I år blev så året hvor Taycan'en faktisk fik et problem. Vi er lige hjemvendt efter 3300km på primært tysk motorvej.
På vejen til vores første stop (Dresden) lagde jeg godt mærke til at bilen blev varmere end den plejede når den ladede. Da vi nåede frem til Dresden og skulle toppe den op gik den helt kold - Turtle mode, begrænset ladehastighed til 30kW og et batteri der bare forblev 58 grader
Det var en søndag. Mandag morgen ringede jeg hjem til Porsche Aarhus. Kunne kun snakke med en receptionist der så gik frem og tilbage og spurgte servicerådgiverne. Ingen hjælp at hente der ud over at kontakte Porsche Assistance. Det er helt typisk for enhver henvendelse til Porsche i DK - De er ganske enkelt elendige.
Nå, så ringede vi til Porsche Centrum Dresden som lå 4km fra vores hotel. Kom direkte igennem og fik en engelsktalende medarbejder der straks sagde "Det kan vi ikke have jer til at køre med. Vi har en ledig tid om 30min, kan i komme med bilen eller skal vi hente den?". Vi trillede der ud og fik ganske enkelt suveræn service. Efter et kvarter kom en servicerådgiver og fik alle detaljer om fejlen hvorefter han tog bilen ud på værkstedet. 10min senere kom han tilbage og bekræftede at de kunne se fejl på lavtryks kølekredsen - Hans gæt var en vandpumpe. Vi fortalte at vi skulle køre videre om torsdagen og han lovede at de ville gøre hvad de kunne for det. De mente ikke vi skulle med bus så vi fik to taxa vouchers og 5min senere var vi på vej retur til hotellet i taxa.
Onsdag bekræftede de at de havde fundet fejlen og at alle dele skulle ankomme torsdag morgen. Torsdag kl. 14 fik jeg en besked om at bilen var lavet og prøvekørt. Vi tog en taxa tilbage og da vi kom der ud stod bilen klar, fuldt opladet og med klimaanlægget tændt (De vidste jo vi skulle køre med det samme). Fik en 0 faktura på det udførte arbejde da bilen har Porsche Approved. Blev fulgt ud til bilen og ønsket god tur - Hvorefter vi kørte direkte på autobahn 800km uden problemer.
Det var da irriterende, men hold da op en service i forhold til hvad man får i Danmark.
Bilen runder 100.000km inden længe og kørte i øvrigt problemfrit resten af ferien.

- IMG_0442.jpeg (6.27 MiB) Vist 936 gange