Side 1 af 1

Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9TDI

: 26. jul 2017, 19:36
af Illum
Hej
Er der en venlig sjæl der kan forklare hvordan tandremsmærket på krumtap skal stå ? Bilen er en Seat Altea 1,9 født med BJB motor (vacuumstyret) Motoren var død og kunne kun hoste, så nu er der købt en BKC motor ved en hugger og lagt i. Der blev skiftet tandrem ved motorskiftet. Men uden låseværktøj på krumtap, kun dorn i knasthjul. Den nye motor vil ikke starte. Derfor er der en svag mistanke om at tandremmen er hoppet en tand på krumtappen. Jeg kan se hullet hvor låseværktøj skal i samt mærke på krumtaps-tandremhjul.
Vacuumslanger er tjekket. De sidder rigtigt i forhold til længde og billeder der blev taget før motorskift. Ellers er øvrige ideer til hvorfor den ikke vil starte velkomne.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 20:36
af Kasperfolini
Få låse værktøj i og sat den rem på mærkerne, eneste løsning der gir mening

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 20:44
af Illum
Hej og tak for dit svar. Jeg har ikke låseværktøjet. Jeg indvilligede i at hjælpe med at lave bilen, som er en kammerats. Så jeg håbede på at nogen kunne fortælle hvordan mærket skal stå på krumtaphjulet.
Men er der mærke på låseværktøjet også ? Ellers giver det ikke mening.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 20:45
af Blackfinger
Hvis KW vinklen er udover +/-6 så vidt jeg husker så starter motoren ikke. Så prøv at sætte VCDS på mens motoren tørnes.

Til inspiration: http://www.vagcars.dk/phpbb/viewtopic.p ... W#p1222172

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 20:49
af Kasperfolini
Den skal stå med cylinder 1. i top.
Kan i ikke finde det, så tror jeg i skal skubbe bilen ud, eller ofre de penge på noget rigtig værktøj

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 20:55
af Illum
Ups, kan se at jeg stadig står som ejer af VCDS. Det er jeg ikke længere. Dermed kan jeg ikke se kw vinklen. Men knasthjulet er ikke drejet ved de 3 bolte. Vi har kun skiftet rem og remstrammerhjul + vandpumpe. Motoren er i følge ophugger startet op, inden den blev pillet ud. Der var en måneds garanti på motoren fra ophugger. Garanti nåede at løbe ud inden motor blev lagt i. (Inden jeg blev involveret)

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 21:16
af Illum
@ Blackfinger: Når jeg kigger på nederste foto i det link du sendte, hvor låse værktøjet T10050 er sat i, kan jeg se at dine mærker (BB)er nærmere kl. 11 hvor den vi arbejder med skal stå kl. 13 i følge nogle papirer fra autodata vi har fået. Kan det passe at der er en sådan forskel her på disse to motorer ?

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 21:39
af SorenM
Vær opmærksom på at hvis vinklen står ud over de -+6 grader så skriver den bare 0 i displayet og dermed at du tro den står rigtigt, det har snydt mig engang ;) Bilen kunne godt starte dengang, men startede ikke så nemt som den skulle!

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 21:43
af Blackfinger
Det kan jeg ikke svare på med sikkerhed for ATD motoren er den eneste pumpedyse motor jeg har skiftet tandrem på.
Men der findes to forskellige låseværktøjer, T10050 som jeg har brugt, og T10100 som passer på 2.0 og nogle 1.9.

Her er T10100, døm selv: http://www.ebay.de/itm/ARRETIERWERKZ-2- ... SwImRYXW2Q

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 21:55
af Illum
Ja jeg fandt det i Elsawin. Kan godt se at der er 2 forskellige værktøjer. T10050 til "Rund remskive" og T10100 til "oval remskive" Men "Oval" remskive tror jeg ikke det er. Så det er måske her at fejlen ligger. At vi har papirer til det forkerte værktøj. Dermed stiller vi krumtappen forkert.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 22:05
af Blackfinger
En BKC bruger låseværktøj T10100 har jeg lige fundet ud af med sikkerhed. Altså mærker "klokken 1".

Jeg ved ikke hvad de mener med oval remskive???

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 22:10
af johannes
Afhænger nok af hvilken type remhjul den kører med
tandrem bkc.png
tandrem bkc.png (94.25 KiB) Vist 2881 gange

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 22:15
af Illum
Jeg fandt denne side: http://www.lasertools.co.uk/product/4346
Men prøver at ringe til en værktøjspusher i morgen. Måske han kan svare på det. Men hvis vi stiller tandrem 2 tænder forkert, undrer det mig ikke at den ikke vil starte. Den kan tørne 2 omgange begge steder, med hånden uden problemer. Jeg prøver at ringe rundt i morgen. Tak for svar i dag.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 22:18
af Illum
@ Johannes: Hvilken passer så på en 1,9 BKC motor ?

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 22:22
af Blackfinger
Illum skrev:@ Johannes: Hvilken passer så på en 1,9 BKC motor ?
Se mit rettede indlæg.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 22:54
af johannes
Illum skrev:@ Johannes: Hvilken passer så på en 1,9 BKC motor ?
Den kan køre med begge slags men når du skubber værktøjet ind over hjulet kan du mærke hvilket af holderne du skal bruge

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 26. jul 2017, 23:10
af johannes
Remskiven nede på krumtappen har et lille hak som skal passe ud for hakket i remafdækningen så er den i top på cyl. 1 og 4 og så skal du kunne sætte dornen i hullet på knasten

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 06:17
af Illum
Ang. cyl. 1 og 4 med dornen, har jeg styr på. Det er mere et spørgsmål om hvilket værktøj der skal bruges, og hvor mærket på krumtappen skal stå. Det er jo forskelligt på de 2 typer værktøj. Men som du skriver, skal man nok have begge for at kunne afgøre det. Jeg ringer til en værktøjsforhandler i dag. Måske kan de sige det.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 08:47
af T-Larsen
Få nu det værktøj i nede på krumptappen, ellers får i det ikke til at virke. Også husk at pilen på knasthjulet skal pege op ad, du kan jo også godt låse knasthjulet forkert (altså når pilen peger ned ad).

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 12:21
af Jensrodgaard
Illum skrev:@ Johannes: Hvilken passer så på en 1,9 BKC motor ?
Som du kan se på billedet kan begge værktøjet passe til motorkoden, men du kan selv se forskel ved at kigge på tandremshjulet og samligne med billedet oven for...

Er tandremsmærket på en tand, er det det ene og er tandremsmærket mellem to tænder er det det andet...


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 13:47
af Illum
@ T-Larsen: Det er sgu svært at sætte et stykke værktøj i, som man ikke har. Da det nu viser sig at der er 2 forskellige værktøjer til samme motorkode, er det heller ikke nemt at købe et.
@ Johannes: Jeg har nu bestilt et sæt hvor begge værktøjer er i. Men det tager jo lidt tid inden posten kommer med det. Måske om en uge hvis vi er heldige. Det er dog først nu at jeg har set det med at det ene er på tanden og det andet er mellem tænder. Men tak for svar.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 15:42
af johannes
johannes skrev:Remskiven nede på krumtappen har et lille hak som skal passe ud for hakket i remafdækningen så er den i top på cyl. 1 og 4 og så skal du kunne sætte dornen i hullet på knasten
Remskiven hvor generatorremmen kører på er der et lille hak og når det passer ud for hakket i tandremsafdækningen er motoren i top du behøver kun tage den øverste afdækning af over tandremmen for at stikke dornen ind i knasten og husk at hullet i knasthjulet skal pege bagud og ned

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 17:46
af HamSjelv
Kan motoren startes hvis du piller stikket af knastsensoren?

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 19:09
af Illum
@ Johannes: Jeg kan se mærkernesom du omtaler. De passer fint. Det var sådan den stod. Vi havde fået tegninger med mærker fra værktøjet T10100 derfor passede det ikke. Men nu er værktøjet bestilt og vi venter til det kommer. Så er vi helt sikre.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 19:13
af Illum
@HamSjelv: Jeg ved ikke om den kan startes hvis det stik pilles af. Det kan i hvertfald ikke med stikket på. Men vi kan også have byttet stikkene på henholdsvis vand temp. føler G83 og brændstof temp. føler G81. De har samme stik type og kan begge nå, begge følere. Ledningerne i det ene stik er rød/grå og brun/grå, hvis nogen skulle have et el-diagram der viser hvilket stik det er.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 20:47
af Kildevang
hvorfor har du ikke ilagt en motor med samme motorkode?? har du overvejet at det er det som kan give komplicationer?

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 27. jul 2017, 21:02
af Illum
Nu er det ikke mig men min kammerat der har valgt dette. Det er hans bil. Han har købt motoren hos en autoophugger, der har fortalt ham at den kan bruges. Og der er ingen umiddelbare forskelle på en BJB og en BKC. De fleste at dele er flyttet med over på den nye. Det er ikke det der er galt. Vi skiftede tandrem da den alligevel var ude. Og blev i tvivl om den var hoppet 1 tand eller 2 da vi havde fået nogle forkerte tegninger. Det var den ikke.

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 29. jul 2017, 16:35
af norn
Illum skrev: der har fortalt ham at den kan bruges. Og der er ingen umiddelbare forskelle på en BJB og en BKC. De fleste at dele er flyttet med over på den nye. Det er ikke det der er galt. Vi skiftede tandrem da den alligevel var ude. Og blev i tvivl om den var hoppet 1 tand eller 2 da vi havde fået nogle forkerte tegninger. Det var den ikke.
Den påstand er jeg ret enig i
Der er ingen af de to der kører med partikelfilter
Så hvis der er lidt forskel på indsugningsmanifolden og de ting der sidder der (el styret eller vakum styret egr og stopventil) så er det bare at flytte det gamle manifold over

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 20. aug 2017, 08:08
af Illum
Lige lidt feedback på historien. Nu i skrivende stund, har vi endnu ikke modtaget det værktøj, vi bestilte på E-bay. Dvs. Der kom et forkert værktøj. Til en Alfa Romeo. Sælger ville sende et nyt. Det er bare ikke dukket op endnu. Men vi har prøvet os lidt frem. Tandremmen stod rigtigt. Den kan kun stå på en måde. Ellers starter bilen ikke. Vi har så i stedet fundet ud af at vi manglede at sætte et stik på. Nemlig på G28 Krumtap speed sensor. Og hvordan kan man så overse en så vigtig sensor? Jo fordi at den sidder godt gemt under oilefilter og andre rør. Det var den der var årsag til at bilen ikke ville starte. Bilen starter nu og kører rigtigt godt.
Så tilbage er der vel kun at sige tak for hjælpen og de svar der er kommet. ;)

Re: Motor starter ikke efter motor og tandremskift Seat 1,9T

: 20. aug 2017, 08:18
af larslyn
fedt at den kører, men hvor må det være belastende at opdage at en dum fejl har kostet så megen hovedpine