claussor skrev: ↑7. jan 2026, 20:57
Det er ikke et behov, men den samlede pakke. At få mest for pengene. Jeg har som sådan ingen absolutte krav.
...
De ekstra hestekræfter betyder for mig endnu dyrere forsikring, og jeg synes elbiler er blevet rigeligt dyre i forsikring allerede, en ny Skoda ENYAQ med Super, vejhjælp, dæk, nøgle, ferie lånebil, koster rundt regnet 9.059 kr og en Tesla Model Y LR Premium RWD koster 17.854 kr, har den 4x4 og 500 HK, så er vi på 19.395 kr, det er naturligvis indikativt fordi jeg ikke har en nummerplade at taste ind
Jeg synes alle tre priser er fuldstændig vanvittige - jeg giver cirka 6.000 kr i dag, inklusive det de kalder motorskade (min nuværende bil er udenfor garanti). De høje priser på en Tesla - med samme vilkår, de vil jo flytte totaløkonomien ret hurtigt.

- Screenshot 2026-01-07 211326.png (138.43 KiB) Vist 686 gange
claussor skrev: ↑7. jan 2026, 20:57
En Y koster sådan rundt regnet 360.000,- inkl. anhængertræk sammen med et ekstremt attraktivt lånetilbud. Den har klasseledende plads, nogle vil mene interiør også. Drivline er klasseledende (så længe vi snakker under 400.000,-) med høj effektivitet. Infotainment etc. Vi har været igennem det igennem utallige diskussioner.
...noget af det "klasseledende" er jo nok lidt subjektivt? Det er i hvert tilfælde hvad den samlede pakke er...
Når jeg sidder i en Model Y, så er den rimelig sammenlignelig med ID.4 og ENYAQ, de måler på hver deres måde, men jeg sidder bedre i MEB bilerne, og især ErgoActive sæder i ID.-bilerne sidder jeg rigtig godt i, ENYAQ næst efter. Plads i højden på bagsædet synes jeg trods min ringe højde ikke er særlig god i Tesla-bilerne, der er dog mere benplads end kineserne som også har problemer i højden.
Interiør synes jeg personligt er både hæsligt og føles skrabet i Tesla, jeg kan bedre lide sæderne i "Standard" end i de øvrige - hvis nu jeg skal forsøge at være positiv
Infotainment er hurtig i Tesla, men både det, og så betjeningen generelt synes jeg er alt for kompleks, der er alt for mange menu punkter, alt for mange funktioner i de samme knapper, og bare det at overveje at flytte gearvælgeren til skærmen er helt gak i min verden - jeg vil gerne have mindre skærm. Ikke at jeg vil fremhæve MEB for infotainment, overhovedet ikke, det er dog noget bedre på PPE platformen (min bror har A6 Avant e-tron), men jeg foretrækker muligheden for Android Auto, og jeg vil nok endda sige at som jeg husker fx
@jansom har nævnt, så er Android Automotive blandt toppen af poppen på Infotainment (og ja, også over Tesla - efter min mening)
Anhængertrækket er "aftageligt", og jeg har virkelig købt ind på det med svingbart træk, jeg kan godt forstå
@Watcher har travlt med montering af dem, det er bare mange gange bedre end aftageligt og fast - når man ikke bruger den hele tiden.
Drivlinje, måske, jeg vil jo så ikke nødvendigvis have de mange kræfter, jeg vil gerne have mere effektivitet, det ville jeg også få i en nyere MEB, eller en lavere... Så ja, drivlinjen er måske bedre, den er bare for mig ikke afgørende bedre.
Lånetilbud, det har jeg altid klaret andre steder end hos en forhandler, men er det ikke ÅOP på 3,62% hvis jeg finder det rigtige hos Tesla? Indbytningsbonussen er jeg skeptisk overfor - tidligere kampagner andre steder har typisk bare betydet lavere pris for byttebilen?
claussor skrev: ↑7. jan 2026, 20:57
Kunne man få en Elroq 286 til 280.000 i et nytårstilbud ville jeg da seriøst kigge efter den.
Ja, der mangler nok lige en rabat på omkring 50.000 kr med fornuftigt udstyr og det store batteri.
claussor skrev: ↑7. jan 2026, 20:57
En EV4 vil have samme størrelse batteri, max samme rækkevidde, 200 hk mindre (mindst), forhjulstræk i stedet for 4x4. Så objektivt set, kan jeg ikke se andet end det er en dårligere deal? Derfor er jeg også åben for en PS4 brugt. De findes til under 400.000 nu som praktisk taget nye. Der er masser af value at hente der. Frygten er at Polestar ikke eksisterer om et par år.
Jeg er enig i forhold til EV4, jeg kan slet ikke lide designet, men jeg synes heller ikke prisen er god - eller den samlede pakke i det hele taget.
Polestar tror jeg sammen med Xpeng, BYD og MG der har en chance for at blive, Polestar, Volvo, Zeekr og Lynk & Co er alle Geely, Volvo holder de fast på i Europa, Polestar har også et navn i Europa, jeg kunne måske nærmere tror Zeekr og Lynk & Co skulle forsvinde.
Derudover er stort set alle andre kinesiske brands i en ikke så attraktiv position lige nu, selvom fx Leapmotor ser billig ud, det gjorde Aiways også...
BYD har ulempen at de er ved NCG og Skorstensgaard som service kæde, det tror jeg ikke der er godt for dem, MG de er ved Nellemann, det er de samme som Kia, de har rimeligt fat, uden at være prangende. Xpeng har Hessel, de kæmper også og kører umiddelbart nogle events hvor de også promoverer Kina - Mathias Brandt bruger alle tricks...
Derfor tror jeg nogle af dem bliver - i hvert tilfælde i en periode, men fx Xpeng der har vækstet 8,6% i et marked der har vækstet 42%, det er ikke gode tegn (uagtet at Tesla smed omkring 50% i samme marked)
claussor skrev: ↑7. jan 2026, 20:57
Det var derfor jeg indledte med om der var nogle facelifts på vej, eller modeller fra fabrikanter der var værd at vente på. Jeg synes Tesla er lidt bedaget. Det virker lidt underligt at smide så mange penge for en bil der i bund og grund er designet i 2017 (Model 3) og så blot strukket og hevet lidt og faceliftet et par gange. Men det er nok også derfor de er så gode til at tjene penge (sammenlignet med konkurrenterne). Bilerne er for længst betalt i R&D.
Her er vi jo stadig enige, ja, Tesla er bedaget, måske endda mere end MEB bilerne, om Tesla er gode til at tjene penge - det ved jeg ikke, de er gode til at sælge historier, så aktien er høj, men carbon credits kan de nok ikke blive ved med, og de har solgt færre biler i et voksende marked (selvom Musk siger de er bedst sælgende, så er det jo desværre ikke helt sådan - Toyota sælger flere biler også af en enkelt model, og bl.a. BYD er større på elbiler samlet...)
...men spørgsmålet er hvornår MEB bilerne får MEB+ facelift, venter de til efter ID.Polo, Cupra Raval, Skoda EPIQ og den 7-personers Skoda? Eller kommer de ind imellem? Skifter ID.4 til ID.Tiguan, eller tilsvarende ID.7, med rigtige knapper, fire knapper til vinduer, osv., så kigger jeg muligvis snart VW igen...
Jeg venter indtil videre...