Der er blevet spurgt efter billeder af kabinen, og nu har jeg endelig fået taget nogle ordentlige billeder

Den er født med S-Line læder/alcantara sæder. Men jeg fik ondt i ryggen af at sidde i dem så jeg blev nød til at finde nogle andre.
Jeg ville egentlig helst ha haft RS/S sæder fra samme model. Men det kunne jeg ikke finde, så det blev S4 sæder fra en B9 model. De passede lige i, så det var ret nemt. Dog skulle ledningsnettet til forsæderne laves om da airbag stik osv ikke passede. Og de nye er el justerbar.
Bagsæderne var tilgengæld plug and play.
Da bilen var født med multifunktions rat uden paddle shift og jeg gerne ville ha det er rattet også blevet skiftet. Kiggede først efter et magen til bare med paddles, men de kostede cirka det samme som en nyt TT rat med airbag. Og jeg kan noget bedre li TT rattet så det blev sådan et i stedet for

jeg har så skiftet til RS paddles som er lidt højere og sprøde at se på

da det er et rat fra en nyere bil snakker de ikke samme sprog, så der skal et modul i så knapperne virker. Så jeg har været igang med skævbider og loddekolbe. Dog mangler jeg en ledning for at få hornet til at virke, men det kommer senere.