Højt forbrug Audi A6 2.4 Quattro (AUT)

Besvar
klausjensen2
Helt nyt medlem
Indlæg: 16
Tilmeldt: 1. jan 2012, 21:17
Geografisk region: Norge
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 2 times
Been thanked: 0

Højt forbrug Audi A6 2.4 Quattro (AUT)

Indlæg af klausjensen2 » 1. jan 2012, 21:33

Hejsa

Jeg har en 2001 Audi A6 2.4 Quattro med automatgear, som jeg er rigtigt glad for. Den havde gået 110.000km da jeg købte den i Nov 08, nu har den lige rundet 150.000km. Mit kørselsbehov er altså ikke særlig stort (~13.000km/år), så jeg kan som sådan godt leve med en meget ringe benzinøkonomi, ikke mindst når nu jeg er så glad for slæden - da især om vinteren med firhjulstrækket. Kørslen er 75% i byen (ca. størrelse som Århus - mange lyskryds) og resten landevej.

Men jeg kører kun 5-6km/literen! En tankfuld på typisk 65L holder mellem 300-450km afhængigt af hvor meget bykørsel jeg har. Under lange ture på landevej (ferie etc) har den sneget sig op på 600km/tankfuld, altså omkring 9km/l. Jeg kører generelt ganske civiliseret omend kvikt, men aldrig ræs. Bilen er stort set aldrig over 100km/t.

Hvis det er den økonomi jeg skal forvente mig af slæden, så er det bare sådan det er, men hvis nu det alt for højt, så vil jeg undersøge det nærmere. Ingen grund til at smide penge ud af vinduet. :)

For nogle år siden spurgte jeg herinde om mit forbrug på min Golf IV, og det viste sig efter de råd jeg fik her, at min Lamba-sonde var kaput, og efter jeg fik det fikset, gik mit forbrug betragteligt ned, så jeg tænkte jeg kunne jo prøve at spørge.

Mvh. Klaus

Brugeravatar
Realtor
Aktiv medlem
Indlæg: 4124
Tilmeldt: 14. jan 2009, 16:26
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: 9210
Has thanked: 36 times
Been thanked: 478 times

Re: Højt forbrug Audi A6 2.4 Quattro (AUT)

Indlæg af Realtor » 1. jan 2012, 23:51

umiddelbart lyder forbruget som det skal med sådan en balje med v6 motor - quattro - aut.

Mener du der er noget galt, skal du nok starte med at få fejludlæst på den, men syntes nu forbruget lyder normalt.
2020 Audi E-tron 55

Brugeravatar
Dakota
Aktiv medlem
Indlæg: 2770
Tilmeldt: 3. okt 2009, 19:25
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Frederiksberg
Has thanked: 200 times
Been thanked: 399 times

Re: Højt forbrug Audi A6 2.4 Quattro (AUT)

Indlæg af Dakota » 2. jan 2012, 00:26

5-6 km/l lyder meget lavt, selv med automatgear og quattro. Nu skriver du selv du kører "kvikt", kunne du ikke på en tankfuld prøve at køre forsigtigt og så se hvad der sker? På min Passat 3,2 4M DSG kørte jeg 8 km/l i byen (30-50% mere end dig) - og det er altså med 80 heste mere under hjelmen, og bestemt heller ikke morfarkørsel. Jeg ville nok lige få den undersøgt, trods alt.

klausjensen2
Helt nyt medlem
Indlæg: 16
Tilmeldt: 1. jan 2012, 21:17
Geografisk region: Norge
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 2 times
Been thanked: 0

Re: Højt forbrug Audi A6 2.4 Quattro (AUT)

Indlæg af klausjensen2 » 2. jan 2012, 22:43

Bilen gennemgik service inkl. fejludlæsning i sommer, og forbruget har ikke ændret sig, så den har ikke meldt nogen fejl.

Dakota: 2.4V6'eren er en markant ældre motor end den, der sad i din, så det er ikke helt umuligt. Automatgearet er heller ikke super intelligent i sådan en model 2001.

Jeg tror bare jeg skal acceptere, det er sådan det er - og det er også ok. :)

Jeg siger tak for svarene.

Besvar

Tilbage til "Motor"