Udskiftning af pumpedyse

Her kan postes guider og tech-info. Indlæg kræver godkendelse af admin for det bliver vist.
Brugeravatar
kws
Aktiv medlem
Indlæg: 2880
Tilmeldt: 15. jun 2008, 23:04
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Randers
Has thanked: 132 times
Been thanked: 69 times

Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af kws » 19. feb 2011, 15:08

billederne er fra en 2.0 170HK TDI, motorkode BMN

Hvis bilen ryster i tomgang og hakker under acceleration er det et godt bud på at det er en pumpedyse der er defekt. dette kan tjekkes med en måling med VCDS i motor [01] kanal 13.

en defekt pumpedyse vil give følgende tal:

Cyl 1 0.46 mg/str Inj. Quantity
Cyl 2 0.00 mg/str Inj. Quantity
Cyl 3 -1.77 mg/str Inj. Quantity
Cyl 4 1.31 mg/str Inj. Quantity

Tallene ville se således ud hvis alt er 100% iorden:

Cyl 1 0.22 mg/str Inj. Quantity
Cyl 2 0.23 mg/str Inj. Quantity
Cyl 3 -0.14 mg/str Inj. Quantity
Cyl 4 -0.32 mg/str Inj. Quantity

Pumpedyse ved cyl 4 ser ud til at være defekt. Motorens tomgangsstabilisering vil hele tiden forsøge at bringe motoren i balance ved enten at tilføje eller fjerne brændstof fra en eller flere dyser, hvis der bliver målt vibrationer. På VCDS ses der tydeligt at cyl 4 får tilført meget brændstof, det kan der være flere grunde til. En ventil kan være utæt, defekt ledningsnet, dyseforingen er blevet oval pga dysen kan have siddet løs.

Der bliver tilført mere brændstof til dyse nr. 4 fjernes der tilsvarende mængde fra dyse nr. 3 for at bringe balance i motoren. Det giver en dårligere ydelse fra motoren. De fire tal skal så vidt muligt altid sammenlagt give 0. Ydergrænserne er -2.5 og + 2.5 og forskellen må ikke være større end 3.

Jeg bestilte en ny pumpedyse hjem fra tyskland med tilhørende pakninger og strækbolte som der nu skal bruges ved denne operation. Der er dele for ca. 3300 kr. når delene dukker op er det bare at gå i krig med at skifte den defekte dyse.

Start med at afmonterer motorskjoldet, dette gøres ved at trække op i det.
Billede
Billede

Så skal brændstofrørene fjernes ved at fjerne de 2 stjernekærvet skruer, så kan de nemlig trækkes til side og man kan komme til ventildækslet.
Billede

Så skal krumtapudluftningsslangen pilles af, vaccum slangerne afmonteres og dækslet til at beskytte tandremmen klikkes af. så skulle ventildækslet gerne være fri nu.
Billede

Så er det bare at løsne de 11 Torx og trække ventildækslet af.
Billede

Her ses pumpedyserne, ledningsnettet og vippearmen. Der skal de 5 Bolte der holder vippearmen løsnes i følgende rækkefølde 1,3,5 og derefter 2 og 4. Lad boltene sidde i da vippearmene ikke sidder fast sideværs. Disse bolte skal skiftes ud med nye da det er strækbolte
Billede
Billede

Her ses knasten som får vippearmene til at trykke på dyserne i den tændingsrækkefølge der nu er. mener det er 1,3,4,2, men er ikke sikker. Det er nu også sagen uvis. Ledningsnettet sidder fast med 3 skruer. stikkene pilles af ved hjælp af en spidstang. De kan sidde godt fast, så der skal trækkes lidt til i dem.
Billede

Ledningsnettet ligges til side. Det kan dog være meget skrøblig så pas rigtig godt på det.
Billede

På selve dysen sidder der 2 torx som holder den fast. disse skal løsnes og skiftes med nye igen da det er strækbolte. derefter kan dysen trækkes op ved hjælp af lidt storm p eller en aftrækker.
Billede

Således ser foringen ud til dysen, Den tjekkes efter for evt. fejl.
Billede

Her ses den gamle dyse og den nye. Hvis man ser godt efter kan man se nogle bitte små huller i den nye dyse, det er her dieselen kommer ud.
Billede

Her ses min aftrækker til dysen :) og den nye og gamle ved siden af hinanden
Billede

Så sættes den nye dyse i med forsigtighed, sørg for at den kommer helt i bund inden den spændes fast. De nye stræk bolte spændes med 3 Nm plus 90 grader, plus 180 grader.
Billede

Så skal vippearmen monteres igen. Husk nye strækbolte. Den spændes i følgende rækkefølge.
Først spændes bolt to og fire skiftevis lidt af gangen indtil akslen
ligger an. Derefter spændes boltene et, tre og fem til anlæg og derefter med 20 Nm plus
90 grader. Til sidst spændes boltene to og fire, ligeledes med 20 Nm plus 90 grader.
Billede

Så skal vippearmene til pumpedyserne justeres. Kontramøtrikkerne løsnes og justeringsskruerne skrues op indtil det er vippearmen og ikke justeringsskruen der har kontakt med pumpedysen. Den vippearm der skal justeres skal bringes på toppen af knasten(Pumpedysen trykket i ned). Dette gøres ved at
bilen sættes i fjerde gear trækkes eller skubbes indtil knasten står i top. Med hjælp fra et måleur der måler på vippearmen ved pumpedysen, kan man se, hvornår knasten er i top. Når knasten er i top, skrues justeringsskruen ned indtil den ikke kan komme længere (gør det i hånden ikke med el/trykluft værktøj) derefter skrues den 180 grader tilbage og kontramøtrikken spændes 30nm. uden justeringsskruen flytter sig.
Billede

Så er det bare at sætte ledningsnette på igen og samle den i omvendt rækkefølge. HUSK at skifte brændstofsfilter.
Billede


Når bilen skal startes op skal der gives fuld gas for at den kan få diesel til den nye dyse. når bilen er startet skal den stå i tomgang i nogle minutter så den kan få presset luften ud. VCDS på og tjek tallene som nu meget gerne skulle være i orden.

Denne repration tager ca. 3 timer for en ok erfarren perlegrusmekaniker :)

Der er mange penge at spare fx. tager Seat 8000+ moms for udskiftning af 1 dyse.
These users thanked the author kws for the post:
thomast
- Skoda Karoq Style 1,5 TSI DSG 2018 - Billede
- VW Bobbel 1200 1973
- Tesla Model Y 2023
Diagnose/Kodnings udstyr: VCDS HEX-V2, VCP, VAS6154(altid nyeste version af ODIS-S/E)

passat3c
Helt nyt medlem
Indlæg: 34
Tilmeldt: 8. sep 2009, 21:17
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 2 times
Been thanked: 1 time

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af passat3c » 27. jul 2011, 22:06

Flot stykke arbejde, har selv betalt 9800,- til VW

skyrider
Medlem
Indlæg: 1394
Tilmeldt: 16. apr 2009, 12:13
Geografisk region: København
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 0
Been thanked: 3 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af skyrider » 10. aug 2011, 21:55

Wow en super guide. Jeg skal skifte topstykke og i den forbindelse skal dysene flyttes over.
Så lige nogle lidt råd.

Skal kontramøtrikkerne og justeringsskruerne ikke udskiftes med nye ?

Har du mål på hvor meget måleuret skal vise ?

Hvad gør jeg med DSG, hvorfor skrev du at bilen skal skubbes, er det ikke nemere at dreje på motoren med håndkraft ?

Takker
______________________________________________
Mvh.

Brugeravatar
kws
Aktiv medlem
Indlæg: 2880
Tilmeldt: 15. jun 2008, 23:04
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Randers
Has thanked: 132 times
Been thanked: 69 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af kws » 11. aug 2011, 12:57

Kontra og justerings skruerne kan du sagtens genbruge. Mht. i justeringsuret så bruger jeg det kun til at fortælle mig om knasten er i top. så den skal ikke vise noget bestemt. Det ur jeg brugte gik fra 10-100 når jeg så skubber bilen stiger/falder den på skalaen til fx 50 derefter begynder uret at køre tilbage igen. derved ved man at man har været forbi toppunktet. Der efter er det bare at ramme der hvor den står i top.


En diesel motor er meget svær at dreje med håndkræft på selve motoren, derfor satte jeg den i 4 gear da den var nemmere at skubbe med i det gear.

men nu hvor du har DSG så er du nok nød til at dreje motoren manuelt.
- Skoda Karoq Style 1,5 TSI DSG 2018 - Billede
- VW Bobbel 1200 1973
- Tesla Model Y 2023
Diagnose/Kodnings udstyr: VCDS HEX-V2, VCP, VAS6154(altid nyeste version af ODIS-S/E)

skyrider
Medlem
Indlæg: 1394
Tilmeldt: 16. apr 2009, 12:13
Geografisk region: København
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 0
Been thanked: 3 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af skyrider » 11. aug 2011, 18:33

Tak for hurtig svar,

Når jeg skifter tandrem drejer jeg motoren med en 19mm top på krumtapakslen, så det er muligt, hvis du taget gløderørne ud er der mindre kompression.

Jeg synes bare det lyder besværligt at skubbe bilen og samtidig holde øje med hvornår knasten er i top.

Hvor præcist skal man være med dyse indstillingen ?

hvad sker der hvis dysene ikke er korrekt indstillet udover at motoren ikke yder optimal,
Jeg tænke på at hvis det ikke lykkes mig at indstille helt korrekt, så skal jeg kører hen og have det tjekket hos en prof.


PS. hvordan kommer brændstoffet ind til dyserne, via rockerarmen eller er der andre tilslutninger til dyserne?
______________________________________________
Mvh.

Brugeravatar
sjettal
Medlem
Indlæg: 522
Tilmeldt: 17. jun 2008, 07:52
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 18 times
Been thanked: 6 times

Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af sjettal » 12. aug 2011, 07:57

Gennem en boring internt i topstykket og ind gennem de mange laser borede huler i PD elemtets stamme.

Det er også en ting der mangler i guiden, nemlig at topstykket skal drænes for diesel inden dyserne afmont., ellers er der fare for hydrylock pga. diesel som løber ned i cylinderne.
--

Mvh.

Søren

skyrider
Medlem
Indlæg: 1394
Tilmeldt: 16. apr 2009, 12:13
Geografisk region: København
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 0
Been thanked: 3 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af skyrider » 12. aug 2011, 10:10

sjettal skrev:Gennem en boring internt i topstykket og ind gennem de mange laser borede huler i PD elemtets stamme.

Det er også en ting der mangler i guiden, nemlig at topstykket skal drænes for diesel inden dyserne afmont., ellers er der fare for hydrylock pga. diesel som løber ned i cylinderne.

Aha, det var smart !

Løber diesel ned i cylinderne når du hiver dyserne ud ?

Hvordan tømmer du topstykket og cylinderne for diesel ?

Kan man gøre det ved at tage gløde rørerne ud og starte motoren, så bliver dieselen pumpet ud ?
______________________________________________
Mvh.

RIX
Meget aktiv medlem
Indlæg: 6809
Tilmeldt: 18. jun 2008, 12:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: GALTEN
Has thanked: 211 times
Been thanked: 69 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af RIX » 12. aug 2011, 13:21

så vidt jeg har hørt må man abselut ikke forsøge at rengøre hullerne hvor dyserne sidder i,kan det bekræftes???
fin gør det selv repotage.
var det mig skiftede jeg ledningsnettet da det ikke koster ret meget,og de kan jo også gå istykker.

hvordan ved du det er cylinder 4 og ikke nr.3 da den også viser for meget???

VH.

skyrider
Medlem
Indlæg: 1394
Tilmeldt: 16. apr 2009, 12:13
Geografisk region: København
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 0
Been thanked: 3 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af skyrider » 12. aug 2011, 14:56

RIX skrev:så vidt jeg har hørt må man abselut ikke forsøge at rengøre hullerne hvor dyserne sidder i,kan det bekræftes???
fin gør det selv repotage.
var det mig skiftede jeg ledningsnettet da det ikke koster ret meget,og de kan jo også gå istykker.

hvordan ved du det er cylinder 4 og ikke nr.3 da den også viser for meget???

VH.
Jeg har hørt at de gamle dyser kan tørre ud hvis man har dem liggende ud i lang tid. Jeg skal have mine ud ifm. en topstykke udskiftning.
______________________________________________
Mvh.

RIX
Meget aktiv medlem
Indlæg: 6809
Tilmeldt: 18. jun 2008, 12:12
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: GALTEN
Has thanked: 211 times
Been thanked: 69 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af RIX » 12. aug 2011, 19:31

har også hørt de skal hænge bliver de lagt på bordet går de istykker,det har jeg fra en bosch carservice

VH:

Brugeravatar
sjettal
Medlem
Indlæg: 522
Tilmeldt: 17. jun 2008, 07:52
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 18 times
Been thanked: 6 times

Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af sjettal » 13. aug 2011, 07:57

skyrider skrev:
sjettal skrev:Gennem en boring internt i topstykket og ind gennem de mange laser borede huler i PD elemtets stamme.

Det er også en ting der mangler i guiden, nemlig at topstykket skal drænes for diesel inden dyserne afmont., ellers er der fare for hydrylock pga. diesel som løber ned i cylinderne.

Aha, det var smart !

Løber diesel ned i cylinderne når du hiver dyserne ud ?

Hvordan tømmer du topstykket og cylinderne for diesel ?

Kan man gøre det ved at tage gløde rørerne ud og starte motoren, så bliver dieselen pumpet ud ?
Ja dieselen løber stille og roligt ned i cylinderne når de trækkes op.

Det kan tømmes fra overføringspumpen i enden af topstykket.

Jeg ville ikke gøre det ved at skrue gløderør ud og tørne på starteren!
--

Mvh.

Søren

Bay
Medlem
Indlæg: 695
Tilmeldt: 1. feb 2009, 22:24
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 1 time
Been thanked: 1 time

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Bay » 30. sep 2012, 19:53

Jeg plejer at suge dieselen op med en bremseudlufter/oliesuger med et lille plastrør gennem dysehullet. Virker hver gang! Alt dieselen der løber ned, samles i forbrændingskammeret oven på stemplet.

Petertvilling
Helt nyt medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: 22. feb 2013, 15:16
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Petertvilling » 23. feb 2013, 02:22

Lærerig læsning..!

Kan nogen give et praj for, hvor mange km en pd-motor kan køre inden dyserne skal skiftes?

Jeg kører i en passat 2,0 TDI PD fra '06 med 232.000 km på klokken og kan, når den køre i tomgang, høre at motoren efter kort tid (især når den er kold) får en "tøffende" lyd, lidt ligesom et damplokomotiv. Kan det være pumpedyserne der skal skiftes? - eller ?.

Vh.

Peter Feldt

Brugeravatar
Riber
Nyt medlem
Indlæg: 159
Tilmeldt: 13. jun 2008, 14:16
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Randers.
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Riber » 23. feb 2013, 10:39

Petertvilling skrev:Lærerig læsning..!

Kan nogen give et praj for, hvor mange km en pd-motor kan køre inden dyserne skal skiftes?

Jeg kører i en passat 2,0 TDI PD fra '06 med 232.000 km på klokken og kan, når den køre i tomgang, høre at motoren efter kort tid (især når den er kold) får en "tøffende" lyd, lidt ligesom et damplokomotiv. Kan det være pumpedyserne der skal skiftes? - eller ?.

Vh.

Peter Feldt
Hej.

Det kunne måske også være din tandempumpe der er dårlig. Prøv og læs det her topic, der står meget om hvad en defekt pumpe gør ved bilen.

http://www.vagcars.dk/phpbb/viewtopic.php?f=70&t=72604

Petertvilling
Helt nyt medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: 22. feb 2013, 15:16
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Petertvilling » 24. feb 2013, 15:31

Mange tak for svaret, jeg må hellere få kigget på den tanddempumpe..!

akselj
Helt nyt medlem
Indlæg: 69
Tilmeldt: 26. feb 2009, 22:33
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 1 time

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af akselj » 18. mar 2013, 22:28

Petertvilling skrev:Lærerig læsning..!

Kan nogen give et praj for, hvor mange km en pd-motor kan køre inden dyserne skal skiftes?

Jeg kører i en passat 2,0 TDI PD fra '06 med 232.000 km på klokken og kan, når den køre i tomgang, høre at motoren efter kort tid (især når den er kold) får en "tøffende" lyd, lidt ligesom et damplokomotiv. Kan det være pumpedyserne der skal skiftes? - eller ?.

Vh.

Peter Feldt
Har du set at VW kører en aktion hvor de udskifter Siemens dyser uden beregning, du kan se på denne side om din bil er en af dem der skal kontrolleres, du skal bare indtaste dit stelnummer.

http://www.vagcars.dk/phpbb/viewtopic.php?f=2&t=73355

Jeg fik skiftet 4 dyser i forrige uge på en -06 2,0 TDI 170.

Petertvilling
Helt nyt medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: 22. feb 2013, 15:16
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Petertvilling » 19. mar 2013, 14:08

Jeg takker mange gange.

Jeg har kontaktet VW og min passat 3C med BKP motor var omfattet af aktionen og den skal kontrolleres af VW om 14 dage :).

/Peter

akselj
Helt nyt medlem
Indlæg: 69
Tilmeldt: 26. feb 2009, 22:33
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 1 time

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af akselj » 19. mar 2013, 16:37

Min faktura sagde 4 dyser a 3200 kr, 1 ledningsnet 700 kr + arbejdsløn + moms, uden beregning, det ligner 20.000 kr.

Brugeravatar
svj
Nyt medlem
Indlæg: 230
Tilmeldt: 1. maj 2009, 08:48
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 1 time
Been thanked: 4 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af svj » 21. apr 2013, 20:28

Skal man gå ud fra de målinger på dyserne når den står i tomgang, eller når der gives gas?
VW Golf 7 GTI PP DSG 2014
VW Polo 6C BlueGT 2014 Solgt

Brugeravatar
kws
Aktiv medlem
Indlæg: 2880
Tilmeldt: 15. jun 2008, 23:04
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Randers
Has thanked: 132 times
Been thanked: 69 times

Re: Sv: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af kws » 22. apr 2013, 09:37

I tomgang
- Skoda Karoq Style 1,5 TSI DSG 2018 - Billede
- VW Bobbel 1200 1973
- Tesla Model Y 2023
Diagnose/Kodnings udstyr: VCDS HEX-V2, VCP, VAS6154(altid nyeste version af ODIS-S/E)

Brugeravatar
svj
Nyt medlem
Indlæg: 230
Tilmeldt: 1. maj 2009, 08:48
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 1 time
Been thanked: 4 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af svj » 23. apr 2013, 10:40

Fantastisk, så er der vist ingenting i vejen med min når den afviger med op til 0,7 i tomgang :)
VW Golf 7 GTI PP DSG 2014
VW Polo 6C BlueGT 2014 Solgt

Bp_Gaz
Helt nyt medlem
Indlæg: 5
Tilmeldt: 9. mar 2009, 10:59
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Bp_Gaz » 23. jul 2013, 12:35

Hej Vagcars

Der er lige gået en pumpe dyse på min Passat 3C 2.0 170HK fra 2006, jeg har talt med SMC biler, der siger at min bil er dækket under den kampagne i omtaler længere oppe i denne tråd, men da den tidligere ejer ikke har overholdt alle service ved aut. VW værksted, vil de ikke lave den...

Er der nogen der hved om dette kan være rigtigt?

Mvh. Michael

Brugeravatar
jespersom
Nyt medlem
Indlæg: 170
Tilmeldt: 6. jul 2008, 09:47
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: 7200 Grindsted
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af jespersom » 26. jul 2013, 19:16

Så vidt jeg ved, skal de skifte alle 4 uanset om den er aut. Serviceret eller ej. Det gør de ihvertfald ved Seat.

Brugeravatar
Piske
Medlem
Indlæg: 757
Tilmeldt: 23. jun 2008, 18:30
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Øster Hurup
Has thanked: 2 times
Been thanked: 2 times

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Piske » 17. aug 2013, 19:21

Bp_Gaz skrev:Hej Vagcars

Der er lige gået en pumpe dyse på min Passat 3C 2.0 170HK fra 2006, jeg har talt med SMC biler, der siger at min bil er dækket under den kampagne i omtaler længere oppe i denne tråd, men da den tidligere ejer ikke har overholdt alle service ved aut. VW værksted, vil de ikke lave den...

Er der nogen der hved om dette kan være rigtigt?

Mvh. Michael
Det lyder som et værksted der forsøger at stikke af for regningen!
'05 BMW M3 Cabriolet 343HK / 365NM
'07 BMW X5 E70 3.0d 235HK / 520NM - Solgt

mrmoe66
Helt nyt medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: 15. sep 2013, 10:48
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af mrmoe66 » 15. sep 2013, 11:13

Hej ,jeg har en t5 fra 2009 ,nr 5 pump dyse er defakte, hvor kan jeg finde en billige værkstede til udeskifte dem?
M.V.H Moe

Brugeravatar
Hessi
Nyt medlem
Indlæg: 173
Tilmeldt: 21. okt 2013, 17:11
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Hessi » 7. nov 2013, 00:27

Har nogle spørgsmål jeg håber kan blive besvaret her inde. Takker! :)

1. Hvad hedder værktøjet til at skrue boltene ud der er i vippearmen?

2. Skal der købes smøringmidler til smøring af nogle dele ved påmontering?
- I så fald hvor og hvordan skal der smøres?

3. Skal der købes nogle forseglingsmidler til påmontering?
- I så fald hvor og hvordan skal der forsegles?

4. Hvilke erstatningsbolte skal der købes og hvor?

5. Er der andre dele ud over bolte der ikke må genbruges?
- I så fald hvilke, og hvor købes de?

6. Hvordan tømmer man motoren for diesel på en forsvarlig måde?

7. Hvad er risici forbundet med en vippearm der ikke er indstillet 100% korrekt? (Har nemlig ikke det fine instrument til at måle hvornår akslen skubber armen i top)

8. Kan dyserne renses, hvis ja hvor?

9. Du skriver om boltene til dyserne "De nye stræk bolte spændes med 3 Nm plus 90 grader, plus 180 grader.". Er det 90 grader på den ene og 180 grader på den anden, eller?

Brugeravatar
AT
Medlem
Indlæg: 575
Tilmeldt: 15. jun 2008, 15:21
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Gram 6510
Has thanked: 0
Been thanked: 1 time

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af AT » 7. nov 2013, 12:05

Hessi skrev:Har nogle spørgsmål jeg håber kan blive besvaret her inde. Takker! :)

1. Hvad hedder værktøjet til at skrue boltene ud der er i vippearmen?
Xzn Top

2. Skal der købes smøringmidler til smøring af nogle dele ved påmontering?
- I så fald hvor og hvordan skal der smøres?
Dyser skal smøres med motorolie på o ringene når de monteres

3. Skal der købes nogle forseglingsmidler til påmontering?
- I så fald hvor og hvordan skal der forsegles?
Nein

4. Hvilke erstatningsbolte skal der købes og hvor?
Bolte til vippe arm og dyser

5. Er der andre dele ud over bolte der ikke må genbruges?
- I så fald hvilke, og hvor købes de?
O ringe på dyser

6. Hvordan tømmer man motoren for diesel på en forsvarlig måde?
behøves ikke for dyse skift, bare derj motoren med håndkraft inden du starter bagefter.

7. Hvad er risici forbundet med en vippearm der ikke er indstillet 100% korrekt? (Har nemlig ikke det fine instrument til at måle hvornår akslen skubber armen i top)
stemplet i dyserne kan blive smadret hvis de kan gå i bund de skal justeres med ur

8. Kan dyserne renses, hvis ja hvor?
Ultralydsrenses

9. Du skriver om boltene til dyserne "De nye stræk bolte spændes med 3 Nm plus 90 grader, plus 180 grader.". Er det 90 grader på den ene og 180 grader på den anden, eller? begge bolte skal spændes ens
Golf 5 sportsline 2,0 tdi azv

Brugeravatar
Hessi
Nyt medlem
Indlæg: 173
Tilmeldt: 21. okt 2013, 17:11
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Hessi » 7. nov 2013, 13:06

AT - Tusinde tak for korte præcise svar. :)
Du skriver bl.a. "behøves ikke for dyse skift, bare derj motoren med håndkraft inden du starter bagefter.". Hvor mange omgange?
Og "begge bolte skal spændes ens". Menes der så først 90 grader og så 180 grader på begge bolte? Dvs. 270 grader (tre fjerdedele af en omdrejning) i alt?

Kan det passe det er størrelse M10 XZN top der skal bruges til vippearmen?

Hvor køber man sådan et måleur?
Det er vel en form for trykmåler?

Nogen der kender reservedelsnumrene til boltene til vippearm og dyser, samt o-ring til dyser?

Brugeravatar
kws
Aktiv medlem
Indlæg: 2880
Tilmeldt: 15. jun 2008, 23:04
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Randers
Has thanked: 132 times
Been thanked: 69 times

Re: Sv: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af kws » 7. nov 2013, 18:34

Husk dette er en guide og ikke en hjælpe tråd.
- Skoda Karoq Style 1,5 TSI DSG 2018 - Billede
- VW Bobbel 1200 1973
- Tesla Model Y 2023
Diagnose/Kodnings udstyr: VCDS HEX-V2, VCP, VAS6154(altid nyeste version af ODIS-S/E)

Brugeravatar
Hessi
Nyt medlem
Indlæg: 173
Tilmeldt: 21. okt 2013, 17:11
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Sv: Udskiftning af pumpedyse

Indlæg af Hessi » 7. nov 2013, 19:24

kws skrev:Husk dette er en guide og ikke en hjælpe tråd.
Jo - men er det forkert at en guide siger noget om hvilke værktøj og partnumre der skal bruges? :)

Besvar

Tilbage til "Tech-Info - Guider"