Hvor gammel er du?
Vi er hos Topdanmark og er 31 + 28, de er cirka 1500 kroner under det tilbud som Sønderjysk kom med for cirka et halvt år siden. (Hus, indbo, bil og 2x ulykke)
Men det lader til 30 er sådan en magisk grænse hos mange, deres tilbud førhen var helt i vejret.
Tilbudsprocessen da vi spurgte Sønderjysk var desuden helt i vejret. Jeg har aldrig oplevet en forsikring der ville have så mange oplysninger til især bilforsikringen. Bla. skulle vi oplyse hvad vores bil har af salgsværdi pr. dags dato - øh, det ved jeg sgu da ikke? Jeg har jo ikke planer om at sælge den.
Det er jeg alligevel aldrig blevet spurgt om før. Vi skulle også selv ind og finde totalvægt osv., hvilket jeg heller ikke har oplevet før. Det plejer alle andre bare at kunne hente ind automatisk. Tilbuddet de så i øvrigt endte med at sende (som først kom på e-mail efter 3 dage) manglede én forsikring, og det tog dem 1½ uge at svare på vores mail hvor vi pointerede fejlen. Jeg havde dog allerede fået et samlet overslag over telefonen, så vi havde på daværende tidspunkt skrevet under hos Topdanmark. Ikke særlig heldig oplevelse med Sønderjysk.
Ift. dækning/kundeservice har jeg ikke umiddelbart hørt skidt om dem. Jeg kender flere som har dem og som er tilfredse. Så hvis de er billigst på markedet tror jeg ikke de er de værste du kan komme i båd med, trods alt.