Side 1 af 1

Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 17. mar 2017, 12:40
af CrAzY-HoRsE
Hej,

min 3 måneder gamle passat er udstyret med nogle fine kromlister, og jeg syntes virkelig at kvaliteten af dem er ringe, disse såkaldte kromlister som er af plastik med en tynd film på ligner l..., der ligger en belægning på dem som næsten ikke er til at få af, og så er krom'et (tape) faldet af flere steder. Tænker at jeg ikke er den eneste med det problem, hvad gør i andre, har i fået dem ombyttet?

Min 3 år gamle mercedes havde også kromlister, men de var lige til at tørre af med en klud så stod de som nye, er virkelig skuffet over den "kina kvalitet" lister vw bruger. Min er desuden udstyret med r-line pakken så der er virkeligt mange af de lister :(

skal på værksted senere tror jeg vil spørge om de ikke selv mener at deres beskrivelse af r-line pakken ikke er i strid med markedsføringsloven.

(r-line-udstyret til passat udstråler rendyrket adræthed. Når du kigger på fronten, vil dit blik straks blive tiltrukket af den unikke r-line-kølergrill med logo og de markante tågeforlygter. Stødfangerne i bilens farve og de bredere paneler er også udført i et sportsligt r-line-look. det trapezformede kromindlæg i den bageste stødfanger og kromlisterne sikrer, at passat altid vil være i rampelyset. du kan også konfigurere aluminiumsfælge fra volkswagen r-programmet til r-line-eksteriør- og interiørpakkerne. Du kan eksempelvis vælge de 19” aluminiumsfælge i designet verona og farven sterling silver.).

De lister har aldrig set skyggen af krom, det er en form for folie, desuden burde de tilføje følgende tekst. kun til indendørs brug, er ikke velegnet til udendørs brug i danmark

nå, god weekend til alle og tak for at "lytte" til mit sure opstød ;)

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 17. mar 2017, 12:53
af Turbotrim
Hvad med et par billeder af problemet ?

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 17. mar 2017, 21:45
af Mester-C
På min passat fra 2007 rengjorde jeg altid disse "krom" lister med tandpasta, så stod de rigtig pæne igen - men om det er samme type, som på en spritny Passat ved jeg desværre ikke....

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 18. mar 2017, 10:50
af norn
At kvaliteten af kromet ikke lever op til dine forventninger er der jo ikke rigtigt noget at gære ved
Der laves ikke speciele lister med bedre krom på , kun til dig

Men
Hvis noget af kromet er faldet af vil jeg da bestemt mene det er en garantisag
Hvor de uden noget vrørvl må montere nogle nye , sikkert i samme dårlige kvalitet som de gamle

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 18. mar 2017, 11:17
af ph
er du sikker på at den der "belægning" er noget du burde ha fjernet?

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 22. mar 2017, 09:51
af Marshall
Vores Golf fra september/16 har lidt samme problem.
Det er voldsomt irret på pynte-kromlisterne.. :cry: Men det er en leasing bil, så jeg gider ikke gøre mere ved det.

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 22. mar 2017, 13:29
af m power
Hvis du har fjernet den tynde plastic belægning der er på listerne, så er det nye lister der skal til, og det er ud af egen lomme ;-)

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 22. mar 2017, 13:49
af Mike H
Marshall skrev:Vores Golf fra september/16 har lidt samme problem.
Det er voldsomt irret på pynte-kromlisterne..
Min gør det også - særligt den kromliste i bunden af for-kofangeren. Der skal virkelig kæmpes for bare at få noget af glansen tilbage. Som om de nok er sat lidt for lavt og får alt muligt skidt og snavs på sig og det så sætter sig fast og irrer. Og det er ikke noget med at holde rent - resten af kofanger inkl. logo i kølergrill holder sig fint.

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 22. dec 2017, 09:59
af vwcaddy
Mine kromlister på siden ser også plettede/spættede ud, som om kromen er dårlig kvalitet eller ødelagt. Alt andet krom på bilen er fint (Passat B8 Variant 2017).
Er der anden løsning på det, udover at vende det blinde øje til, eller ugentlig polering af de kromlister :D ?

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 22. dec 2017, 11:54
af MathiasFB
Poler det helt op og giv det en gang coating.

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 22. dec 2017, 12:24
af vwcaddy
MathiasFB skrev:Poler det helt op og giv det en gang coating.
Hvilken coating anbefaler du?

Re: Dårlig Kvalitet På Kromlister

: 23. jan 2018, 11:33
af vwcaddy
Har haft min Passat 2017 ved VW mht. de ringe kromlister på siderne af bilen. Deres løsning var, at polere dem op. Der var TPI på sagen, hvilken anbefalede polering. Hvor længe det holder, må tiden vise.