majbom skrev:Undskyld hvis det falder lidt udenfor, men jeg overvejer at købe en 1,8tsi, men det lyder da ikke fedt med dette problem. Er der en bestemt motorkode man skal gå efter eller gå uden om, eller er det et generelt problem?
Helt i orden.
Hvis jeg skal give dig et uddybende svar, eller hvis du gerne vil stille flere spørgsmål, vil jeg anbefale at du sender mig en PB - alene for ikke at det fylder for meget i emnet her.
Kort opsummeret købte jeg bilen for ca. to år siden, hvor den havde kørt 109.000 og nu har den kørt 190.000. Den har været til to helt normale service i den periode, og jeg skal ikke hele tiden gå og kigge på vand og olie og lytte efter tåbelige lyde, som jeg skulle i min gamle 2.0 TDI DSG.
Dog har min bil været ramt af det famøse kædeproblem. Læser du om det, er det nemt at få indtrykket at det kun omhandler 1.2 og 1.4 (det gjorde jeg), men det er ikke tilfældet. Det mest irriterende var at VW ville gøre præcis ingenting ved det. 1.2 og 1.4 fik bare lavet lortet, fordi det havde været i Kontant, men ikke 1.8 TSi. DR efterlyste faktisk på et tidspunkt ejere af 1.8 TSi, der netop følte sig forbigået. Det kostede mig kr. 13.000 at få lavet det (uautoriseret, VW får ikke lov til at rode med min bil efter nogle episoder, vi har oplevet her i familien), hvor kæde, kædestammere, nogle hjul (tror jeg) og hvad der ellers gav mening, blev udskiftet. De nye dele var forbedret, kunne man se, men jeg kan selvfølgeligt ikke sige om det sker igen.
Selv inklusive kædeproblemet har Passaten været billigere end min tidligere bil, hvor bremser og elrudetræk skulle skiftes hyppigt. Og eksklusiv kædeproblemet har det været en fin bil.
Det konkrete problem her i tråden er altså lidt en bagatel - jeg tror 99/100 bare ville køre i bilen uden at tænke over det. Men det irriterer min OCD agtige tankegang.
Hvis det også vil genere dig, så har nyere generationer af denne motor som jeg forstår det ikke dette problem, ligesom kæderne vel også er blevet forbedret, men der må du rådføre dig med nogle mere sagkyndige end mig.
Det er en lækker, responsiv motor med en dejlig kultur (stort set lydløs i tomgang, behagelig motorlyd) som yder godt. Den har direkte indsprøjtning, og det er deri at det problem du læser om her primært opstår. Det giver selvfølgeligt også en bonus i hvordan motoren kører, men man skal ikke forvente helt den pålidelighed som en monopoint indsprøjtning fra midthalvfemserne kunne tilbyde
Det tror jeg dog ikke du kommer nemt udenom, det er mit indtryk at det er gældende de fleste biler, jeg har f.eks. også hørt det om BMWer med direkte indsprøjtning.
Med hensyn til økonomi er min opgivet til 12,9 km/l og jeg kører normalt ca. 13-13,5 km/l. Hvis man kører meget landevej er den bedre (ca. 14-15 km/l) og på motorvej lidt ringere (11-12). Jeg har en enkelt gang præsteret at få MFDen til at gå over 17 på literen i kørselsgennemsnit, så det er ikke en økogryde.
Tænker man lidt over, hvor meget plads, og hvor stor, tung og solid bil man får flyttet i det tempo man gør, så er økonomien dog rimelig - et familiemedlem har en Sonata 3.3 V6 som kører 7-8 km/l, og den skal stå endda meget tidligt op, hvis man skal kunne se at den har næsten dobbelt så mange heste.
Igen - jeg vil ikke fylde tråden for meget op, men du er velkommen på en PB hvis du har spørgsmål.
Og så er jeg ellers spændt på ***koncensus*** omkring, om det giver mening at slette den EGR funktion?