u_bull skrev: ↑20. apr 2024, 02:25
BrianDS skrev: ↑16. apr 2024, 18:50
…men det er muligheden for refusion der trækker - altså rigtig refusion, og ikke Clever refusion.
Det kan godt være jeg har sovet i timen, men er fu ikke allerede på nedsat elafgift?
Øh, forsøger du at tage pis på mig, eller?
Hvis ikke, så ja, så har du muligvis misset noget af mit brokkeri...
Det korte svar: nej, jeg har på ingen måde reduceret elafgift.
Den længere forklaring:
Jeg har et lille 2 kW solcelleanlæg, et anlæg man populært har kaldt et "energirammeanlæg", fordi det er med til at ramme den rette energirammeberegning, vi valgte det til da vi byggede huset, fordi det i bund og grund var nemmest, og fordi det så kunne tage noget af det tomgangs forbrug der er i et moderne hus.
Anlægget kommer dengang i Gruppe 5, men allerede inden det bliver tilmeldt ender det i gruppe 3 (det fik vi dog ikke besked på dengang)
https://energielektrikeren.dk/solceller ... ordninger/
Et sådan anlæg skal man selv bruge forbruget øjeblikkeligt, ellers sælges det til elnettet, i starten fik jeg 0,00 øre/kWh, men kunne så senere få Vindstød til et mindre fradrag, så jeg får lidt for overskuddet (47 øre/kWh i gennemsnit i 2023, forventet noget mindre i 2024)
Der er ingen afgiftsfordele ved et Gruppe 3 anlæg, der skal man have et Gruppe 6 anlæg, før man kan nettoafregne elafgiften.
Jeg betaler naturligvis ikke elafgift af den strøm som jeg selv producerer og ikke sender igennem elmåleren (endnu da, det var der også nogle politikere der mente man skulle
)
Jeg fik dog følgende meget interessante svar fra en af de refusions udbydere jeg kontaktede efter jeg fandt ud af det med Looad, det er jeg nødt til at få bekræftet, for svaret har været nej tidligere.
Hvis du betaler fuld elafgift af dit strømforbrug på din elregning, vil du kunne få refusion af de kWh du lader. Gruppe 3 solcelle anlæg betaler jo fuld afgift af deres forbrug, så de vil kunne få refusion af elafgiften
Men hvis man har et gruppe 6 anlæg eller er oprette med elvarme, vil man allerede få reduceret sin elafgift og de vil dermed ikke kunne få refusion af elafgiften også, da de jo ikke betaler fuld elafgift i forvejen. Giver det mening?
Jeg skal især have det bekræftet fordi de skriver således i deres betingelser
Vigtigt: For at Kunden kan opnå en rabat svarende til den refusion af elafgift til opladning via ladeboksen, som SAM er berettiget til, er det en betingelse, at Kunden ikke på andet grundlag opnår reduktion af elafgift, eksempelvis ved drift af solceller, varmepumper og/eller el-opvarmet bolig. Kunden er derfor til stadighed ansvarlig for at sikre, at der betales fuld elafgift af den elektricitet, der via den installerede elmåler strømmer til ladeboksen. Er denne betingelse ikke opfyldt, er Kunden ikke berettiget til at opnå rabat fra SAM. Uberettiget opnået rabat skal tilbagebetales. Kunden er forpligtet til at oplyse SAM om ovennævnte forhold i forbindelse med indgåelse af Aftalen og løbende. Fra og med indgåelse af Aftalen håndterer SAM refundering af elafgiften efter gældende regler og satser fastsat af SKAT. Kunden gives en rabat svarende til den elafgift som SAM kan tilbagesøge. Refusionsordningen kan ændre sig fremadrettet som følge af nye regler eller ny praksis. Den nuværende ordning forventes at udløbe i 2030, hvor retten til rabat ligeledes vil ophøre. Ophør af elafgiftsrefusionsordningen medfører ikke Aftalens ophør i øvrigt.
Jeg har i gennemsnit betalt
1,21 kr. oktober 2023
1,39 kr. november 2023
1,75 kr. december 2023
1,75 kr. januar 2024
1,66 kr. februar 2024
1,66 kr. marts 2024
Med refusion eller reduceret elafgift ville det have været cirka:
0,35 kr. oktober 2023
0,52 kr. november 2023
0,88 kr. december 2023
0,80 kr. januar 2024
0,71 kr. februar 2024
0,71 kr. marts 2024
I alt har jeg brugt for cirka 17.500 kr, med refusion ville det have været cirka 9.600 kr, og med Clever cirka 27.500 kr
Så lidt forskel er der da på prisen.
Jeg har så også brugt cirka 4.000 kr på opladning ude oveni, hvoraf cirka 3.300 kr ikke kunne være hos Clever, da det er i udlandet, resten primært i 2022, hvor det nogle gange var billigere at lade ude