KBoesen: Jo tak skal nok prøve at huske lige at træde tilbage og tage billeder, når der sker lidt. Tråden er både naturligvis for jer og tidligere ejere, men ligeså meget for at jeg selv kan holde lidt styr på hvornår tingene er lavet, hvilke tanker der blev gjort undervejs osv. Der ender sikkert med at være ting som ikke holder stik på langt sigt, men godt for mig lige at kunne kigge tilbage, hvorfor man tog visse beslutninger. Derudover håber jeg på, at det kan hjælpe andre der står med lignende overvejelser om sådan en bil. Jeg købte en "billig" bil, og det kan sagtens vise sig at blive langt dyrere på den lange bane end hvis jeg havde købt en til 300k. Men foretrækker at vide hvordan det meste på mine biler virker, så den passer nok meget godt til mig. Skal i hvert fald hele vejen rundt for at få denne på vejen igen.
Jimmi K: Jeg ved det ikke endnu. Har ikke nærstuderet det endnu, men har set andre have det problem også. Måske kondens/fugt nede bag tanken. Men jo der skal nok komme lidt. Der kom en den anden dag med venstre bagpanel i bunden jeg vidste var dårlig, men alligevel lidt overrasket. Vanger og forbro fixpunkter bliver også et issue, men det ser vi på når motor er ude.
Nicklossi: Skal ikke konkurrere med Morten, han er sgu både hurtigere og dygtigere. Fulgte V10tråden og 356tråden er mindst ligeså interessant. Der er en del der skal skiftes her også så visse ligheder er der nok, men der går en del tid før min er ligeså splittet ad. Men ingen tvivl om, at det er lækkert arbejde deroppe i nord.
SørenR: Ja det er ikke overvældende. Sad da lige den anden dag og gloede på Auditradition. Kan få A-stolpen jeg mangler, så den bestiller jeg nok til højre side. Meen 2 forskærme og 2 hele bagskærme for 5000euro...puha. Har kigget lidt i brugtudvalget på ebay-klein og nogle af de forummer, og det er ikke så mange pladedele. Og jeg kan ikke have en hel eller halv ekstra bil pt så den del er udelukket.
Havde lige en time igår under bilen igår og nu faldt det meste af brændstofsystemet fra hinanden, så jeg afmonterede det hele.....uden værktøj med undtagelse af 2 ledninger. Rørene knækkede til højre og venstre efter holderne blev åbnet og da det andet rør knækkede for mig så var det hele ligemeget. Af med lortet, og har gemt 10cm rør på mængdefordeleren til at sætte slanger på til testen. Så trykreservoir, pumpe og filter er gemt, mest for at have størrelserne på fittings og banjoer til senere.
Ellers er der iaften skrabet videre under rørføringen for at tjekke omkring de påsvejsede bolte og det ser indtil videre ud til at kunne klares med punktsandblæsning, er dog ikke nået hele vejen endnu. Desværre er tiden begrænset af overarbejde i øjeblikket og så ryger hele weekenden med spisning og fødselsdage
Jeg kiggede også lidt på den højre bagskærm i bunden og den er tilsyneladende revnet hele vejen i bunden langs ombukket på ydersiden frem til samlingen med yderste sidepanel, det gør mig jo lidt bekymret, da den også er revnet det meste af vejen på indersiden af panelet inde i bilen. Så det er ligepludseligt ret meget styrke der mangler i højre side af bilen. Må nok lave noget midlertidigt for at holde lidt på formerne inden vi fjerner for meget, når B-stolpen også mangler bunden. Det var desværre nok alt for denne weekend