Det var godt nok ærgerligt, men hvor er det godt at det var en "lille" skade, hvor der ikke var personskade indblandet!
Kør altid den slags skader over forsikringen! Lad for Guds skyld være med at indgå aftaler om, at det klarer vi selv vi kender en mekaniker.
Fordi:
*1 Du får takseret skaden på din fars bil af en taksator, udpeget af bilforsikringsselskabet
*2 Modparten får takseret skaden på sin bil af en taksator fra modpartens forsikringsselskab, medmindre modparten kun har ansvarsforsikring. Så bliver det din fars forsikringsselskab, der takserer skaden objektivt.
*3 Forsikringsselskaberne afgør ud fra jeres beskrivelse af hændelsesforløbet om hvem der har skylden og ikke ud fra hvem der tror hvem der har skylden Vigtig forskel.
Og så det smarte:
ad *1: Din far kan evt. sige til værkstedet, at de de ikke skal reparere skaden, før han beder dem om det. Men så har I en taksator rapport, der beskriver skaderne på bilen, og denne taksatorrapport bliver godkendt af modpartens forsikringsselskab på forlangende.
Det er mere, hvis I ikke vil have bonustab, men istedet betaler skaden selv.
ad 2* Det er set før, at én af parterne kommer og kræver erstatning for mere, end hvad der er sket af skader. Det er hamrende urimeligt. Men når der er en taksatorrapport, står der ligesom nedskreved af en 3. part, hvad der er af skader.
Så fordi du bakker ind i en anden bil, skal du altså ikke betale for 4 nye Viborgdæk, en heloplakering og en ny læderkabine i modpartens bil. Men derimod kun den faktiske skade, som står i taksatorrapporten. Taksatoren kan også se, hvis der er en gammel skade i forvejen. Den skal du jo heller ikke betale for.
Hér kan du også tilsidst vælge at betale skaden selv, hvis bonustabet overstiger skadens beløb.
Og så er der altså ikke noget bonustab,
Heller ikke selvom forsikringen har brugt tid og energi på at hjælpe med taksering af skaderne og korrespondance frem og tilbage.
ad 3* I jeres tilfælde er sagen klokkeklar. Men der er sager, hvor modparten bakker samtidig. Og så har begge skylden! Og sådan kan jeg blive ved med mange andre kedelige anekdoter. Det vigtigste er egentlig bare at være ærlig og skrive på helt normalt dansk, hvad der skete.
Så samler forsikringsselskabet puslespilet og afgør skyldsspørgsmålet efter nogle selskabsbestemte fordelingsregler (som er baseret på retspraksis gennem tiden)
God vind med sagen
