Side 1 af 1

Livet med klassisk Fiat 500. Sorger og glæder?

: 5. jul 2026, 08:06
af nielshm
Jeg kigger lidt på en helt klassisk Fiat 500, ca. 1970.
Det er en glad og simpel lille bil, og prisen virker rimelig i et spænd mellem 70- 80.000.
Er der nogen som kan berette om det er go eller no go?
Er de mekanisk stabile nok til at klare 100 km. til en god lang tur ud og hjem, eller skal værktøjet altid med?
Og kan der opgraderes med elektronisk tænding mm, så det bliver lidt mindre vedligeholdelseskrævende?

Re: Livet med klassisk Fiat 500. Sorger og glæder?

: 5. jul 2026, 08:21
af akaup
nielshm skrev: ↑
5. jul 2026, 08:06
Jeg kigger lidt på en helt klassisk Fiat 500, ca. 1970.
Det er en glad og simpel lille bil, og prisen virker rimelig i et spænd mellem 70- 80.000.
Er der nogen som kan berette om det er go eller no go?
Er de mekanisk stabile nok til at klare 100 km. til en god lang tur ud og hjem, eller skal værktøjet altid med?
Og kan der opgraderes med elektronisk tænding mm, så det bliver lidt mindre vedligeholdelseskrævende?
Har kørt lidt passager i en makkers 126, der jo ligner en hel del.
Der er lavet så mange, og det er så simple biler at alt kan findes - brugt og reproduceret, samt en masse "upgrade-parts" - såsom elektronisk tænding.

Vi har kørt på overnatningsture både i 126 og i Land Rover. Fiat'en er mere en kørebil, så 100km er ikke være noget problem - hverken at holde ud, eller mekanisk. Bemærk dog at den er meget lille kabinemæssigt.

Re: Livet med klassisk Fiat 500. Sorger og glæder?

: 5. jul 2026, 17:10
af Dikal
Så skal vi lige have @Rene M på banen
Han har en i garagen

Re: Livet med klassisk Fiat 500. Sorger og glæder?

: 21. jul 2026, 08:38
af René M
Hej.
Jeg har en holdende i garagen og har vel ejet den i 6-8 år efterhånden.
Jeg har gennem tiden haft enkelte specielle biler og jeg må bare sige, at det er suverænt 500’eren der giver mest opmærksomhed 😃
Lige fra de ældre der kan huske den til de helt unge der synes den er nuser.
Jeg kan huske da jeg købte den og var inde og tanke, der fik jeg bl.a. tommel op, flere smil osv.
Så man skal være klar på opmærksomheden.
Bilen er selv sagt lille og mest egnet til 2.
bilens 4. gear er ret højt, så den ligger med ret lave omdrejninger ved “høj” fart. Så den er faktisk ganske rimelig at kører “stærkt” i.
I kraft af, at motoren nærmest ligger i kabinen, skal man forvente lidt motorstøj, men hvem kan ikke lide det?
Jeg synes egentligt at den følger trafikken fint - specielt til by og landevej.
Den er simpel bygget og kan godt køre længere ture. Spørgsmålet er mere om du vil - men kun pga størrelsen.

Min har kørt alt for lidt de sidste 3-4 år og synes ikke tiden er der mere, så jeg skal af med min.
Jeg har dog lige en starter der skal skiftes, så jeg må hellere få taget mig sammen, hvis jeg skal nå det i denne sæson 😅

Re: Livet med klassisk Fiat 500. Sorger og glæder?

: 21. jul 2026, 10:26
af kitora
Jeg har ikke en Fiat 500, men synes det er en nuser lille bil. Vedr. elektronisk tænding så har jeg installeret en 123ignition i min alfa. For det utrænede øje kan man ikke se at det ikke er OEM og det spiller bare 100%. Når først det er justeret ind, hvilket er super simpelt, skal man aldrig røre det igen.