Fabia MK III og fejl på start/stop motor knap (nøglefri)

Besvar
sandbender
Helt nyt medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27. nov 2018, 23:03
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Fabia MK III og fejl på start/stop motor knap (nøglefri)

Indlæg af sandbender » 27. nov 2018, 23:21

Hejsa

Jeg har en Fabia MK III med Chassis Type NJ (6C0), som netop er et par måneder ud over de 2 års fabriskgaranti..

Over længere tid har knappen til start/stop af motor til tider ikke reageret når man ville tænde bilen - og heller ikke når man ville slukke den igen.

På det sidste er det dog blevet helt slemt, og det kan i visse tilfælde tage op mod 15-20 forsøg på at tænde OG slukke bilen hen over en periode på 30 sekunder.

Tidligere var det måske noget man "kun" brugte 2-4 sekunder og en 1-3 tryk på for at starte mens den altid slukkede øjeblikkeligt når man ville slukke igen - det er altså blevet markant værre (og dette skete her i løbet af starten af november inden der kom frostvejr).

Når bilen reagerer på tryk på knappen starter og stopper den dog øjeblikkeligt, så det tyder mere på en mekanisk eller elektrisk defekt på selve knappen.

Der er nyt batteri i begge nøgler (skiftet inden for få månder siden), og den elektroniske ratlås låser også op så snart man sætter sig i bilen og lukker døren, så det er ikke tvivl om at bilen ved, at der er en nøgle tilgængelig.

Ligeledes er der fin spænding på batteriet - 12,1v når bilen er slukket og 11,9v dykkende svagt mens startmotoren kører hvorefter der er lidt over 14v med motoren kørende.

Selvom jeg har mistænkt selve knappen i at være defekt (hvad end det er mekanisk eller elektrisk), da bilen også har problemer med at slukke.

Forhandleren (SMC) vil selvfølgelig have $$$ for overhovedet at begynde at fejlsøge, men vil omvendt gerne sælge mig en ny knap for ~400 som jeg så selv skifter fremfor at betale dem mekanikertimer for det samme - noget som hurtigt løber op, og som måske ikke engang løser problemet.

Jeg har derfor fået læst fejlkoder ud af bilen med VCDS som faktisk havde registreret en fejl på kontakten (det var også den eneste):

Kode: Vælg alt

Chassis Type: NJ (6C0)
Scan: 03 05 09 10 13 15 17 19 2B 44

VIN: ...

2B-Steer. Col. Lock -- Status: Malfunction 0010
...
Address 2B: Steer. Col. Lock (J764)       Labels: 5Q0-905-861.clb
   Part No SW: 5Q0 905 861 A    HW: 5Q0 905 861 A
   Component: ELV-MQBA      H01 0120  
   Revision: 00000000    Serial number: 16000028606009
   Coding: 5500000000000000
   Shop #: WSC 73430 031 00000
   ASAM Dataset: EV_ELVMarquMQB 004111
   ROD: EV_ELVMarquMQB_SE25.rod
   VCID: 346084FF9F28C89E89-8060

1 Fault Found:
1048856 - Ignition Starter Switch 
          B11D7 29 [008] - Signal Implausible
          Intermittent - Confirmed - Tested Since Memory Clear
             Freeze Frame:
                    Fault Status: 00000001
                    Fault Priority: 1
                    Fault Frequency: 7
                    Reset counter: 23
                    Mileage: 21652 km
                    Date: 2018.11.19
                    Time: 15:15:25
Tyder det mest på en defekt knap?
Tyder det mest på en løs forbindelse ved knappen?
Tyder det mest på en løs forbindelse et andet sted i ledningsnettet?

Hvad kan jeg gøre for at diagnostisere lidt mere selv?
At købe adgang til erWin i en times tid efter jeg har pillet ratstammen fra hinanden og har checket knappens forbindelser er ikke uoverkommeligt, men..

God ideer modtages gerne!

/Jens

Brugeravatar
Blackfinger
Meget aktiv medlem
Indlæg: 9159
Tilmeldt: 15. jun 2008, 12:25
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Århus
Has thanked: 46 times
Been thanked: 393 times

Re: Fabia MK III og fejl på start/stop motor knap (nøglefri)

Indlæg af Blackfinger » 28. nov 2018, 09:21

Det lyder da med 99% som knappen. Har du ikke klaget over det inden garantiens udløb?

Hvis du har så skal forhandleren udbedre fejlen for egen regning.

sandbender
Helt nyt medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27. nov 2018, 23:03
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Fabia MK III og fejl på start/stop motor knap (nøglefri)

Indlæg af sandbender » 28. nov 2018, 10:11

Blackfinger skrev:
28. nov 2018, 09:21
Det lyder da med 99% som knappen.
Ja, men det gør mig bekymret, at der også er registreret en fejl - for virkede knappen bare ikke når jeg trykkede, så ville (burde?) der aldrig blive registreret noget som helst - det ville jo være det samme som aldrig at trykke på knappen set fra bilens side af.

At der er registreret en fejl i det signal knappen sender eller at der er registreret en manglende knap (jeg mindes noget om at "Signal Implausible" også ses hvis enkelte komponenter - fx. sædevarme - også er pillet fra) gør mig usikker på om det vitterligt bare er knappen eller ej.
Blackfinger skrev:
28. nov 2018, 09:21
Har du ikke klaget over det inden garantiens udløb?

Hvis du har så skal forhandleren udbedre fejlen for egen regning.
Som sagt - desværre lige akkurat et par måneder for sent (august var sidste chance).

Min kone (der er den daglige bruger af bilen) nævnte det først som et irritationsmoment i starten af november, hvor hun over flere dage brugte op til 30 sekunder på at tænde og slukke bilen - indtil da var det "normalt" at det kunne tage en 2-3 tryk at starte mens der altid blev slukket øjeblikkeligt.

Da vi heller ikke har serviceret den hos SMC er der også helt lukket for kulance.

/Jens

Brugeravatar
GaSelle
Hyper aktiv medlem
Indlæg: 10860
Tilmeldt: 4. aug 2009, 20:52
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Danmark
Has thanked: 661 times
Been thanked: 1882 times

Re: Fabia MK III og fejl på start/stop motor knap (nøglefri)

Indlæg af GaSelle » 28. nov 2018, 12:37

Jeg ville skifte knappen.

sandbender
Helt nyt medlem
Indlæg: 3
Tilmeldt: 27. nov 2018, 23:03
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Fabia MK III og fejl på start/stop motor knap (nøglefri)

Indlæg af sandbender » 28. nov 2018, 22:15

GaSelle skrev:
28. nov 2018, 12:37
Jeg ville skifte knappen.
Roger, tak.

Det er nok også den vej det går.

Jeg afventer lige et svar fra mit normale værksted inden jeg beslutter mig.

/Jens

Besvar

Tilbage til "Diagnose/Kodningshjælp søges"