Altea anhænger manglende strøm

Alt vedr. el og elektriske dele
Besvar
HPPedersen
Helt nyt medlem
Indlæg: 11
Tilmeldt: 11. okt 2018, 16:27
Geografisk region: Midtjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Altea anhænger manglende strøm

Indlæg af HPPedersen » 11. okt 2018, 16:53

Hej forum.

Jeg har for nylig anskaffet mig en 2006'er Altea FR 2.0 TFSI, som har anhængertræk, men jeg står med det problem, at der ikke er gang i lyset/stikket til traileren.
Bilen er ikke født med anhænger og er fra fabrik ikke klargjort til det.
Jeg er gået i gang med at fejlfinde og jeg har haft tester på og fået konstateret, at bilen er kodet til det.
Jeg er i gang med at måle spænding til trailerboksen og kan konstatere:
- stel ok
- konstantstrøm (tyk rød ledning) 12 v
- tændingsplus (rød/sort ledning) 0.65 v

Jeg har fulgt ledningerne op til sikrings-/relæ-boksen under instrumentbordet, og nu er jeg løbet i en blindgyde. Den rød/sorte ledning deles åbenbart i 2, hvoraf den ene går op i et multistik med en ledningerne grå/gul, gul/hvid, grå/hvid, hvid/sort og brun. Denne rød/sorte ledning er der ingen spænding på, målt på bil-siden.
Den anden rød/sorte går til et 3-benet multistik sammen med de 2 CAN-ledninger fra trailerboksen. Hvis jeg skiller dette stik og måler på bil-siden, så er der knap 10 volt på. Samler jeg stikket, så er der pludselig kun de 0,65 volt, som jeg også måler omme ved trailerboksen.

Nu er spørgsmålet så, om nogen kan hjælpe mig med, hvad der kan være galt? Er der nogen, som på forhånd kan sige, at noget er monteret forkert? Nogen, som måske kan hjælpe med et lednings-diagram?

På forhånd tak
HP

Besvar

Tilbage til "El"