Indlæg
af kriztian » 12. sep 2008, 14:31
Fra Ligningsvejledningen:
Firmabil på gule plader
Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiverne ikke har betalt moms ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. I den forbindelse accepteres det, at der lejlighedsvis køres mellem bopælen og det faste arbejdssted. Det accepteres også, at køretøjet anvendes til kørsel i forbindelse med spisning, eller afhentning af mad i forbindelse med arbejdet inden for arbejdstiden, ligesom det er lovlig kørsel, hvis køretøjets chauffør af arbejdsgiveren er blevet pålagt at hente en kollega, dog modsætningsvis ikke hvis chaufføren af egen drift som en privat tjeneste foretager denne kørsel, se nærmere herom i SKM2008.354.SKAT. I SKM2002.612.DEP har Skatteministeriet kommenteret et retsforlig, som ministeriet har indgået vedrørende en kassevogn på gule plader, som kom til at stå på skatteyderens bopæl. Virksomheden var skatteyderens faders tømrervirksomhed, som ændrede adresse til faderens bopæl, hvor der ikke var plads til bilen. Af billeder af bilen fremgik det, at der for de pågældende år var tale om en specielt indrettet værkstedsvogn. På grund af billederne og vidneforklaringer fandt ministeriet ikke, at det var muligt at godtgøre, at bilen var brugt privat, bl.a. fordi skatteyderens kørselsbehov måtte antages at være blevet opfyldt gennem kørsel i samleverens bil.Ved lovlig kørsel forstås også kørsel ud over 60-dages-reglen mindre end en gang ugentlig. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren har lejet firmabilen, og lejemomsen trækkes fra fuldt ud. Tilsvarende gælder offentligt ansattes lovlige kørsel i tjenestebil, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.
For biler på gule plader, hvor der ikke skal betales tillæg for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, finder LL § 16, stk. 4, 1-9. pkt. om beskatning af fri bil ikke anvendelse. Hvis det viser sig, at der alligevel køres privat i bilen, skal beskatning ske efter LL § 16, stk. 4, jf. SKM2004.358.VLR og SKM2007.293.LSR, hvor Landsskatteretten fandt det godtgjort, at en bil på gule plader var stillet til rådighed for en hovedaktionær, der i forbindelse med anskaffelsen af firmabilen havde afhændet sin private bil. Se endvidere SKM2005.438.LSR, hvor Landsskatteretten fandt, at en erhvervsdrivende, der i virksomheden anvendte en bil på gule plader, ikke for indkomståret 2002 kunne beskattes af værdi af fri bil, da det ikke var godtgjort, at bilen faktisk var anvendt privat.
Tilkaldevagt
Ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel. Det er dog en betingelse, at tilkaldene ikke sker til det faste arbejdssted, men til en eller flere midlertidige arbejdspladser se SKM2008.354.SKAT.Det er endvidere en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke at instituere en reel rådighedspligt. Den ansatte skal i rådighedsperioden endelig være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Den ansatte skal fx kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden, hvilket udelukker vagtordninger af permanent karakter, se SKM2006.481.HR.
lorte side 
