Placering af nummerplade, hvad er de gældende regler?

Lovgivning, regler og paragrafer som omhandler trafikken og motorkørtøjer. Afgift(er) og forsikring
Besvar
Brugeravatar
ICON
Aktiv medlem
Indlæg: 2574
Tilmeldt: 14. jun 2008, 11:23
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Fun city
Has thanked: 2 times
Been thanked: 1 time

Placering af nummerplade, hvad er de gældende regler?

Indlæg af ICON » 29. mar 2011, 15:34

Jeg så en modkørende bil i dag, hvor den forresten nummerplade var placeret øverst i forruden.
Nummerpladen kunne fint ses, men er det lovligt efter de gældende regler?
Jeg spørger fordi, jeg selv overvejer, at ændre på placeringen af min forreste nummerplade, da den originale placering skygger en del for ladeluftskøleren. Hvis jeg flytter nummerpladen fra den nuværende placering på kofangeren, vil jeg blotlægge ca. 2/3 mere af ladeluftskølerens element, hvilket burde give en pæn nedsættelse af indsugningstemperaturen. Jeg tænkte i første omgang, at jeg ville placere nummerpladen på kofangerens læbe, men der bliver ikke meget frirum tilbage, når bilen er sænket 60/40 :?
Så hvis man måtte placere nummerpladen øverst i forruden, så ville det faktisk løse de problemer :)
Nogen som ved noget om det?
Jack of all trades, master of none

Brugeravatar
Octavia Combi
Nyt medlem
Indlæg: 274
Tilmeldt: 15. jun 2008, 22:21
Geografisk region: København
VCDS ejer: Nej
Geografisk sted: Hvidovre
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Re: Placering af nummerplade, hvad er de gældende regler?

Indlæg af Octavia Combi » 29. mar 2011, 15:55

Hey du

Er rimelig sikker på, at den ikke må placeres i forruden selvom den er fuldt synlig....

Skal nok lige finde §§ til dig......
Få appetit ude, men spis hjemme ;O)
Beklager drenge.... Herrer Bilen blev til en KIA Rio 1,1 CRDI årgang 2012

Brugeravatar
ICON
Aktiv medlem
Indlæg: 2574
Tilmeldt: 14. jun 2008, 11:23
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Fun city
Has thanked: 2 times
Been thanked: 1 time

Re: Placering af nummerplade, hvad er de gældende regler?

Indlæg af ICON » 29. mar 2011, 16:08

Octavia Combi skrev:Hey du

Er rimelig sikker på, at den ikke må placeres i forruden selvom den er fuldt synlig....

Skal nok lige finde §§ til dig......
Det her er alt der står omkring nummerplader i vejledning om syn af køretøjer:
§ 68. Et køretøj, der registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, skal føre en
eller flere nummerplader med køretøjets registreringsnummer, jf. dog § 3, stk. 5.
§ 3, stk. 5: Se afsnit 16.01.
Stk. 2. Der må kun bruges en nummerplade, der er udleveret af SKAT eller politiet.
Rb. § 69. Nummerpladen er af rektangulær eller kvadratisk type, jf. dog § 101.
Om nummerpladernes størrelse, se afsnit 6.03.006.
Stk. 2. Nummerpladen har, bortset fra nummerplader som nævnt i stk. 4, nr. 3-5,
et registreringsnummer, der består af to latinske bogstaver efterfulgt af et til fem arabiske tal.
Stk. 3. SKAT kan inddele registreringsnumre i serier efter køretøjers art eller
anvendelse.
Stk. 4. SKAT kan udstede:
1) En dansk grænsenummerplade, jf. § 61.
2) En nordisk grænsenummerplade, jf. § 96.
3) En ønskenummerplade, jf. § 75.
4) En historisk korrekt nummerplade, jf. § 76.
5) Et prøveskilt (fast prøveskilt), jf. §§ 78-82.
6) Et prøvemærke, jf. §§ 83-85..
Rb. § 70. Med de undtagelser, der følger af stk. 2-4, skal et registreret køretøj føre to
nummerplader. Den ene nummerplade monteres foran og den anden bag på køretøjet.
Stk. 2. En registreret motorcykel, registreret knallert eller påhængskøretøj skal
kun føre én nummerplade. Nummerpladen monteres bag på køretøjet. Nummerpladen må ikke monteres på siden af køretøjet.
Stk. 3. En godkendt traktor skal kun føre én nummerplade. Nummerpladen
monteres foran på traktoren.
Stk. 4. Hvis den bagerste nummerplade er helt eller delvis dækket af gods eller
lignende, skal køretøjet føre en ekstra nummerplade. Den skal monteres bag på
godset eller på en særlig anordning, så nummerpladen umiddelbart kan læses. En
bestilt ekstra nummerplade skal afhentes senest 3 måneder efter, at bestillingen er
afgivet. Er nummerpladen ikke afhentet inden fristens udløb, destrueres nummerpladen.
Rb. § 71. Nummerpladen monteres således, at den er synlig og let læselig.
Stk. 2. Nummerpladen monteres i en lodret eller næsten lodret stilling og i et
plan, der er vinkelret på køretøjets længdeakse.

Stk. 3. Hvis der bruges skruer ved monteringen, må de ikke anbringes på en
sådan måde, at nummerpladens læselighed nedsættes. Skruehovedet skal være
dækket af en hætte i samme farve som nummerpladen. Der må ikke anvendes pynteskruer.
Stk. 4. Nummerpladens udformning må ikke ændres. Nummerpladen må ikke
påføres mærkater eller anden information eller udsmykning. Nummerpladen må
ikke forsynes med rammer eller indfatninger, der dækker nogen del af pladen, bortset fra den del af pladen, der er uden for den opprægede kant.
Stk. 5. Nummerpladen skal holdes ren, så den umiddelbart kan læses.

Stk. 6. Den bagerste nummerplade skal være belyst i lygtetændingstiden.
Rb. § 72. Nummerpladen må ikke efterlignes eller anvendes uberettiget.
Stk. 2. På et køretøj, der bruges på færdselslovens område, må der ikke anbringes sådanne plader eller påskrifter, der ved deres ydre form, indhold eller den
måde, hvorpå de er anbragt, kan forveksles med de plader eller påskrifter, der er
påbudt eller tilladt.
Rb. § 101. Godkendte traktorer og sidevogne, der er forsynet med nummerplader af
den tidligere anvendte cirkulære type, kan fortsat anvende disse.
Stk. 2. Køretøjer med nummerplader med enkelt bogstav kan fortsat anvende
disse.
Jack of all trades, master of none

Besvar

Tilbage til "Lovgivning, regler, afgift og forsikring"