KHADK skrev: ↑8. dec 2021, 17:04
Hvor er det dejligt, at det er superlet at købe el-bil...... Har læst stolpe op og ned igen omkring el.udbyder. Så gik den videre til denne tråd og mit hoved er ved at detonere nu.
Det bliver meget bedre når du står i det
Så bare rolig, det er kun opstarten der er besværlig.
KHADK skrev: ↑8. dec 2021, 17:04
Kan se på
https://baltzer.eu/ladepriser/ at for mig, der ligger det til højrebenet at tage enten evdk eller Clever all in one, da jeg skal køre omkring 40-45000/årligt til og fra jobbet Jeg hælder mest til det sidste, da der er Clever ladestation på min kommende arbejdsplads, så hvis jeg ikke får ladet derhjemme kan jeg lade på jobbet, hvis der er en ledig lader altså. Jeg kommer til at arbejde 3-holdskift, så burde kunne ramme ladning i det billige tidsrum mellem 22 og 06 uanset, hvilket skift jeg er på.
Hvis du kører så meget om året, så tænker jeg sagtens clever kan give mening. For mig lå breakeven på omkring 40.000 km. Men det kommer jo naturligvis an på hvad du giver for dit strøm.
KHADK skrev: ↑8. dec 2021, 17:04
Når jeg så kigger på rækkevidde og hvad folk anbefaler, så skal man kun lade op til 80% for at batteriet holder længere. Ok så 20% mistet på rækkevidden der, kontra længere batteriliv. Det er fint nok. Hvis jeg regner med en TM3 SR+ så er den opgivet til 448 km WLTP for en '21. 448-20%= 358 km. Så er det vinter og så smider man yderligere 20% (som jeg har læst/set det) 287km. Det burde bilen kunne klare uden problemer frem og tilbage, såfremt der ikke er nogle pludseligt opståede ting, der lige skal ordnes også. Ved hjemkomst vil der være omkring 80-87 km tilbage på batteriet. Kan den så med laderen nå op til 80% igen, hvis jeg lader fra 22-05?
Den kan sagtens nå at lade op imellem 22 og 6.
Hvis vi tager min LR fra dec. 2020 som eksempel:
42%-70% tog i dag hos en kunde 1 time og 56 minutter.
13%-100% tog torsdag 5 timer og 35 minutter.
Så ja, ladetiden er ikke noget problem. Ovenstående er self. på 11 kw hjemmelader.
Næste del bliver lidt mere langhåret. Så beklager hvis det bliver forvirrende - anyway, here comes
Jeg vil være mere bekymret over din udregning i forhold til rækkevidde (og så kommer det an på dit kørselsmønster). Jeg kører jævnligt 374 km om dagen. Dette er i en long range der er angivet til 580 km. Om sommeren på motorvej ved ca. 120 km/t har jeg ca. 400 km på en fuld opladning. (måske lidt mere, men begrænset hvor meget mere vi taler om). Dette er så med en bil der er pakket med 2 voksne og børn.
Her om vinteren er vi nede omkring 360 km, hvilket betyder at jeg er nødt til at lade på turen.
Men det betyder også at du ved motorvej skal trække (hvis du kører som mig) 30% fra den officielle rækkevidde. og om vinteren 40% fra.
så med 448 er du på følgende på motorvejen:
313 km om sommeren
268 km om vinteren
Dette er ved 100%, så skal vi lige trække yderligere 20% fra. fordi du kun lader 0-80%
250 km om sommeren
214 km om vinteren.
Og det er så her den bliver lidt tricky. For ved at du kigger på en SR+, så får du LFP batterier i. LFP batterier har lidt andre egenskaber en litium-ion som er det batteri der er i en LR. Mest specielt er det at de kan tåle at du lader 0-100%.
Så lige pludseligt, så er det de 313 km om sommeren og 268 om vinteren du skal kigge på. Da du ikke behøver at lade 0-80 men må lade 0-100% uden du skader batteriet.
Hvis vi så stiller dem om igen.
LR kørsel 0-80% rækkevidde, sommer = (580-30%)-20% = 324,8 km
SR+ kørsel 0-100% rækkevidde, sommer = (448-30%) = 313,6 km
Eller om vinteren:
LR kørsel 0-80% rækkevidde, vinter= (580-40%)-20% = 278,4 km
SR+ kørsel 0-100% rækkevidde, vinter = (448-40%) = 268,8 km
Så, hvis du har et kørselsbehov der matcher ovenstående på daglig basis, så er en SR+ et fint valg for dig, og til daglig vil du faktisk ikke vinde noget på en LR (altså, udover AWD, sædevarme, flere højtalere mm)
Håber ovenstående giver mening
KHADK skrev: ↑8. dec 2021, 17:04
Tør umiddelbart ikke vælge noget med mindre rækkevidde end de 450 km WLTP, men er det smartere at tage en TM3
LR i stedet, hvis der er penge til det?
Kan jeg sagtens forstå, og det skal indgå i overvejelsen. Personligt, har jeg ikke følt mig generet af at skulle lade - og det kører faktisk ok hurtigt. Dertil skal man huske, at de fleste gange når du kører længere, og hvor du har behov for at lade, så snakker vi om at du skal holde 5-10 minutter, for du mangler normalt kun det sidste for at kunne køre hjem. Du lader den ikke helt op når du blot skal hjem.
KHADK skrev: ↑8. dec 2021, 17:04
Med hensyn til tilbagebetaling fra Clever. Når de nu gi'r 1,95/kWh (tror jeg det er) retur og kWh prisen ligger på omkring 2,15-ish, så burde løsningen fra Clever ligge på omkring 1000 kr/md eller er der noget jeg overser?
Mit regnehjerne er opbrugt for i dag. Men den udregning kommer jo helt an på hvor ofte du kan lade på arbejdet, da du der vil lade til 0,- hvis du har clever med fri opladning ude.