Mailen fra Clever:
Vigtig information fra Clever
Hej
Vi skriver til dig med kedeligt nyt:
Vi er desværre nødsaget til at indføre et midlertidigt energitillæg til dit abonnement hos Clever. Energitillægget skyldes de historisk høje energipriser, vi alle oplever for tiden, som i høj grad er en effekt af krigen i Ukraine.
Det midlertidige energitillæg for dit Clever Unlimited-abonnement er 345 kr./md. og vil fremgå første gang på din faktura for juni måned i en separat produktlinje. Din samlede månedlige betaling vil herefter bestå af din sædvanlige abonnementsbetaling på 749 kr. og energitillægget på 345 kr.
Ingen kan præcist forudsige elprisernes udvikling, og derfor genberegner vi tillægget hver fjerde måned ud fra de aktuelle strømpriser og varsler selvfølgelig en eventuel stigning med en måneds varsel. Den næste genberegning vil gælde fra 1. oktober.
I en video på vores hjemmeside besvarer Casper, vores direktør, spørgsmål om det midlertidige energitillæg og forklarer baggrunden for det. Her kan du også se dine muligheder, og få svar på dine spørgsmål. Du kan også se videoen herunder.
Se videoen og læs mere
Historiske energipriser rammer alle
Som vi alle ved, oplever Danmark og hele verden i disse tider stærkt stigende priser på blandt andet fødevarer, olie og gas – prisstigninger, der i høj grad sker som følge af krigen i Ukraine.
Krigen har også en stærk indvirkning på indkøbsprisen på strøm, så vi nu ser strømpriser, der efter krigens udbrud er steget til historisk høje niveauer. Det påvirker naturligvis os alle, og kan mærkes på elregningen både derhjemme og hos os i Clever.
Det er vigtigt at understrege, at de høje elpriser er noget, der rammer alle danske el- og plugin-hybridbilister, uanset hvordan man vælger at lade bilen. På vores hjemmeside har vi derfor lavet en sammenligning af Clever og andre opladningsløsninger.
Dine muligheder
Det midlertidige energitillæg er noget, som vi alle helst ville undgå. Derfor er det naturligt, at du ønsker valgmuligheder. Mulighederne er fx nemmere konvertering af abonnement og gratis berostillelse (uden tilbagebetaling fra Clever) i perioden med midlertidigt energitillæg.
Gå til hjemmesiden
Hvad skal jeg gøre?
Hvis du ikke foretager dig noget, vil energitillægget fremgå i en separat produktlinje på din regning for juni og frem, indtil det fjernes igen.
Hvis ingen af mulighederne passer dig, kan du opsige dit abonnement – selvfølgelig også selvom du stadig er indenfor bindingsperioden.
Vil du opsige, inden energitillægget træder i kraft, skal vi modtage din opsigelse inden ikrafttrædelsen d. 1. juni. Vær opmærksom på, at modtager vi opsigelsen efter d. 10. maj, vil du stadig modtage en opkrævning for juni, som det er vigtigt, at du betaler. Efter du har betalt den, vil du modtage en kreditnota på opkrævningen for juni. Du kan opsige ved at sende en e-mail til
energitillaeg@clever.dk eller ringe til os.
Vi står klar med råd og vejledning
Vi har oprettet en dedikeret telefonlinje til det midlertidige energitillæg.
Ring 87 26 47 03 mandag-torsdag kl. 08:15-15:15 og fredag fra 08:30-14:45 eller skriv til os på
energitillaeg@clever.dk
Venlige hilsner fra os i Clever