Side 1 af 1

Er dækkene retningsbestemte?

: 22. feb 2019, 10:42
af Martinovic
https://www.daekonline.dk/cgi-bin/rshop ... p=R-243960

Jeg har købt sådan fire stk. på den private eBay-side i Tyskland. Normalt handler jeg Hankook, da de laver dæk, der ikke er retningsbestemte, men jeg fik de her Goodyear meget billigt.

Jeg kan dog ikke finde nogen pil på dækkene, der indikerer, om de er retningsbestemte. Nogen, der ved det?

Re: Er dækkene retningsbestemte?

: 22. feb 2019, 12:03
af i-s
Der står ofte "OUTSIDE" et sted på ydersiden, hvis de ikke er retningsbestemte. Prøv at kikke efter det.

Re: Er dækkene retningsbestemte?

: 22. feb 2019, 12:17
af AU-R8
Hvis billede på link er de rigtige dæk er det outsider inside montering, med brede drænkanaler i første række ud, som på billede.

Re: Er dækkene retningsbestemte?

: 22. feb 2019, 13:42
af Martinovic
Jeg skal måske bare starte i 1. klasse igen. Der står med fede bogstaver SIDE INWARDS. Så kan jeg kigge nok så langt efter pile :mrgreen:

Re: Er dækkene retningsbestemte?

: 22. feb 2019, 14:10
af HansH
Men... jeg kan ikke helt se at INSIDE/OUTSIDE har noget med retningsbestemmelse at gøre ?
Det har vel kun noget at gøre med, at dækket kun må monteres på den ene af to mulige måder på fælgen.

Hvis man antager at dækket er monteret korrekt på fælgen, med OUTSIDE mod ydersiden af fælgen, er der jo intet der forhindrer at man derefter bytter det hjul fra den ene side af bilen til den anden... OUTSIDE vil stadig være ud, men omløbsretningen af hjulet vil blive vendt om når man skifter side.

Re: Er dækkene retningsbestemte?

: 22. feb 2019, 14:27
af Martinovic
Ved nærmere eftertanke har du ret. Det kan ikke sammenlignes med dæk, der viser, hvilken retning dækket skal have på fælgen - det er også to og to. Her er det bare fire dæk, hvor der står, hvilken side der skal være indad.