6 måneder er nu gået med min Octavia iV. Jeg har leget lidt med tallene fra kørecomputeren og fået følgende frem.
- Kørsels økonomi overblik.JPG (32.06 KiB) Vist 305 gange
Jeg har delt mine ture op i enten ren el eller hybrid kørsel (hvor bilen selv skifter mellem benzin og el).
Jeg har Clever og lader både hjemme og på arbejde. Jeg har solceller på taget samt er meldt til Elforbundets aftale med Vindstød og "tjener" dermed over 30 øre per kwh jeg lader hjemme. Det er medregnet i prisen på strøm forbruget.
Når jeg ved at batteriet ikke rækker til at køre hele turen på ren strøm, kører jeg i Hybrid Sport og starter motoren med det samme. Og så stopper den når jeg ved jeg kan nå hjem på den resterende batteri kapacitet.
Bilen holder strøm på batteriet længere tid i Sport, altså sørger for at lade op, uden at jeg kan se det nævneværdigt på benzin forbruget kontra hvis jeg kører i Hybrid Normal. Og så har den bare flere kræfter til rådighed momentant, når den er i Sport.
Strøm forbruget på 18,1kw/100 km på ren el, giver en genemsnitligt rækkevidde på cirka 58km holdt op i mod de 60 den er opgivet til. Jeg pendler 86km hver dag, halvdelen på motorvej, hvor jeg holder 110 eller 120. Højere hastighed end det, så kniber det med at nå frem på ren el. På landevej holde rjeg hastighedsgrænsen +5km/t.
Nu hvor det bliver koldere ændrer strøm forbruget sig og jeg skal til at vænne mig til at bruge lidt benzin, primært om morgenen.
Viser kørecomputeren så rigtigt? Jeg har beregnet afvigelsen på benzin forbruget til 4%. Det giver et gennemsnitligt forbrug på 3,9 l/100km, når jeg kører hybrid. (jeg har kun kørt en enkelt tur hvor jeg startede med tomt batteri, så har stort set ingen data på økonomien i det scenarie).
Der er dog stor variation i benzin forbruget på mine hybrid ture. Nogen ender i over 50km/l, andre omkring de 17-18km/l.
Og med den samme korrektion på 4% ender hver kilometer med at have kostet 37 øre.
Holdt op i mod en tilsvarende Octavia ren benzin (Oktan 100), så skulle den kunne køre næsten 35 km/l for at opnå den samme økonomi. For diesel (med en liter pris på 9,5kr, ved ikke hvor korrekt det er), skal den køre over 25km/l.
- Kørsels økonomi sammenligning.JPG (12.62 KiB) Vist 305 gange
Og det er uden at tage ejer afgift og ekstra olieskift med.
Afskrivning af lade installations pris? Indtil nu har jeg sparet cirka 6.000kr i brændstof sammenlignet med en tilsvarende Octavia benzin (som jeg i øvrigt havde før, så kender økonomien i den rigtig godt). Så de 7.500kr er snart hentet ind.