Side 1 af 1

Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 27. sep 2017, 14:36
af Ztrejfer
Fik for et halvt års tid siden lavet en coating med OptiCoat Pro+ på sort metallak. Bilen fik siden en skade, hvilket betyder at over halvdelen af bilen er omlakeret, og altså nu er uden coating.

Jeg kan på forskellige fagfolk forstå, at har en bil først en gang fået en keramisk behandling som fx OptiCoat, så kan man ikke længere ovenpå anvende behandlinger som fx alm. lakforseglingsmaterialer, idet disse ikke længere hæfter på bilens overflade. Er der nogen der ved, om dette er korrekt?

Nu hvor bilen kun er delvist dækket af Opticoat Pro+, kan man jo også spørge, om det er muligt at få foretaget en ny en behandling af hele bilen med OptiCoat - for vil en ny behandling med OptiCoat hæfte på sig selv?

På forhånd tak.

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 27. sep 2017, 15:20
af Michael1995
Uden at være bilplejeguru på nogen måde, vil jeg sige at det lyder rigtigt det du skriver. Den behandling bilen har fået er så hårdfør at den lægger en "hinde" ovenpå lakken for at beskytte, og det kan højst sandsynligt kun fjernes ved polering. Så hvis du giver den almindelig voks vil det bare lægge sig oven på den hinde, og altså ikke hæfte på bilens lak.

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 27. sep 2017, 17:49
af Korreborg
Jamen du har jo en oplagt mulighed for at teste effekten. Kan du se forskel på de to dele af bilen. Er skiftet lettere at få af der hvor den er behandlet med coating?

Sendt fra min SM-G930F med Tapatalk

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 27. sep 2017, 18:01
af Nicklas123456
OptiCoat Pro+ er dækket af forsikringen også.. Så hvis sagen ikke er afsluttet, så det bare at få den sendt afsted igen.

Hvis sagen er afsluttet, så få kørt til det center du brugte sidst og hør hvad de anbefaler..
Tænker de bare behandler den del af bilen der er nymalet ;)

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 27. sep 2017, 21:47
af Ztrejfer
Tak for gode, brugbare svar. Jeg er imidlertid lidt i tvivl om, hvad der menes med at "sagen er afsluttet". Jeg fik nemlig ikke nævnt behandlingen med OptiCoat Pro+ i den oprindelige anmeldelse - så hvad gør man så? Kan man stadig forlange forsikringen dækker og få juridisk medhold al den stund, at bilen jo faktisk var i "OptiCoat Pro+"-tilstand i skadesøjeblikket?

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 28. sep 2017, 09:48
af Flamiq
Hvor længe er det siden, du har haft skaden :?

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 28. sep 2017, 09:59
af Martin1986
Det vil jeg mene. Ring til din forsikring og fremlæg problemstilligen. Oplys, at du ikke have tænkt over problematikken, men har fundet ud af det siden hen

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 28. sep 2017, 10:50
af Ztrejfer
Engolf_R skrev:Hvor længe er det siden, du har haft skaden :?
Skete i begyndelsen af juli 2017. Så gik der nogle uger med frem-og-tilbage, ventetid på værksted - og værkstedet havde efterfølgende bilen i næsten en måned, fordi de dels klokkede i deres interne planlægning, dels tog det ekstra tid at skaffe ny skærm etc.

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 28. sep 2017, 21:27
af Flamiq
Ztrejfer skrev:
Engolf_R skrev:Hvor længe er det siden, du har haft skaden :?
Skete i begyndelsen af juli 2017. Så gik der nogle uger med frem-og-tilbage, ventetid på værksted - og værkstedet havde efterfølgende bilen i næsten en måned, fordi de dels klokkede i deres interne planlægning, dels tog det ekstra tid at skaffe ny skærm etc.
Hvis jeg var dig, ville jeg helt sikkert tage fornyet kontakt til mit forsikringsselskab, og bede dem tage sagen op igen :ugeek:

Re: Keramisk coating m/OptiCoat Pro - igen?

: 29. sep 2017, 12:46
af Ztrejfer
Tak til jer alle for svar, procedure indledt.

God sensommer-weekend!