Side 1 af 1

Ford Kuga 2.0 defekt topstykke - videresalg eksport

: 10. dec 2024, 22:35
af holberg19
Hej Vag'ere

Vi købte en fabriksny Ford Kuga i 2018. Det har vist sig at være en dårlig ide.
  • 95.000 km. Komplet motorhavari. Forsøges udbedret v reparation.
  • 100.000 km. Komplet motorhavari. Ombytter motor i.
  • 175.000 km. Defekt topstykke (+ det løse, ikke undersøgt yderligere).
Bilen vurderes at være mellem 115 og 130.000 kr. værd privat, hvis motor udbedres. Det er ikke planen at gå den vej.

Bilen kan pt. køre. Bud fra værksted er minimum 30.000 kr. til udbedring. Hvis skader er større, så naturligvis mere.

Jeg er blevet budt 70.000 kr. som den står nu, med henblik på eksport. Det er en pris der er hentet via den Aut. Ford forhandler. Jeg er ikke ude i at spekulere på en reparation med henblik på et salg, men i stedet at få mest muligt for bilen som den står nu hvor endestationen nok er eksport mod lande med lavere arbejdsløn og andre garantiforpligtelser.

Hvordan får jeg mest for min bil som den står nu? Andre aktører der gør sig i eksport som jeg skal henvende mig til?

Re: Ford Kuga 2.0 defekt topstykke - videresalg eksport

: 10. dec 2024, 22:43
af Realtor
Jeg ville smide den på marketplace og bilbasen til 90k som den står. Måske en mekker vil have et projekt de kan lave en skilling på.

Jeg købte for mange år siden en golf 5 gti dsg med defekt motor. Sælgeren havde sat den meget billigt og selv da jeg fik skiftet motor på den gennem en makker, stod den mig et stykke under normalprisen. Ringende på den et par timer efter den kom på og kørte med det samme, selvom jeg var nr. 2 i køen. Da jeg var hos sælgeren havde den første budt 10.000 under og var kørt og jeg snuppede den til prisen. De havde på de få timer ca. 10 yderligere der ville have den, så dengang var der run på.

Re: Ford Kuga 2.0 defekt topstykke - videresalg eksport

: 11. dec 2024, 18:56
af GaSelle
Det kan ikke svare sig at få smidt endnu en (brugt) ombytter-motor i den og så sælge den derefter? Hvis motor m. montering står i fx 30K og bilen kan sælges for 115K, så må der være en forretning i det. Desuden er der garanti på en huggermotor, det ville også være et fint argument ved salg.

(Det forudsætter selvfølgelig at man overhovedet kan skaffe en brugt motor osv osv osv).

Re: Ford Kuga 2.0 defekt topstykke - videresalg eksport

: 11. dec 2024, 22:30
af janny
En huggermotor 2,0 diesel står i minimum 20K og så har den gået væsentlig mere end de 175000 KM.
Dertil tandremssæt, olie + filter + montering. Så rammer den ihvertfald de 30K og nok nærmere de 35K
Det kan aldrig gå, så bedre og tage de 70K.

Re: Ford Kuga 2.0 defekt topstykke - videresalg eksport

: 12. dec 2024, 12:12
af The Micktrix / Dk
Jeg havde smidt den på FB markedeplads med nogen gode billeder og en fin beskrivelse af hvad der er galt.

Så sæt den ind til 89 og se om der ikke sker noget. Det koster ikke noget og prøve og der er altid en eller anden som kender en som kan lave den billigt.

Re: Ford Kuga 2.0 defekt topstykke - videresalg eksport

: 14. dec 2024, 07:03
af holberg19
Tak for jeres svar. December måned er en hård måned at sælge projekter i.

0 interesse fra FB. Solgt til buddet fra forhandlerens auktion.

Re: Ford Kuga 2.0 defekt topstykke - videresalg eksport

: 14. dec 2024, 07:45
af QT1410
Diesel/Benzin/Hybrid?
Hvad med gearkassen? Var det PowerShi(f)t?