Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Her kan postes guider og tech-info. Indlæg kræver godkendelse af admin for det bliver vist.
Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 12:48

Artiklen her handler om eftermontering af den "almindelige" Fjernlysassistent (FLA/Light Assist) på en Passat B6.

Lysassistenter
VAG har to udgaver af fjernlysassistent: Dynamic Light Assist og Light Assist.

Dynamic Light Assist virker kun med xenon eller de nye LED- og laserlygter, og fungerer ved at den dynamisk afblænder en del af lyskeglen. Det sker med noget specialmekanik i selve forlygten. Den afblænder kun lige nok til at mod- eller forankørende ikke blændes. Dvs. bilen kører med fjernlys men "dækker" altså delvist lyset, i de områder som generer medtrafikanter. Denne feature er mig bekendt ikke mulig at eftermontere på en B6. Jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen der har gjort det.

Light Assist tænder og slukker ganske enkelt for fjernlyset.

Brugeroplevelse i praksis
Jeg har afprøvet det under lidt forskellige forhold... motorvej, landevej (belyst og mørk) samt byzone. Jeg synes det virker ganske udmærket. Den træffer oftest de rigtige beslutninger. I nogle tilfælde ville jeg måske selv have gjort lidt anderledes... tændt eller slukket fjernlyset et øjeblik tidligere. Men i langt de fleste situationer gør den som jeg selv ville have gjort.

Den lader sig ind imellem forvirre af trafikskilte eller andet der reflekterer lyset, hvor den slukker for umiddelbart efter at tænde igen. Men den kan f.eks. også genkende den enlige baglygte på en forankørende scooter i højre side af vejen, og reagere korrekt på dette.

På motorvej, hvor der er meget trafik, synes jeg ikke det giver så meget mening. Systemet virker fint nok, men trafiktætheden på en motorvej er oftest for høj til at man har gavn af det. Når der endelig er et lille "hul" i trafikken, hvor fjernlyset kan tændes, går der oftest kun få sekunder inden det må slukkes igen. På den måde kommer det lidt til at ligne lyset på dansegulvet til en technofest... Så med mindre man er meget alene på motorvejen, synes jeg ikke det giver så meget mening at bruge den der. Efter min mening er det helt klart på landevejen at systemet kommer bedst til sin ret.

Men alt lagt på vægtskålen; en nice feature som jeg synes virker brugbar.
Systemet har garanteret sine modstandere, som siger at det ikke kan bruges til noget.
Det er nok et spørgsmål om præference.

Forudsætninger for montering
* gateway med mindst index H som understøtter adresse [20]
* bakspejl fra en Golf VI med kamera for FLA
* frontrude med lys/regnsensor
* specialmodul udviklet af bronken.de. Se mere herom længere nede.

Funktionalitet
FLA er aktiv når:
- lyskontakt står på Auto
- RLS har tændt nærlyset fordi der er mørkt nok til det
- stilken til fjernlys står i 0-stilling / udgangsposition
- med lyskontakt på Auto (=FLA aktiv), kan man til enhver tid tænde fjernlyset manuelt på normal vis
- hvis assistenten har tændt fjernlyset, kan man ikke slukke det manuelt. (Dog ved at skifte til nærlys - se næste punkt)
- hvis man ikke ønsker FLA aktiv, skal man slå lyskontakten over på nærlys. Så er styring af fjernlyset helt normalt/manuelt

* fjernlyset tænder når:
** omgivelserne ikke er oplyste
** hastigheden er >60 km/t (konfigurérbar i tilpasningskanaler)
** der ingen modkørende eller forankørende er

* fjernlyset slukker / (tænder ikke) når:
** omgivelserne er oplyste
** hastigheden er <30 kmt/t (konfigurérbar i tilpasningskanaler)
** der er modkørende eller forankørende

Links/henvisninger
Eftermontering, funktionalitet osv er beskrevet flere steder, f.eks:
http://www.bronken.de/fla/
http://www.motor-talk.de/blogs/shanny/f ... 98509.html

Shanny's blog på motor-talk.de skal dog tages med et gran salt. Den blev skrevet på et tidspunkt hvor man endnu ikke vidste, at der "manglede noget". Hvis man blot følger hans vejledning, så vil man konstatere når man er færdig, at der sker .... ingenting. Han har godt nok en disclaimer i starten (første sætning med orange), men jeg forstår ikke helt hvorfor han aldrig har opdateret sin blog med det der mangler, fremfor at have en ufuldstændig vejledning liggende. Det hans blog mangler er modulet fra bronken.de og hvordan det sættes ind i løsningen.

Indlægget her kan således betragtes som et supplement til noget der allerede er dokumenteret, og derudover tjene som beretning om min installation med lidt tilhørende billeder.

Hvad gør specialmodulet fra bronken?
Spejlet lægger sine beskeder på drivlinie CAN'en. På en platform der er beregnet til FLA (Golf VI, Passat B7, Octavia II FL..), sørger gateway'en for at forwarde disse beskeder til comfort CAN'en, som har forbindelse til BCM'en. BCM'en forstår beskederne, og tænder/slukker fjernlyset tilsvarende.

På Passat B6, Golf V... platformen er der flg mangler som forhindrer det i at virke:
1) gateway'en forwarder ikke spejlets beskeder fra drivlinie CAN over på comfort CAN. Den genkender simpelt hen ikke ID på beskederne fra spejlet, og gør derfor intet.
2) selv hvis man løste problem #1, vil centralelektronikken ikke forstå det og derfor heller ikke tænde/slukke fjernlyset

Modulet fra bronken.de løser disse to problemstillinger. Det lytter på drivlinie CAN'en, genkender tænd/sluk beskederne fra spejlet, og, sørger via sin forbindelse til fjernlysstilken for at tænde/slukke fjernlyset. Modulet lægger altså ingen beskeder på CAN'en - men lytter kun passivt. Det gør at man uden bekymringer kan koble dette stykke "fremmede" elektronik ind på noget så følsomt og vitalt som bilens drivlinie CAN.

Konklusion: Den eneste måde hvorpå man kan få FLA til at virke i en Passat B6 er v.hj.a. modulet fra bronken


Installation

1. Spejlet fra en G6 har et 8-polet stik, hvor Passat standardspejlet kun har et 6-polet stik. Der er brug for flere ledninger og man skal have lavet en adapter.
Opskrift på adapter: Pin 1-2-4-5-6 i det gamle 6-polede spejlstik skal lige over til 1-2-4-5-6 i det nye 8-polede stik. Pin 3 i det 8-polede stik er CAN-h og pin 8 er CAN-l. Pin 7 bruges ikke.
1.jpg
1.jpg (101.82 KiB) Vist 11928 gange
2. Sådan kan den færdige adapter til spejlstikket se ud. Den "klump" der ses på den ene ledningsdel, er lodningerne. Isolering mm. gør at det uundgåeligt vil blive tykkere end resten. Det gælder om at få den "klump" så langt væk fra det 8-polede stik som muligt på ledningen. Kabelgennemføringen fra loft til RLS/spejl er smal, og kablet skal kunne nå et stykke ud fra loftet, for at komme ned gennem spejlfoden, rundt om RLS, op igen, og ind i stikket i siden af spejlet. Derfor gælder det om at der er så langt et stykke "tyndt" ledningsbundt som muligt mellem 8-polet stik og lodnings-klumpen, da lodnings-klumpen skal blive så langt inde på loftet som muligt. Der er ikke plads til den ude i kabelrøret.
2.jpg
2.jpg (131.09 KiB) Vist 11928 gange
3. Der skal føres to ledninger ned fra spejlet og tilsluttes på drivlinie-CAN. Den kan f.eks. findes i ratelektronikken, som sidder under ratsøjlen. Husk at CAN ledninger skal snoes. Derfor - af med airbag, rat, ratsøjlebeklædning, så man kan komme til det 20-polede stik i ratelektronikken. Her et billede af en effektivt tyverisikret bil, hvor også slæbering, ratvinkelsensor, ratelektronik og stilkarme er fjernet.
3.jpg
3.jpg (93.75 KiB) Vist 11928 gange
4. Man skal ind og have fat i to ledninger til stilken for fjernlys. De er tynde og man skal passe rigtig godt på ikke at hive for meget i dem, da de så kan ryge ud af det hvide stik. Det hvide stik er stilkens forbindelse til ratelektronikken. Stikket er en kantconnector hvor de tynde ledninger blot er klemt i. Det er ganske skrøbeligt og man skal være forsigtig. Derfor er det min anbefaling at man skiller det helt ad, så man kan tage hele stilkmodulet med hen og klippe/lodde/isolere på værkstedsbordet.
4.jpg
4.jpg (81.29 KiB) Vist 11928 gange
5. Det 20-polede stik fra ratelektronikken. Orange/sort (pin 7) og orange/brun (pin 6) er hh.vis CAN-h og CAN-l for drivlinie. Her skal de to ledninger fra spejlet, samt to ledninger fra specialmodulet kobles på. Stikhuset kan uden problemer låses op, så man kan få de to ben ud. Derefter kan man i ro og mag klippe og lodde sine forbindelser på, og derefter putte stikbenene tilbage i huset.
5.jpg
5.jpg (123.78 KiB) Vist 11928 gange
6. Specialmodulet fra bronken.de har 6 forbindelser - KL31 (stel), KL15 (tændingsplus), to signalledninger til fjernlysstilken, samt CAN-l og CAN-h.
6.jpg
6.jpg (101 KiB) Vist 11928 gange
7. KL31 --> Dette stelpunkt under ratsøjlen er fint at hapse fra.
6a.jpg
6a.jpg (79.67 KiB) Vist 11392 gange
8. KL15 --> Når der kommer et nyt kredsløb i bilen, bør det have sin egen sikring. Derfor - ud med sikringsboks C, find en ubrugt sikringsplads der bærer KL15 og i med et nyt stik.
6b.jpg
6b.jpg (81.19 KiB) Vist 11392 gange
9. Jeg valgte plads nr. 11, som er en af de små 2,8mm sikringer. Den er ab fabrik beregnet til div. udstyr til taxa og polititbiler. Modulet fra bronken bruger næsten ingen strøm, så 10A er overkill, men det var den eneste jeg lige havde da billedet blev taget. Den er siden blevet byttet til en 4A.
6c.jpg
6c.jpg (87.95 KiB) Vist 11392 gange
10. Jeg har valgt at tilslutte modulet via et 6-polet stik, så jeg nemt kan tage det ud. Hvis f.eks. firmwaren i modulet skal opdateres, skal det sendes til Tyskland, og så vil jeg gerne undgå at klippe/lodde igen. Hvis en ejer af bilen en dag ikke ønsker FLA funktionen, er det også bare at klikke modulet ud af stikket, og så er bilen med et fingerknips tilbage til standard. Billedet her er taget inden ledningerne blev pakket pænt ind i stoftape.
7.jpg
7.jpg (94.71 KiB) Vist 11928 gange
11. Når det hele er samlet, kan man teste om det virker ved at tage sin VCDS og gå ind i Aktortest under styreenhed 20. Når man dér trykker på Start under "Aktivering af fjernlys (CAN signal)", så leger man sådan set spejl der lægger en besked på drivlinie-CAN'en om at fjernlyset skal tændes. Hvis det medfører at fjernlyset tænder, så er man i mål.
8.jpg
8.jpg (211.09 KiB) Vist 11928 gange
12. Yes. Der er hul igennem.
9.jpg
9.jpg (242.78 KiB) Vist 11928 gange
Dele & Priser
Oversigt over materialer. Laver altid sådan et regneark med alle stumper jeg skal bruge til et projekt, inden jeg begynder. Rabatgruppe, og deraf følgende rabatpct er vores vagcars rabat hos AZF i Flensburg. Kolonnen "Linietotal" er altså forudsat at man handler dér. Om ikke andet har man en idé om priserne.

G6 spejlet er klart den mest tungtvejende post.
Jeg fandt et super fint eksemplar hos happyparts.de til 153 EUR inkl. forsendelse.
Snap1.jpg
Snap1.jpg (111.28 KiB) Vist 11902 gange
Senest rettet af HansH 19. aug 2015, 15:01, rettet i alt 43 gange.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
GaSelle
Hyper aktiv medlem
Indlæg: 10849
Tilmeldt: 4. aug 2009, 20:52
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 656 times
Been thanked: 1882 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af GaSelle » 11. feb 2015, 13:10

Super guide - den skulle næsten placeres under "guides".

En liste over nødvendige stumper med partnumre og pris kunne være handy til os interesserede :)

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 13:44

GaSelle skrev:Super guide - den skulle næsten placeres under "guides".

En liste over nødvendige stumper med partnumre og pris kunne være handy til os interesserede :)
Selvfølgelig - tak for input GaSelle.
Artikel opdateret (nederst) med det ønskede.

I øvrigt; jeg synes måske ikke helt at artiklen kvalificerer sig som en decideret guide.
Dertil tager jeg for mange shortcuts undervejs. Hvis jeg skulle udarbejde en guide, ville den være mere detaljeret end-to-end.
Men den kan bruges til at få et indtryk af hvad opgaven omfatter, og så er man hjertens velkommen til at spørge ind til detaljerne :)

EDIT 16.03.2015: er nu flyttet til Tech-Info / Guider
Senest rettet af HansH 18. mar 2015, 22:32, rettet i alt 1 gang.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
GaSelle
Hyper aktiv medlem
Indlæg: 10849
Tilmeldt: 4. aug 2009, 20:52
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 656 times
Been thanked: 1882 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af GaSelle » 11. feb 2015, 14:20

Tak for det. Jeg kan se, det også kan eftermonteres i Superb. Får du også et symbol i MFA´en, når det er aktiveret? Et fjernlyssymbol med et "A" henover.

Jeg går ud fra, at dine priser er i €. Hvad kostede det lille modul fra Bronken?

Anders D
Meget aktiv medlem
Indlæg: 5712
Tilmeldt: 16. jun 2008, 08:52
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 92 times
Been thanked: 189 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Anders D » 11. feb 2015, 14:28

Jeg har orig. drejebixenon med fjernlysklap og hjælphalofjernlys. Vil eftermonteringsboksen fra ham tyskeren også virke til den "fine" Dynamic Light Assist du beskriver?

Her tænker jeg desuden på at med halogen fjernlyset der sidder ved siden af misser man jo noget af det dynamiske eftersom drejelyset jo kun sker på xenonsiden?


Rigtig godt formuleret miniguide, derudover!
Senest rettet af Anders D 11. feb 2015, 14:31, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
podo
Medlem
Indlæg: 1023
Tilmeldt: 29. mar 2010, 14:42
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 1 time
Been thanked: 3 times
Kontakt:

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af podo » 11. feb 2015, 14:30

Det lyder nøjagtig som det i min, og du har helt ret, den tager gode beslutninger, kun 1 gang siden oktober synes jeg den har svigtet, alt i alt en fornøjelse at køre med.
Køber/sælger bilbrochurer og bilblade i store mængder, har du noget liggende?

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 14:56

GaSelle skrev:Tak for det. Jeg kan se, det også kan eftermonteres i Superb. Får du også et symbol i MFA´en, når det er aktiveret? Et fjernlyssymbol med et "A" henover.

Jeg går ud fra, at dine priser er i €. Hvad kostede det lille modul fra Bronken?
Mht. symbolet - nej, desværre. Det ville ellers have været prikken over i'et ! Men jeg er ikke engang sikker på at B6 generationen af instrumenter kan vise det symbol... Jeg tror først FLA kom med B7 for Passat's vedkommende, dvs. når vi kommer op i BCM generationen. Du kan kun se at FLA er aktivt ved at kigge på din lyskontakt. Når den står i Auto = aktivt.
Mht priserne - yes de er i EUR og som sagt vist med vagcars rabat hos AZF Flensburg.
Mht. modulet - her vil jeg henvise til at kontakte theone. Jeg købte det gennem ham, og han kan selv oplyse sin pris :)
Senest rettet af HansH 11. feb 2015, 15:42, rettet i alt 1 gang.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
GaSelle
Hyper aktiv medlem
Indlæg: 10849
Tilmeldt: 4. aug 2009, 20:52
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 656 times
Been thanked: 1882 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af GaSelle » 11. feb 2015, 14:58

Spøjst, for Superb´en kan godt vise symbolet - selvom den ikke (hvad jeg ved af) er solgt med udstyret ab fabrik :)

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 14:59

GaSelle skrev:Spøjst, for Superb´en kan godt vise symbolet - selvom den ikke (hvad jeg ved af) er solgt med udstyret ab fabrik :)
Okay, men hvad årgang er din Superb ?
Hvis den har BCM (i stedet for Centralelektronik) så vil jeg mene at det er forklaringen.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 15:06

Anders D skrev:Jeg har orig. drejebixenon med fjernlysklap og hjælphalofjernlys. Vil eftermonteringsboksen fra ham tyskeren også virke til den "fine" Dynamic Light Assist du beskriver?
Nej det tror jeg ikke.
Som jeg har forstået det hele, er modulet er meget specifik til pre-BCM køretøjer, og kun til den "lille" Light Assist.
Der findes et par forskellige udgaver.
Min boks er til løsningen med et Golf VI spejl (5K0) og til den type fjernlysstilk der "sidder fast" når du trykker den frem for at tænde fjernlyset. Modsat den anden type som siger klik og svipper tilbage i udgangspositionen.
Jeg aner ikke hvad det hedder på dansk ???!? :oops: På tysk hedder det hh.vis "rastend" og "tastend"..
Du får en anden type boks hvis du vælger løsningen med det store B7 kamera på B7 frontrude.
Du får igen en anden type boks hvis du har "tastend" fjernlyskontakt.
Anders D skrev:Rigtig godt formuleret miniguide, derudover!
Tusind tak :)
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
GaSelle
Hyper aktiv medlem
Indlæg: 10849
Tilmeldt: 4. aug 2009, 20:52
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 656 times
Been thanked: 1882 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af GaSelle » 11. feb 2015, 15:07

HansH skrev:
GaSelle skrev:Spøjst, for Superb´en kan godt vise symbolet - selvom den ikke (hvad jeg ved af) er solgt med udstyret ab fabrik :)
Okay, men hvad årgang er din Superb ?
Hvis den har BCM (i stedet for Centralelektronik) så vil jeg mene at det er forklaringen.
Alle Superb 3T har BCM :)

Anders D
Meget aktiv medlem
Indlæg: 5712
Tilmeldt: 16. jun 2008, 08:52
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 92 times
Been thanked: 189 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Anders D » 11. feb 2015, 15:08

Jeg er ret overbevist om at min fjernlysstilk sætter sig fast ude i fjernlyspositionen og skal aktivt trække den tilbage til neutral.

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 15:10

GaSelle skrev:
HansH skrev:
GaSelle skrev:Spøjst, for Superb´en kan godt vise symbolet - selvom den ikke (hvad jeg ved af) er solgt med udstyret ab fabrik :)
Okay, men hvad årgang er din Superb ?
Hvis den har BCM (i stedet for Centralelektronik) så vil jeg mene at det er forklaringen.
Alle Superb 3T har BCM :)
Okay, det er en 3T'er. Yes, men så tror jeg altså at det er forklaringen.
Dermed er din bil et skridt længere fremme i teknik-skoene end min Passat.
Og dermed vil jeg også gætte på at eftermonteringen for dit vedkommende (skulle du have lyst), er nemmere.
Jeg tror nemlig ikke du behøver boksen. Du vil kunne sætte det G6 spejl i, koble det direkte på gateway'en, aktivere 20 og kode - og så vil du have FLA.
Men! Dette er en ubekræftet antagelse som står for min egen regning.

Jeg mener at man (=Torsten) fandt ud af, at i pre-BCM biler spejler gateway'en simpelt hen ikke beskederne fra kameraet (20) over på drivlinie-CAN'en. Det er lige præcis dét hans modul kompenserer for.
bronken's modul er således lavet helt specielt for at muliggøre moteringen i et pre-BCM køretøj.
Senest rettet af HansH 11. feb 2015, 15:16, rettet i alt 2 gange.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 15:13

Anders D skrev:Jeg er ret overbevist om at min fjernlysstilk sætter sig fast ude i fjernlyspositionen og skal aktivt trække den tilbage til neutral.
Ja det passer helt sikkert.
Og din er en 3T'er ? Se evt. mit svar til GaSelle lige herover... Når du har en BCM-bil er dit udgangspunkt et andet (bedre) end mit :-)
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Anders D
Meget aktiv medlem
Indlæg: 5712
Tilmeldt: 16. jun 2008, 08:52
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 92 times
Been thanked: 189 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Anders D » 11. feb 2015, 15:29

Lyder næsten for nemt. Underligt jeg ikke har hørt om det før :-)

Noget bud på Hw og sw version min BCM og gateway skal have?

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 15:32

podo skrev:Det lyder nøjagtig som det i min, og du har helt ret, den tager gode beslutninger, kun 1 gang siden oktober synes jeg den har svigtet, alt i alt en fornøjelse at køre med.
Ja, ik... ?
Man kan jo sige om al slags automatik, at det er godt.... hvis man er enig med det !
Jeg var derfor noget spændt på at prøve det i praksis.
Men jeg må sige at det gjorde indtryk på mig. De har gjort et udmærket stykke arbejde dernede.
Fortsat gute Fahrt med din ekstremt flotte Octavia :)
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 11. feb 2015, 15:41

Anders D skrev:Lyder næsten for nemt. Underligt jeg ikke har hørt om det før :-)

Noget bud på Hw og sw version min BCM og gateway skal have?
Ja. Som sagt - en ubekræftet formodning fra min side :)
Men nej desværre - jeg kan ikke hjælpe med detaljerne på andre biler og andre forudsætninger end dem jeg har listet i artiklen. Det er det eneste jeg har sat mig ordentligt ind i.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 13. feb 2015, 15:37

Anders D skrev:Lyder næsten for nemt. Underligt jeg ikke har hørt om det før :-)

Noget bud på Hw og sw version min BCM og gateway skal have?
Jeg fandt denne artikel : http://www.motor-talk.de/blogs/miwi-s-b ... 37432.html
Det er godt nok en Golf VI, men der vil være sammenfald mellem indmad i den og i din Superb 3T.
Bloggeren beretter at der blot er tale om et nyt spejl med kamera, og så tilslutning direkte til drivlinie-CAN.
DOG - måtte han opgradere sin BCM til en 1K0 937 087 Q / Software: 0651 før det lykkedes.

Så det bør give svaret på hvilken BCM du har brug for mht at kunne lave det på din Superb.

Men også en bekræftelse på, at modul fra bronken.de kun er nødvendig på pre-BCM biler.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Anders D
Meget aktiv medlem
Indlæg: 5712
Tilmeldt: 16. jun 2008, 08:52
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 92 times
Been thanked: 189 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Anders D » 13. feb 2015, 16:33

Tusind tak Hans, lige hvad jeg manglede. Og ja den er meget lig min Golf 6 jeg havde tidligere BCM/gateway/modul mæssigt set.

Men..... http://www.briskoda.net/forums/topic/29 ... assistent/


http://www.aliexpress.com/store/product ... 37388.html

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 13. feb 2015, 17:15

Anders D skrev:Tusind tak Hans, lige hvad jeg manglede. Og ja den er meget lig min Golf 6 jeg havde tidligere BCM/gateway/modul mæssigt set.

Men..... http://www.briskoda.net/forums/topic/29 ... assistent/
Hmm... ja hvad skal man nu tro, efter at have læst briskoda tråden ?
Jeg forstår det sådan, at selv på hans BCM-Superb, virkede det ikke før han satte bronken-modulet ind - fordi han havde en "non-returning stalk".
Men ved afslutningen af tråden forstår jeg det sådan at han har eftermonteret en "returning stalk" ... og derefter (uden bronken modul) ikke kan få det til at virke.

?!? :?

Bronken modulet virker (som der også står i briskoda tråden) helt uafhængigt af BCM/CE. Nok derfor man heller ikke kan få FLA-symbolet i instrumentet.
Det virker meget tænkeligt, at hvis man skal have det til at virke uden modulet - dvs. helt OEM - så er der en række forudsætninger mht. BCM, gateway, ratelektronik, stilktype ... etc. etc. der skal være opfyldt. Så er det, at det begynder at blive tricky.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Anders D
Meget aktiv medlem
Indlæg: 5712
Tilmeldt: 16. jun 2008, 08:52
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 92 times
Been thanked: 189 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Anders D » 13. feb 2015, 17:55

Der må googles lidt mere. Tak anyways.

Anders D
Meget aktiv medlem
Indlæg: 5712
Tilmeldt: 16. jun 2008, 08:52
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 92 times
Been thanked: 189 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Anders D » 14. feb 2015, 08:17

Her er en der har fået det til at virke på 3T: http://www.skodacommunity.de/skoda-foru ... superb-3t/

Det må simpelthen prøves ;)

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 14. feb 2015, 08:38

Anders D skrev:Her er en der har fået det til at virke på 3T: http://www.skodacommunity.de/skoda-foru ... superb-3t/

Det må simpelthen prøves ;)
Ja det lyder som om det kan gøres - endda med en rimelig indsats.
Dog bekræfter manden her også, at BCM udgave er et issue. Ret sejt at samme fyr har både en 3T 2010 og en 2011, med forskellig udstyrsniveau, og han vælger at prøve eftermonteringen på dem begge. Det må siges at være en god reference :)

Send meget gerne updates hvis du springer ud i det !
Held og lykke med det :)
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Anders D
Meget aktiv medlem
Indlæg: 5712
Tilmeldt: 16. jun 2008, 08:52
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 92 times
Been thanked: 189 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Anders D » 14. feb 2015, 08:46

Det skal jeg nok finde en løsning på.. har før skiftet BCM i flere biler ved eftermonteringer, så det går nok ;)

Brugeravatar
Ozona
Medlem
Indlæg: 1095
Tilmeldt: 3. dec 2008, 19:11
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 94 times
Been thanked: 63 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Ozona » 14. feb 2015, 09:42

Jeg har eftermonteret FLA med Bronkens modul på min B6, jeg har xenonlygter på min, men min slukker da helt... Hvad kan det skyldes?
Jan 2024 ID7 Style + Eksteriørpakke Plus(Bestilt) - Midlertidig firmabil: Mercedes A220 D
Apr 2022 - Dec. 2023 VW Passat B8 DSG R-Line 190 HK, Highlights: Matrix, Panorama, Fyr, Massage, DCC O.M.A
Apr 2018 - Mar 2022 VW Passat B8 Variant Comfortline Premium 2.0 150 HK DSG + DK. LED Pakke
Jan 2014- Mar 2018 VW Passat 3C Variant Sportline Individual 2010 170 Hk. TDI DSG "Mit the ganze molevitten!"

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 14. feb 2015, 09:51

Ozona skrev:Jeg har eftermonteret FLA med Bronkens modul på min B6, jeg har xenonlygter på min, men min slukker da helt... Hvad kan det skyldes?
bronken's modul laver kun den lille "Light Assist", som blot tænder og slukker.
Den store, som afblænder fjernlyset delvist, hedder Dynamic Light Assist. Jeg mener at have læst et sted, at det er noget Hella har fundet på ... med en slags "klap" el. lign. som glider ind foran en del af lyskeglen i xenon lygterne, og derved spærrer for den del af fjernlyset som ville blænde modkørende, men samtidig holder fuldt kog på resten, så du stadig har fjernlys i højre side af vejen.
Den funktion kan ikke opnås med bronken-modulet - xenon lygter eller ej.
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
ReneBo
Aktiv medlem
Indlæg: 3351
Tilmeldt: 20. aug 2010, 12:22
Geografisk region: Vestsjælland
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 29 times
Been thanked: 24 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af ReneBo » 14. feb 2015, 10:15

Følger der monteringsvejl med til bronken modulet? Købte du det af Kim?
Ikke VAG pt: Ford S-Max ST-Line 2018
http://bilgalleri.dk/gal_visbruger.aspx?userID=957

Brugeravatar
HansH
Admin
Indlæg: 13175
Tilmeldt: 1. jun 2011, 13:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Taulov
Has thanked: 3171 times
Been thanked: 4489 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af HansH » 14. feb 2015, 10:50

ReneBo skrev:Følger der monteringsvejl med til bronken modulet? Købte du det af Kim?
Yes - købt af Kim.
Der følger en udmærket vejledning med, har vedhæftet den her.
Du skal selv vide hvordan du skiller din bil ad :) dvs. vejledningen beskriver ikke hvordan du får beklædninger osv. af. Vejledningen fortæller hvordan modulet skal forbindes til bilens ledningsnet.
Vedhæftede filer
FLA_Anleitung_1.5_5K0_NL.pdf
(937.18 KiB) Downloadet 154 gange
Elsa - hun er en 2022 Skoda Enyaq iV 80 Sportline : viewtopic.php?f=107&t=157273
Elli - hun er en 2020 e-Golf 7.5 : viewtopic.php?f=108&t=156813

Brugeravatar
Morten16v
Aktiv medlem
Indlæg: 2144
Tilmeldt: 13. jun 2008, 19:16
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Hasselager (Århus s)
Has thanked: 1 time
Been thanked: 27 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Morten16v » 14. feb 2015, 14:39

Så må jeg jo igang kan jeg se :D
Porsche Tekniker.

Brugeravatar
Ozona
Medlem
Indlæg: 1095
Tilmeldt: 3. dec 2008, 19:11
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 94 times
Been thanked: 63 times

Re: Fjernlysassistent (FLA) eftermontering i Passat B6

Indlæg af Ozona » 15. feb 2015, 10:47

HansH skrev:
Ozona skrev:Jeg har eftermonteret FLA med Bronkens modul på min B6, jeg har xenonlygter på min, men min slukker da helt... Hvad kan det skyldes?
bronken's modul laver kun den lille "Light Assist", som blot tænder og slukker.
Den store, som afblænder fjernlyset delvist, hedder Dynamic Light Assist. Jeg mener at have læst et sted, at det er noget Hella har fundet på ... med en slags "klap" el. lign. som glider ind foran en del af lyskeglen i xenon lygterne, og derved spærrer for den del af fjernlyset som ville blænde modkørende, men samtidig holder fuldt kog på resten, så du stadig har fjernlys i højre side af vejen.
Den funktion kan ikke opnås med bronken-modulet - xenon lygter eller ej.

Har prøvet at google det lidt, men kan umiddelbart ikke finde noget, kan du måske hjælpe med et link ?
Jan 2024 ID7 Style + Eksteriørpakke Plus(Bestilt) - Midlertidig firmabil: Mercedes A220 D
Apr 2022 - Dec. 2023 VW Passat B8 DSG R-Line 190 HK, Highlights: Matrix, Panorama, Fyr, Massage, DCC O.M.A
Apr 2018 - Mar 2022 VW Passat B8 Variant Comfortline Premium 2.0 150 HK DSG + DK. LED Pakke
Jan 2014- Mar 2018 VW Passat 3C Variant Sportline Individual 2010 170 Hk. TDI DSG "Mit the ganze molevitten!"

Besvar

Tilbage til "Tech-Info - Guider"