 med den kombination, som i sidste måned runde de 200.000km - jeg har Intet at udsætte på den (7-9-13)

Re: Positive historier om multitronic

: 9. dec 2018, 13:34
af vartaz
Med 300.000km på ville jeg ikke turde. Køb en anden bil med mindre km, eller spar flere penge op er mit råd

Positive historier om multitronic

: 9. dec 2018, 16:59
af TorbenRasmussen
Det er vel heller ikke dét der skrives? Der står at den vil komme til at runde 300.000 km før den ryger videre til østen.

Re: Positive historier om multitronic

: 9. dec 2018, 17:18
af Martin1986
Min far har sådan en A6 med 204 HK og multitronic. Den har aldrig fejlet det mindste, og den kører ca 60.000 om året.

Re: Positive historier om multitronic

: 9. dec 2018, 18:48
af mgrundahl
Fedt med så mange tilbagemeldinger :-) Den giver lidt mere ro i maven!

Udgangspunktet er at den ikke skal have kørt meget mere end 150.000km når jeg køber den. Triller omkring 30.000km årligt, så det burde jo give omkring 5 år inden den skal være afskrevet for mit vedkommende.

Hvor stor en operation er sådan et olieskifte på en multitronic? Jeg er ikke mekaniker, men har hænderne okay skruet på og har tidligere passet mine biler selv - dog aldrig rodet i gearkasser før. Tænker bare om det kan være en god investering at skifte for hver 30.000km for at sikre kassens levetid??

Re: Positive historier om multitronic

: 10. dec 2018, 09:30
af Møbbe
mgrundahl skrev:
9. dec 2018, 18:48
Fedt med så mange tilbagemeldinger :-) Den giver lidt mere ro i maven!

Udgangspunktet er at den ikke skal have kørt meget mere end 150.000km når jeg køber den. Triller omkring 30.000km årligt, så det burde jo give omkring 5 år inden den skal være afskrevet for mit vedkommende.

Hvor stor en operation er sådan et olieskifte på en multitronic? Jeg er ikke mekaniker, men har hænderne okay skruet på og har tidligere passet mine biler selv - dog aldrig rodet i gearkasser før. Tænker bare om det kan være en god investering at skifte for hver 30.000km for at sikre kassens levetid??
Få service på gearkassen lavet hos Aut forhandler....noget med olien skal have en bestemt temp.

Min har lige fået lavet det (60.000km)