Mislyd efter rep af undervogn A4 B8

Alt vedr. bremser, styrtøj mv.
Besvar
BR
Nyt medlem
Indlæg: 327
Tilmeldt: 27. sep 2011, 17:56
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Holstebro
Has thanked: 116 times
Been thanked: 38 times

Mislyd efter rep af undervogn A4 B8

Indlæg af BR » 15. apr 2017, 18:03

Efter at have skiftet de fleste undervogns komponenter - gummibøsninger, arme, gummi mellemlæg, øverste gummi og støddæmpere foran på min A4 B8 3.0 TDI 6 trins automatgear ( 2009 ), oplever jeg en hård klikkende lyd fra højre side.
Lyden følger hastigheden, er der kun når man drejer til venstre, kun når der er god belastning ( G kraft ) lige meget om kun drejet 1/8 omgang på rattet eller mere, og kun med neutral gas - ingen lyd ellers.
Grundigt tjekket at alt er spændt, og intet skraber på ( det er ikke en skurende lyd )
Som sagt ikke oplevet nogen mislyd tidligere.
Mistænkte yderste led på trækaksel, så skiftede det - uden nogen ændring :?
Alle dele er originale.
Har tjekket meget grundigt sammen med flere andre, og den eneste ting vi er faldet over er at når man trækker hårdt op og ned ( ikke sidelæns ) i trækakslen ved det inderste led, så er der mere slør i højre side end i venstre.
Da jeg skiftede undervogns komponenterne havde jeg ikke trækakslerne afmonteret, så jeg mistænker at trækakslerne måske har været bøjet lidt langt nedad, og "strakt" mere end normalt - ud af deres position i det inderste led - kan det mon gøre det?
Det er her jeg vil trække på jer, om der er nogen der har prøvet noget lignende?
Eller kan det være flangen til trækakslen på gearkassen der kan "gå løs"
Jeres råd og erfaringer modtages gerne - det er ikke helt gratis bare at skifte indtil man finder fejlen.

Benny
Vedhæftede filer
WP_20170406_19_16_51_Pro.jpg
WP_20170406_19_16_51_Pro.jpg (173.05 KiB) Vist 1010 gange
WP_20170412_14_18_44_Pro.jpg
WP_20170412_14_18_44_Pro.jpg (135.21 KiB) Vist 1010 gange
VW Polo highline 115 HK DSG 2018 med lidt ekstra...

Backfixer
Nyt medlem
Indlæg: 131
Tilmeldt: 5. apr 2009, 19:12
Geografisk region: Sydsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Mislyd efter rep af undervogn A4 B8

Indlæg af Backfixer » 17. apr 2017, 18:00

hjulleje ?

Brugeravatar
Kinojserguru
Aktiv medlem
Indlæg: 1717
Tilmeldt: 1. jul 2013, 19:45
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 22 times
Kontakt:

Re: Mislyd efter rep af undervogn A4 B8

Indlæg af Kinojserguru » 17. apr 2017, 18:28

Jeg tænker også hjulleje, nogen gange kan man endda ligesom mærke det i rattet hvis lejet er defekt.
Det er vel ikke bare spændebåndet på udv. knokkelled der "vender forkert" og går imod ?
/ Erik.

2013 Golf 7 1.4 TSI 140 HK DSG Highline varevognsmodel.
1995 Honda Shadow VT600 VLX

BR
Nyt medlem
Indlæg: 327
Tilmeldt: 27. sep 2011, 17:56
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Holstebro
Has thanked: 116 times
Been thanked: 38 times

Re: Mislyd efter rep af undervogn A4 B8

Indlæg af BR » 17. apr 2017, 22:05

Tak for jeres svar.

Nej det er desværre ikke spændebåndet - det var jo også galt med det gamle led.
Kan ikke mærke noget i rattet heller.
Har i mellemtiden afmonteret trækakslen, og skilt det inderste led ad.
Inden adskillelsen kunne man mærke slør.
Der er ikke nogen egentlige skader hverken på de 3 "lejer" eller sporene de kører i - derimod kan man tydeligt se
at der er slitage.
Kan også ses på billedet.
Mit gæt går på at et eller flere af lejerne har drejet sig lidt da trækakslen var strakt/krænget så meget, at lejerne ikke drejer/vender på samme måde i sporene, og måske derfor kan give lyd fra sig? Men godt nok meget usikker.
I rep anvisningen gør de opmærksom på at der godt kan komme støj.
Det med sløret kan vel også godt passe med at støjen forsvinder hvis der bare er træk på når man drejer.
Da jeg selv kan lave de her ting, tror jeg at jeg først prøver at skifte det inderste leje.
Hvis det ikke hjælper er næste step lejet.

Benny
Vedhæftede filer
WP_20170417_22_56_17_Pro.jpg
WP_20170417_22_56_17_Pro.jpg (165.84 KiB) Vist 846 gange
VW Polo highline 115 HK DSG 2018 med lidt ekstra...

BR
Nyt medlem
Indlæg: 327
Tilmeldt: 27. sep 2011, 17:56
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Holstebro
Has thanked: 116 times
Been thanked: 38 times

Re: Mislyd efter rep af undervogn A4 B8

Indlæg af BR » 30. apr 2017, 18:34

Fejl fundet :)
Her er hvad jeg lavede inden....

Skift af det inderste trækaksel led hjalp desværre heller ikke en fløjtende fis :(
Næste step var hjul lejet, desværre med samme negative resultat på mislyden.
Til gengæld er jeg blevet opgraderet ved den lokale VAG pusher til at kunne få leveret reservedele på privaten :lol:

Efter at have googlet en del fandt jeg frem til at flangen til trækakslen på differentialet sidder med en låsering, lidt i stil med det yderste trækaksel led.
Kunne den mon være trukket lidt ud da trækakslen var "bøjet" meget nedad da jeg skiftede bøsninger m.m. tidligere?
Af med hjulet og fat i en alu dorn og prøve om jeg kunne banke den " på plads"
Samtidig gik jeg igen systematisk alt igennem igen - der må være noget vi overseer. :roll:
Lige omkring det inderste led på trækakslen sidder der en lille afskærmning på gearkassen- tjek, fin plads.
I motorrummet sidder der en anden alu afdækning der "overlapper den anden især nedad - der er også lige plads til en lillefinger rundt ved bolthovederne til det inderste led - MEN ved nærmere eftertanke så flytter motor/gearkasse sig jo i forhold til karossen, så jeg trak pladen lidt længere væk - det kunne jo ikke skade.
Nej for nu er mislyden væk :D

Moralen må være at det er billigere og smartere at være noget mere omhyggelig med at udelukke alle oplagte "gratis" muligheder inden man skifter til nyt indtil man finder fejlen.

Men fedt at bilen nu kører perfekt.

Benny
VW Polo highline 115 HK DSG 2018 med lidt ekstra...

Besvar

Tilbage til "Undervogn"