HJÆLP - Sharan aflader = Startproblemer

Alt vedr. el og elektriske dele
Besvar
Serupkri
Helt nyt medlem
Indlæg: 17
Tilmeldt: 28. sep 2009, 09:51
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

HJÆLP - Sharan aflader = Startproblemer

Indlæg af Serupkri » 23. feb 2018, 12:08

Hej,

Jeg har et problem på min 2014 Sharan 2,0 TDI (CFFB) DSG, der har kørt 300.000. Jeg har skrevet med på en anden tråd med en tilsvarende Sharan, hvor det var laderelæet på generatoren, der var problemet. Med tilsyneladende er der noget andet galt med min.

Basalt set så aflader batteriet på en eller anden måde mens bilen står stille.

Historien er således:

Min hustru kunne en dag i november ikke starte bilen og til sidst i forsøgene kom den med en “engine Oil pressure fail”. Så kom den på fejeblad til VW Birkerød (turde ikke køre med den med den fejlmeddelelse). De endte med ikke nøjagtigt at kunne diagnostisere problemet, men skiftede batteriet og så startede den igen. Det holdt dog kun 5 dage, så måtte den retur på værkstedet. Stadig ingen eksakt diagnose, men de skiftede startmotoren. I den forbindelse havde de også et apparat på den natten over, som skulle vise om der var strømtyve, men det var der ikke. Så kørte den fint en måneds tid, men begyndte for 3-4 uger siden ikke at ville starte igen.

Jeg har løbende ladet på batteriet og kan godt få det op på 12,7x volt. Der går dog ikke lang tid (1-2 dage) før bilen ikke kan starte igen og batteriet viser ca. 12,1 volt. Jeg har også et par gange startet bilen med et hjælpebatteri. Altså bare et reserve bilbatteri og ikke decideret starthjælp fra en anden bil med moteren i gang.

For 2 uger siden kunne jeg dog ikke starte den med hjælp fra reserve batteriet heller. Dansk Autohjælp kunne dog godt starte den med deres Booster. Herefter røg den til VW Birkerød igen. Der var 2 fejlkoder på antenne til keyless access og et "dørlåsemodul". De 2 dele er nu blevet skiftet for at udelukke at de kunne stå og sluge strøm. Fejlene var der også tidligere. VW Birkerød har også samtidig haft "Strømtyv måleren" på bilen igen over en weekend. Igen uden resultat. De har også testet bilbatteriet og generatoren uden at finde fejl.

Jeg har derefter også flere gange målt spænding på batteriet før en tur og efter en tur. Og i alle tilfælde er der højere spænding på batteriet efter køreturen, hvilket i min verden tyder på at generatoren faktisk lader. Jeg har i øvrigt heller aldrig set ladelampe lyse i instrumentpanelet. Jeg har heller ikke oplevet at bilen er gået ud mens den kørte eller stod i tomgang.

I sidste uge købte jeg så selv en nyt EFB batteri og satte det på for at eliminere at der faktisk var noget galt med det nye batter, som VW Birkerød havde sat på. Det virkede et par dage, men her til morgen efter 1,5 dags stilsstand, så kan det ikke starte igen og batteriet viser 12,1 volt. Det eneste "sjove" jeg observerede efter batteriskiftet var at generatoren ikke ladede i tomgang (testede ikke ved højere omdrejninger). Det har den ellers gjort alle de andre gange jeg har målt. Jeg kan desværre ikke huske om jeg havde slukket lygterne på bilen, så der faktisk ikke var noget nævneværdigt strømforbrug og derfor behov for at generatoren leverede strøm til batteriet.

(Engine Oil pressure fail er i øvrigt en følge fejl af at der køres så længe på starteren uden at motoren går i gang. Starteren kan ikke selv generere tilstrækkeligt olietryk og til sidst advarer systemet så herom.)

Jeg har desværre ikke VCDS, så jeg kan ikke selv se hvad bilen smider af fejlkoder.

Nogle gange kan det tage en 3-4 startforsøg af 5-10 sekunders varighed før bilen til sidst kommer i gang, når batteriet har lavere spænding (ca. 12,3 volt). Det mærkelige her er at bilen starter med det samme (helt normalt), hvis jeg slukker motoren ca. 20 sekunder efter den endelig kom i gang og starter den igen.

Spørgsmål:

-Hvordan kommer jeg videre i min fejlsøgning? - Skal jeg købe et "ring-amperemeter" (eller hvad det nu hedder), så jeg selv kan må strømforbrug (dog uden at kunne logge over tid)? - Hvilket kan i så fald anbefales?

-Kan der være fejl i brændstofsystemet - dvs. dyser, der "fryser til", komponenter, som kræver tæt på 12,7 volt for at fungere? (VW Birkerød har ikke meldt om fejlkoder i brændstofsystemet)

-Er det normalt at bilen ikke kan starte med 12,1 volt på batteriet? (Min anden bil er en BMW 530d fra 2011 og den målte jeg for sjov på den anden dag. Den viste 12,08 volt på batteriet, men starter fint hver gang).

-kan generatoren godt være defekt selvom den viser 14,7 volt på batteriet, når motoren kører? (Jeg har købt et nyt laderelæ, men det ser ikke ud til at være en nem opgave at komme til at skifte, så det er pt. ikke forsøgt).

På forhånd mange tak
Senest rettet af Serupkri 23. feb 2018, 20:16, rettet i alt 1 gang.

Brugeravatar
Blackfinger
Meget aktiv medlem
Indlæg: 9159
Tilmeldt: 15. jun 2008, 12:25
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 46 times
Been thanked: 393 times

Re: HJÆLP - Sharan aflader = Startproblemer

Indlæg af Blackfinger » 23. feb 2018, 12:49

Du kan sagtens måle afladning uden et tangamperemeter. Et almindeligt multimeter med område op til 10 eller 20 A kan også bruges. https://www.youtube.com/watch?v=KF1gijj03_0

Et fuldt opladet batteri har en spænding på ca. 12,7 volt: https://dk-dfu.dk/forsta-dit-batteri/

Thanasosdk
Nyt medlem
Indlæg: 119
Tilmeldt: 16. feb 2010, 16:56
Geografisk region: Sydsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 8 times
Been thanked: 5 times

Re: HJÆLP - Sharan aflader = Startproblemer

Indlæg af Thanasosdk » 24. feb 2018, 19:41

https://www.youtube.com/attribution?v=l ... wU&noapp=1

Prøv og se denne video om det kan bruges til noget.

Hilsen Thomas.
Thomas
Seat leon St fr ehybrid 2021

Besvar

Tilbage til "El"