RNS 510 eller Android

Alt vedr. MFD, Navi, DVD, TV, skærme mv.
Besvar
bjarnebuch
Helt nyt medlem
Indlæg: 15
Tilmeldt: 25. jul 2016, 18:41
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

RNS 510 eller Android

Indlæg af bjarnebuch » 3. jan 2017, 19:31

Et levende forum er nærmest ”guld” hvis man søger hjælp, eller bare vil ha en bedre/bredere viden omkring et eller andet emne.
Et forum er kun attraktivt såfremt ”nyderne/brugerne” vil bidrage med indlæg, spørgsmål og eller svar.
Jeg har personligt nydt godt af dette forum og vil da også gerne bidrage. Jeg har valgt et emne jeg ved at mange, rigtig mange gerne vil vide lidt om.
Jeg er på ingen måde hverken ekspert, kender nogen der sælger udstyr til biler og ej heller arbejder med det til daglig. Jeg stod totalt på bar bund da jeg fik ideen om at skifte original radioen i min Seat Altea med en dåbsattest der siger 11 mdr. 2007. En bil Seat Danmark i sin tid selv bestilte hjem, som fremvisning for hvad en Seat kunne byde på – så bilen har alt i læder og udstyr.
Jeg fik efterhånden set på over 100 android anlæg, gennem støvsuget dette forum for information om RNS 510 – men helt klog på noget af det, tja det blev jeg ikke.
Trods den usikkerhed faldt mit første valg på at købe en RNS 510. Den blev købt ved Jakob som vist nok har et værksted i Herlev – jeg fandt ham/den på DBA.

Min erfaring (køb af) en/med RNS 510:

Flot, velholdt og ligner en sprit ny. Opdateret firmware, software, kort og med dansk menuer og tale.
En version D.
Naiv som jeg nok er, var jeg overbevist om at telefonen selvfølgelig ville virke og streaming af musik var en selvfølge – men jeg skulle hurtigt finde ud af at virkeligheden var en noget anden, men mere om det senere.
Afmontering af den ”gamle” radio var hurtig overstået trods det, at den er fastgjort af 4 så kraftige clips at mange skulle tro, at det var dem der skulle holde bilen sammen. Skulle nogen have interesse i hvor de sidder, så sidder der en i hver side (øverst oppe) og 2 i bunden (sidder yderst) af rammen. Stikket af og antennen ud – så var der nu åben for montering af en ny. Jeg har aldrig prøvet det før, og nu tør jeg godt sige at det kan alle finde ud af.

RNS er 100 % Plug and Play men i en Seat er der ikke plads fordi RNS har kortlæser siddende i bunden af kabinettet. Jeg måtte lige save en smule væk inde i monteringskassen hvor den gamle radio havde siddet. Det lyder lidt voldsomt, men hele ”indmaden” er af plastik og det tog få minutter og det er nemt at se sig ud af. Gps antennen startede jeg med lige at fastgøre med dobbeltklæbende tape inde oven på monteringskassen. Det store strømstik og antennestik i, og så var sagen klar til at skubbe ind på plads – tænd og afprøv.
Et flot anlæg der passer fint til interiøret i en Altea. Klare farver på skærmen, og et fremragende navigations system. GPS antennen testede jeg over en periode på samme strækning og den fandt 4 – 6 satellitter som er fint for at give en nøjagtig placering men trods det så flyttede jeg GPS antennen op under himlen og så var det 6 – 7 satellitter hver gang på samme strækning.
Jeg har aldrig oplevet udfald på GPS så RNS/GPS må siges at klare den det til UG+.

Radio-delen er med RDS men jeg må erkende at jeg ikke er imponeret, hverken over lyd eller evne til at modtage signal – og så kom chokket (min mangel på viden). Bilen har indbygget håndfri som virkede fremragende med den gamle radio og det gjorde det stadig efter montering af RNS men det var ikke brugbart på RNS én og streaming af musik var ikke muligt. Årsagen til dette var det ældre Bluetooth bilen var født med ikke kunne sammen med den nye RNS – eller omvendt om man vil. Jeg forhørte mig rundt omkring og fik kun at vide at skiftede jeg Bluetooth’en ud ville ratbetjening ikke virke, og jeg skulle også nok regne med at skulle skifte can-bus – og så ville batteriet sikkert også aflade. Tak for kaffe – det var noget af en mundfuld. Jeg talte så med Seat i Tåstrup, og de ved sku hvad de har med at gøre, og svaret var – Bjarne, slukker din radio når du tager tændingsnøglen ud? Ja det gør den. Godt så aflader din bil heller ikke og det med at du skal have skiftet can-bus er noget bavl. Køber du et fornuft Bluetooth så virker alt som det skal, var deres sidste svar på alt det.
Jeg købte et bluetooth-system ved Kufatec i Tyskland, ikke nogen billig sag men det viste sig at løse alle mangler, og så er det også 100 % plug and play. Bluetooth’en en ganske enkelt et ”forlænger” kabel til hovedkablet til anlægget.
Ud med radioen igen, stikket ud og nu er det blot at sætte kablet med bluetooth imellem som en slags forlænger. Lidt bøvlet at få plads til alle ledningerne efter denne ”forlængelse” men det lykkedes. Det skal siges at til Altea’en fås 2 udgaver af Bluetooth, jeg vil kalde det en lille og stor udgave. Jeg købte den store som yderligere giver en udvidelse af bilens indbyggede MDA (må jeg kalde det bilens computer). Hertil levers Bluetooth’ en med kabel som skal tilsluttes bilens indbyggede samtaleanlæg (er placeret i forreste loftlys). Når dette er monteret og ledningen til ”loftlys” er trukket så er der lige en detalje man skal huske – bilens gamle bluetooth skal afmonteres ellers opstår der en konflikt. I Altea’ en er det nemt – passagersædet rykkes blot helt tilbage og frem dukker en lille metal boks. Dækslet tages af og her finder man en lille boks som er forbundet med et kabel/stik. Tag blot stikket ud og fjern boksen, sæt dækslet på igen og frem med sædet – færdig. Boksen du har fjernet er ganske enkelt den gamle Bluetooth.
Alt på RNS ’en virkede nu inkl. diverse knapper på rattet, telefon på RNS’en og streaming af musik. Det hele virker måske som avanceret og bøvlet men jeg vil understrege at hvad der er beskrevet her, kan alle finde ud af.
Hvad er så min holdning til den ret så kostbare RNS 510? Tja, lad mig sige det på den her måde – tingene virker og navigationen er som sagt super, men skal vi måle den med hvad verdens marked byder på her i 2016………. Så er svaret nok nærmere – den bygger på en 10 år gammel platform. Designet på brugerfladen er at sammenligne med en Commodore 64, og beskylde den for at reagerer hurtig når knapperne aktiveres, er nok noget af en overdrivelse. Vel har den indbygget DVD og harddisk (ikke at forglemme) men lyd og en dårlig opløsning på den 7” skærm trækker den nok nærmere ned på det der kan anses for at være en middelmådig sag som udviklingen for længst er løbet fra. Hertil kommer så, at man sagtens kan tilslutte front såvel som bakkamera til RNS men igen støder man ind i at nok kan anlægget håndterer det, sådan rent billedmæssigt, men det kræver atter at man skal ud og investerer i enheder som gør det muligt at tilkoble disse.
Konklusionen vil nogen nok mene er, at man køber en RNS 510 på grund af det driftsikre, designmæssigt passer det bedre til bilen, det er 100 % Plug and Play og ikke mindst – det er det originale.

Min erfaring med et multimedia system som bygger på Android:

Mange kalder den nærmest lidt hånligt, en ”Kina Radio”, tja og andre vil nok sige fremtidens multimediacenter. Meningerne er mange, men det er vel ikke at fornærme nogen ved at indskyde en bemærkning om – at disse udtagelser falder på uvidenhed og gamle skrøner eller, jeg kender én der engang for år tilbage købte en billig radio fra Kina, og sikken noget lort…….

Efter mange overvejelser valgte jeg nok for nogen en lidt utraditionel løsning – jeg kunne bare have bestilt en fra Østen eller via eBay.de men jeg valgte at køre en tur til Borup for at besøge Billigstereo.
Jeg købte en Android 5.1.1 med 9” skærm, og som alle andre Android systemer er alt med, og alt kan tilkobles uden man skal ud at investerer i yderligere dele. Dyret passede i alle henseender og 100 % Plug and Play så det var kun at løsne RNSén og så monterer stikkene på Android anlægget. Hertil kom så at jeg monterede et front og bak-kamera. At montere en Android i sin bil svarer til at du monterer en f.eks. Samsung telefon i bilen – kortere kan det ikke siges. Den model jeg købte virker som sagt perfekt med min bil og tingene reagerer som de skal. Alt fra Play butik kan downloades og anvendes – nøjagtig som på en telefon.

Et gammelt ordsprog siger – at træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det kan også siges her. Der er nogle faldgrupper og gode råd jeg gerne ville have kendt på forhånd. Ikke fordi det ville have forandret min holdning til at monterer en Android – slet ikke, men det ville have sparet mig for en del. Men jeg vil aldrig fortryde at jeg har budt den nyeste teknologi indenfor i bilen – jeg nyder det hver dag.

Men lad os først se på lidt af de helt store fordele. Du har internet i bilen. Du er online på mail. Du er online på trafik og du har som sagt adgang til alle de før nævnte apps fra Play Butik. Et komplet telefon system, se film, videoer fra youtube o.s.v. Og så er der jo lige det med navigation – du er IKKE fastlåst på en lille snollet skærm fra Garmin men du kan vælge frit fra alle hylder – Google maps online eller det helt nye offline. Here, Sygic, TomTom, Krak, iGo eller måske noget helt andet. Eller hvad siger du til at downloade det hele – bare for at se hvad der passer dig bedst, valget er dit, og så koster det gratis.

Så er der jo lige det med ”småt”:

Først skal man finde et sted at handle. Nogle vil nok mene eBay, og det er også super men vær opmærksom på at de modeller der tilbydes her har én pris, men en noget anderledes pris på firmaets website. Der kan være kæmpe forskel i prisen og ”problemet” er mange gange den, at dem der fremstiller og sælger varer på f.eks. eBay ikke har særlig stor lyst til at reklamerer med deres website. Hvorfor? Jo som sagt prisen….. på eBay kan de sælge den til langt over den vejledende pris – derfor tys tys ang. Websiten. Vælger man ebay, så giv dig tid til at finde deres website. En mulighed mere er at købe hos en af de mere kendte såsom Joying, Erisin eller måske Newsmy. Se efter en 2 DIN model. Kort sagt betyder det at radioen kan håndterer 2 ting samtidig f.eks. høre radio samtidig med at navi kører, og det er jo vigtig nok. Den skal have en opløsning på skærmen på 1024 x 600 (hold dig væk fra 800 x 480) og Flash hukommelse på 32 GB (det er for lidt med 16 GB). Om der er 1 eller 2 GB Ram er ikke alt afgørende, men selvfølgelig bedst med 2 GB (min har 1 GB). Prosessoren bør være en Quad-Core Cortea A9 1.6 GHz. Alle har indbygget WIFI, Bluetooth (helst 4.0) og en Can-Bus decoder. For den der ikke lige er helt med er en Can-Bus decoder er ”boks” som sørger for at din Android kan ”tale” med din bil – sådan sagt meget simpelt. Så er det også hermed sagt at du skal være opmærksom på at Can-Bus decoderen er kompatibel med din bil. Visse modeller har indbygget can-bus decoder og en fordel, men hos fleste systemer er denne ”løs” (hænger på et kabel) og kræver dermed noget plads. Hvilken modeller der passer til hvad, er altid oplyst under beskrivelsen af radioen. Det kan være din bil skal kodes om når man installerer en Android men absolut ikke sikkert – min skulle ikke. Om en garanti for at tingene ”spiller” 100% kan du ikke få nogen steder. Et lille ”hop” tilbage til VW egen topmodel RNS 510 – da den blev monteret skulle min bil faktisk kodes om !!!! men ikke da jeg monterede Android radioen !!!

Internet:
Uha den er så en af de helt svære, såfremt man ikke ligefrem er ekspert inden for dette. Hvordan får man nemmest og bedst mulig internet? Første bud vil nok være at man opretter et Hotspot på sin fon – glem det da det generelt virker dårligt og det har det med at få ens system til at koble ud på f.eks. Navi mens man kører og det er sku ikke smart. Så en dongle? Ja måske men en dongle der passer til Android er svære at skaffe, og sikkert er det at de dongler du ellers kender her hjemme fra virker IKKE – de skal passe til Android. Men så har vi jo netværk (wifi) via mobil netværk og det vil jeg klart anbefale. Køb en mobil Router, med et datakort fra din teleudbyder og så er du ”hoppet” over alle problemer og bøvl – bare et godt råd.
Bluetooth:
Bluetooth i anlægget anvendes først og fremmest til at forbinde din telefon så du har hele den funktion håndfri. Enkelte modeller beskriver at du yderligere kan tilkoble OBD2. Men tag endelig ikke fejl og komme på den tanke at det er Bluetooth som i din fon hvor du kan koble adskillige bluetooth enheder til – det kan du IKKE.
Der er en indbygget mikrofon i anlægget men personligt syntes jeg ikke det er særligt godt så det tilrådes at sikre sig at man kan tilkoble en ekstern mikrofon. Har din bil indbygget samtaleanlæg så kan jeg kun sige at jeg har ikke hørt om nogen der har kunne tilkoble dette til et Android anlæg – men jeg kan i sagens natur ikke vide om det er lykkedes nogen at få disse 2 til at arbejde sammen. Ellers er der kun at sige at telefon delen virker fint.
Mirror-Link:
Det er noget af det du vil møde i alle beskrivelser og videoer når man taler om Android-systemer. Jeg har egentlig aldrig helt forstået hvorfor producenterne går så meget op i det. At ”spejle” sin telefon over på en anden ”telefon”!!!! Det giver sku ingen mening og alt andet lige er det en langsom fornøjelse og kan vel betegnet som livsfarligt når man nu også skal køre bil. Det tilkobles let via en app til formålet og den hedder typisk Easy Connect netop også denne app som har det med at bryde ind i tide og utide som før omtalt. Min person mening er – afinstaller den og hold dig fra spejling. Andre kan ha en anden mening og det er fint, dette var blot min holdning til det.
Lyd:
Her kan du indstille næsten alt så den passer til din holdning. Jeg går ikke så vildt op i det så min erfaring er ikke imponerende.
Radio:
Ikke alle, men de fleste har RDS og selveste radio-delen ligner hinanden fra mærke til mærke. Radioens evne til at fastholde stationerne og ikke mindst RDS funktionen er okay men ikke bragende imponerende.

Navigation:
Som sagt så har du jo frit slag på alle hylder, og udviklingen går stærkt. Personligt syntes jeg at netop navigation er en af de vigtige ting og jeg vil komme med et indlæg om hvad du kan forvente dig af de forskellige produkter inden du går hen og betaler for diverse premium udgaver (eller hvad de nu ellers vælger at kalde betalings udgaverne).

Dette er blot min erfaring over 6 mdr med en Android - andre kan have deres.

God fornøjelse
Bjarne

Brugeravatar
Bandit
Nyt medlem
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. feb 2009, 11:59
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 25 times
Been thanked: 13 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af Bandit » 4. aug 2017, 20:28

Hvad så, Bjarne.
Er der nye tanker og kommentarer?

Kevinff
Aktiv medlem
Indlæg: 2948
Tilmeldt: 25. jan 2012, 10:33
Geografisk region: Vestsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 967 times
Been thanked: 507 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af Kevinff » 5. aug 2017, 09:25

Og hvordan er billig steros produkter sammenlignet med joying og newsmy? Vil langt hellere køre ud til en fysisk butik og hente enheden

HHKP
Aktiv medlem
Indlæg: 2418
Tilmeldt: 25. okt 2014, 09:48
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: 8641 Sorring
Has thanked: 5 times
Been thanked: 124 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af HHKP » 6. aug 2017, 08:25

Kevinff skrev:Og hvordan er billig steros produkter sammenlignet med joying og newsmy? Vil langt hellere køre ud til en fysisk butik og hente enheden

Dem jeg har set er BILLIGE...... det er vel den bedste måde at sige det på, langsomme, dårlig skærm, både opløsning og touch, knapper der føles "løse"

Jeg har haft en Newsmy 5162, Roadnav S160 og pt en EX-B5308

Min erfaring er at de skal have mindst 2GB ram for at køre stabilt.
Jeg bruger altid min tlf som Hotspot og der er aldrig problemer udover hvor der ikke er mobil data dækning ( telmore )
Har oplevet at BT ikke altid vil connect og der skal en reboot til før den vil.
Rigtige mænd har egen Lift og er ikke bange for at bruge den
VW Touran 2016 2.0 Tdi 190HK 7 personers DSG med alt udstyr....
VW Touran 1.9 2008 som extra bil
Jeep Grand Cherokee 1998 som trækker af maskin og tiptraler ( 35-50L / 100km !!!!! )
Landrover til sjov efter kl 23....
VCDS mm

Kevinff
Aktiv medlem
Indlæg: 2948
Tilmeldt: 25. jan 2012, 10:33
Geografisk region: Vestsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 967 times
Been thanked: 507 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af Kevinff » 6. aug 2017, 08:40

HHKP skrev:

Hm kan være jeg skal køre derud for at se om deres produkter er ligesådan

HHKP
Aktiv medlem
Indlæg: 2418
Tilmeldt: 25. okt 2014, 09:48
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: 8641 Sorring
Has thanked: 5 times
Been thanked: 124 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af HHKP » 6. aug 2017, 08:46

Kevinff skrev:
HHKP skrev:
Kevinff skrev:Og hvordan er billig steros produkter sammenlignet med joying og newsmy? Vil langt hellere køre ud til en fysisk butik og hente enheden

Dem jeg har set er BILLIGE...... det er vel den bedste måde at sige det på, langsomme, dårlig skærm, både opløsning og touch, knapper der føles "løse"

Jeg har haft en Newsmy 5162, Roadnav S160 og pt en EX-B5308

Min erfaring er at de skal have mindst 2GB ram for at køre stabilt.
Jeg bruger altid min tlf som Hotspot og der er aldrig problemer udover hvor der ikke er mobil data dækning ( telmore )
Har oplevet at BT ikke altid vil connect og der skal en reboot til før den vil.
Hm kan være jeg skal køre derud for at se om deres produkter er ligesådan

jeg mener at de billige android modeller ER billige :D

jeg har handlet ved https://exclusivecarauto.com og det har virket 100%
Rigtige mænd har egen Lift og er ikke bange for at bruge den
VW Touran 2016 2.0 Tdi 190HK 7 personers DSG med alt udstyr....
VW Touran 1.9 2008 som extra bil
Jeep Grand Cherokee 1998 som trækker af maskin og tiptraler ( 35-50L / 100km !!!!! )
Landrover til sjov efter kl 23....
VCDS mm

Kevinff
Aktiv medlem
Indlæg: 2948
Tilmeldt: 25. jan 2012, 10:33
Geografisk region: Vestsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 967 times
Been thanked: 507 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af Kevinff » 6. aug 2017, 08:56

HHKP skrev:
Kevinff skrev:
HHKP skrev:
Dem jeg har set er BILLIGE...... det er vel den bedste måde at sige det på, langsomme, dårlig skærm, både opløsning og touch, knapper der føles "løse"

Jeg har haft en Newsmy 5162, Roadnav S160 og pt en EX-B5308

Min erfaring er at de skal have mindst 2GB ram for at køre stabilt.
Jeg bruger altid min tlf som Hotspot og der er aldrig problemer udover hvor der ikke er mobil data dækning ( telmore )
Har oplevet at BT ikke altid vil connect og der skal en reboot til før den vil.
Hm kan være jeg skal køre derud for at se om deres produkter er ligesådan

jeg mener at de billige android modeller ER billige :D

jeg har handlet ved https://exclusivecarauto.com og det har virket 100%
Nåå ja det giver mening :D jeg siger tak!

motley
Nyt medlem
Indlæg: 170
Tilmeldt: 12. mar 2017, 01:01
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 30 times
Been thanked: 5 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af motley » 6. aug 2017, 09:15

HHKP skrev:
Kevinff skrev:Og hvordan er billig steros produkter sammenlignet med joying og newsmy? Vil langt hellere køre ud til en fysisk butik og hente enheden

Dem jeg har set er BILLIGE...... det er vel den bedste måde at sige det på, langsomme, dårlig skærm, både opløsning og touch, knapper der føles "løse"

Jeg har haft en Newsmy 5162, Roadnav S160 og pt en EX-B5308

Min erfaring er at de skal have mindst 2GB ram for at køre stabilt.
Jeg bruger altid min tlf som Hotspot og der er aldrig problemer udover hvor der ikke er mobil data dækning ( telmore )
Har oplevet at BT ikke altid vil connect og der skal en reboot til før den vil.
^^^ This. Det skal have mindst 2GB hukommelse. Jeg kører Xtrons 5.1 Android anlæg i min A3er og det eneste som det mangler er mere RAM. Jeg bruger Sygic til navigation og har også prøvet Google Maps. Begge apps virker godt, men du skal give anlægget tid til at starte helt, eller risikerer du at det begynder fryse eller køre ustabilt. Men hvis du starter op Fartkontrol.nu (som jeg holder kørende hele tiden) sammen med en navigation app, så fryser det i 90% af alle tilfælde. 1GB RAM er en flaskehelse. De nye anlæg (fra 2017) plejer at komme med 2GB RAM.

Angående lydkvaliteten. Jeg bruger ikke en musik app der kommer med anlægget. Den udviklet til kinesisk pop-musik og magler bass :) Prøv Poweramp i stedet. Den er rigtig godt :)
2019 Audi A3 35TFSI S-tronic Limited Edition | Eibach Pro | S-line eksteriør | Titaniumsort optikpakke

Brugeravatar
Bandit
Nyt medlem
Indlæg: 242
Tilmeldt: 23. feb 2009, 11:59
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 25 times
Been thanked: 13 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af Bandit » 6. aug 2017, 22:25

motley skrev:
HHKP skrev:
Kevinff skrev:Og hvordan er billig steros produkter sammenlignet med joying og newsmy? Vil langt hellere køre ud til en fysisk butik og hente enheden

Dem jeg har set er BILLIGE...... det er vel den bedste måde at sige det på, langsomme, dårlig skærm, både opløsning og touch, knapper der føles "løse"

Jeg har haft en Newsmy 5162, Roadnav S160 og pt en EX-B5308

Min erfaring er at de skal have mindst 2GB ram for at køre stabilt.
Jeg bruger altid min tlf som Hotspot og der er aldrig problemer udover hvor der ikke er mobil data dækning ( telmore )
Har oplevet at BT ikke altid vil connect og der skal en reboot til før den vil.
^^^ This. Det skal have mindst 2GB hukommelse. Jeg kører Xtrons 5.1 Android anlæg i min A3er og det eneste som det mangler er mere RAM. Jeg bruger Sygic til navigation og har også prøvet Google Maps. Begge apps virker godt, men du skal give anlægget tid til at starte helt, eller risikerer du at det begynder fryse eller køre ustabilt. Men hvis du starter op Fartkontrol.nu (som jeg holder kørende hele tiden) sammen med en navigation app, så fryser det i 90% af alle tilfælde. 1GB RAM er en flaskehelse. De nye anlæg (fra 2017) plejer at komme med 2GB RAM.

Angående lydkvaliteten. Jeg bruger ikke en musik app der kommer med anlægget. Den udviklet til kinesisk pop-musik og magler bass :) Prøv Poweramp i stedet. Den er rigtig godt :)
Hvilken xtrons model har du?
Har kig på denne
http://xtrons.com/pb86mtvap-8-hd-digita ... skoda.html
Men er i tvivl om touch skærmens kvalitet.

motley
Nyt medlem
Indlæg: 170
Tilmeldt: 12. mar 2017, 01:01
Geografisk region: Nordsjælland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 30 times
Been thanked: 5 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af motley » 7. aug 2017, 09:09

Min model er udgået. Den ligner den: http://xtrons.com/pb76aa3arp-7-hd-digit ... a3-s3.html men med Android 5.1.1 og 1GB hukommelse. Jeg købte den to måneder før den ny model er kommet på marked.

Touchscreen kvalitet er i orden. Opløsning er sammen: 1024x600. Jeg så aldrig bedre opløsning på en kinesisk Android anlæg.

Min kammerat har købt en Android 6.0 med 2GB RAM anlæg til hans Mercedes varevogn. Den virker hurtig og stabilt. Den som du viser er sammen indvendig, bare lavet til at passe Skoda/VW/Seat udvendig.
2019 Audi A3 35TFSI S-tronic Limited Edition | Eibach Pro | S-line eksteriør | Titaniumsort optikpakke

Brugeravatar
majbom
Aktiv medlem
Indlæg: 2789
Tilmeldt: 23. jun 2008, 08:43
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Midtfyn
Has thanked: 78 times
Been thanked: 152 times

Re: RNS 510 eller Android

Indlæg af majbom » 7. aug 2017, 12:02

Måske det er værd at bemærke, at 2DIN INTET har med multitasking eller evnen til at køre flere apps simultant at gøre.
//morten

Sort Seat Leon 1,2 TSI Style 2016 ~135.000km
Billede

Tidligere biler: Ford Escort 1.1 1982 | VW Golf II 1,8 CL 1989 | VW Golf III 1,8 CL 1996 | VW Golf III 2,8 VR6 1996 | VW Passat 3B 1,9 TDI Variant 2000 | VW Golf II 1,6 CL 1986 | VW Golf III 1,8 Rolling Stones 1995 | VW Passat 3C 2,0 TDI Variant Highline DSG 2008 | Sort Opel Corsa D 1,2 2007

Besvar

Tilbage til "Multimedie/Navi"