Indlæg
af BrianDS » 7. sep 2022, 16:10
Så har jeg fået min ENYAQ opdateret.
En lille start udfordring var at den opdatering til infotainment via USB fejlede når den blev pakket ud på USB, det viser sig så at den fylder 13+ GB, pakker ud til cirka 21 GB, og derefter kopierer til USB disk (32+ GB USB-C), når den fejler, så kommer der ingen beskrivelse, men det viste sig at være så simpelt at der kun var 33 GB ledig diskplads på computeren, så derfor fejlede den. Det var ret nemt at fikse. (Det var den første ENYAQ de opdaterede)
Opdateringen går i gang, USB Stick skal sættes i bilen "efter to timer", og ellers kører det nogenlunde automatisk, og den opdaterer selv bilen, og Infotainment uden fejl, hvorefter 12V batteriet skiftes, og der er noget grundindstilling (fx el-sædet og Infotainment)
Så alt i alt gik det glat igennem, og ingen fejl.
Efter opdateringen og imens den konfigurerede fik jeg mange notifikationer på telefonen, men da den var færdig skulle jeg logge på igen, det var der noget bøvl med, indtil bilen blev kørt udenfor, så gik det glat igennem (jeg tænker der er stål i taget, så sendeforholdene inde på værkstedet er måske ikke så gode)
Den fik så også en opdatering til netop Skoda Connect OTA imens vi prøvede at logge på.
Det jeg kan se:
- Der er kommet lidt nye menuer, fx Bruger, Opladning og Shop
- Procentvisning i speedometer - det fungerer
- Knappen øverst til højre på rattet toggler nu imellem Travel Assist og ACC, og den slår ikke Travel Assist fra selvom man træder på speederen, den "resumer" på fartpiloten. Den assisterer måske lidt mere ved Travel Assist, eller også er det fordi den ikke slår fra, det virker positivt.
- Bruger ser ud til at huske sædeindstillinger, men de skal indstilles på ny efter opdateringen
- Jeg blev spurgt efter S-Pin, som jeg heldigvis kunne huske (kan skiftes i MySkoda)
- I Shoppen skal man aktivere et par ting, som er gratis, og så er der en ny feature hvor den kan se om bilen er låst, vinduer og døre lukket, og parkeringslys, og den giver besked hvis man går fra bilen og det er låst op/åbent. Man kan desværre ikke lukke/låse/slukke - endnu, og det ser ud til det er gratis første år, og derefter 110 kr.
Bilens lokation kommer med, så du kan se det i "Ruteplanner" i MySkoda
- Skærmen med assistenter er ændret, men funktionalitet er umiddelbart den samme
- Opladning har fået sin egen, og ligger ikke længere under "bil"
- Min havde fejl hvor den ikke kunne lave natvisning i kort - det kan den nu
- Ruteplanlægning inkluderer opladning og viser også fx Ionity, Aral, Allego mv. (jeg har ikke tjekket om der er præferencer)
- BLINKLYSLYDEN er MEGET lavere, jeg lagde mærke til det efter jeg havde blinket et par gange, fordi den ikke længere larmede, og var mere "svag"
- "Laura" forstår bedre hvad jeg siger, og kan rent faktisk finde en adresse, det har jeg ikke fået til at fungere ordentligt tidligere.
Alt andet lige, så er der kommet lidt nyt, bilen fungerer, og der er små forbedringer mange steder.
Systeminformationer er nu:
ID.Software: 3.0.0
Komponentnummer apparat: 5LA035820E
Hardware: H20
Software: 0333
Hardware, visnings- og betjeningspanel: H7
Software, , visnings- og betjeningspanel: 106
Navigationsdatabase: 22.8
Mediecodec: 3.1.4
${2}
Jeg er tilfreds, så må vi se over den næste tid om det generelt bare er bedre, eller hvordan det så er.
Forbruget på vej hjem var lavt, men der var ikke så langt, så det kan ligeså godt være tilfældigt.
Ps. Teknikeren siger det er anderledes end ID.4, og på nogle punkter nemmere end ID.4
2021 Skoda ENYAQ 80 First Edition
Tidligere: 2017 Volkswagen Touran Highline 2.0 TDI 150 HK DSG6, 2014 Skoda Octavia Elegance Plus 1.6 TDI 105 HK, 2010 Volkswagen Polo Highline 1.6 TDI 105 HK, 2007 Seat Altea XL Stylance Van 1.9 TDI 105 HK, 1996 Volkswagen Polo 6N 5d 1.6 75 HK "Comfort", 1992 Volkswagen Polo 2F Fox 1.3 55 HK
"Bil #2" 2015 Volkswagen Polo Comfortline 1.2 TSI 90 HK
Tidligere: 2008 Skoda Fabia Combi 1.4 MPI 68 HK, 1993 Volkswagen Polo 1.0 45 HK