Indlæg
af Abyssinier » 18. sep 2021, 10:21
Vi har haft vores Enyaq 80 en uge og nu fik jeg så tid til at lave et album med beskrivelse og billeder.
viewtopic.php?f=107&t=155484
Det er lækkert at køre Enyaq. Især ved bykørsel. EcoSuite kabinen er nice. Adaptiv fartpilot gør næsten køkørsel til en fornøjelse (men også kun næsten
). Matrix LED er suverænt (selvom der til min undren er to modkørende på motorvej som har blinket af mig). Headup display er en fornøjelse og Augmentet reality er prikken over i'et.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen. Største minus er at bilen flere gange pga. forældet kortmateriale pludselig har troet at fartgrænsen bestemte steder var 50 km/t og ikke 80 km/t som det reelt var. I sådanne situationer føler jeg mig som en idiot. Det er dog ikke kun et problem for Enyaq.
Det kom også lidt som en overraskelse, at transportpakken gør, at vi alligevel ikke kan have vores hundebur bag i bilen. Heller ikke når vi tager dobbeltbunden ud. Det kunne vi ellers i den demo Enyaq vi prøvede (som åbenbart ikke havde transportpakke). Problemet er dog ikke større end at vi køber et andet hundebur.
En enkelt gang har vi ladet på lynlader (ved Fredericia) og selvom bilen kan lade med op til 125 kW, lykkedes det ikke at lade med mere end 70 kW selvom vi kørte efter ladestanderen på navigationen fra Odense. Havde ud fra ladekurven forventet godt 100 kW da batteriet var ca. 40% fyldt. Nå, men det kommer vi nok til at prøve igen engang. Lige nu lader vi udelukkende på offentlige Clever ladestandere men får vores hjemme Clever ladeboks om en uge. Det bliver rart.
Nuværende bil: 2021 Skoda Enyaq 80
Quartz grå, 20" Vega fælge, Design Selection ecuSuite kabine, svingbart anhængertræk med elektrisk frigørelse, Assisted Drive Plus, Convenience Plus, Drive Sport Basis, Familie Plus, Infotainment Plus, Klima Plus, Komfort sæde Plus, Lyn & Syn Basis, Parkering Plus, Transportpakke, Varmepumpe og Lynopladning 135 kW DC.
Tidligere bil: 2014 Skoda Octavia Combi Elegance 1,4 TSI DSG 140 hk.