Jeg har i lang tid ledt efter en afløser for min snart 20 år gamle Skoda Octavia 2.0 TDI Combi.
Jeg har snævret mit valg ned til at det skal være en brugt 1,5t tsi dsg Combi fra sent 2018 til start 2020 (ikke hybrid).
Begrundelsen, for valget af en benziner, er at vores årlige kørsel er på max. er 5.000 km. Der kan gå uger mellem at bilen er ude at køre. En elbil der ligner en Combi koster for meget og vil bare stå og tabe værdi.
Jeg har kigget i flere år efter en brugt Octavia Combi, men har ikke fundet den rette model.
Så nu har jeg overvejet om en Golf Variant eller Seat Leon ST (som begge er nært beslægtet med med Octavia) kunne være et alternativ. Jeg ved at Golfen er dyrere i forsikring (pga ry som Boyracer, Skodaen har ry som en morfar bil).
Prisniveau +- 150.000, km-tal op til 170.000 km.
Jeg har ingen ide om hvor meget en 6-8 år gammel bil vil tabe i værdi i de næste 5 år (til den tid går jeg på pension og vil nok revurdere behovet for en bil til den tid).
Har nogen af jer et godt råd og evt. kommentarer til, hvad der er godt eller skidt i.f.t. de enkelte modeller?
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 23. jun 2026, 09:57
af HansH
Min første, umiddelbare tanke er - hvad ligger der i det, når du siger at du ".. ikke er lykkedes med at finde den rette Octavia combi model" ?
Jeg er ikke lige opdateret på beholdningen på bilbasen, men ville forvente at der er et stort brugtmarked, med stort udvalg af udstyr, motor, farve osv.
Det er jo nærmest Danmark's kernefamilie-flytter #1 ...
Så hvilke kriterier er det ikke lykkedes for dig at finde ?
(Der ligger allerede implicit i ovenstående at jeg klart ville pege på Octavia fremfor Golf og Leon ).
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 23. jun 2026, 10:46
af epko
Jeg er kræsen, jeg går efter dette :
Krav:
fulde led-lygter,
bakkamera (det er der ikke mange biler, der har),
tonede ruder i bag,
træk,
parkeringscensor for og bag
m.m.
Nice-to-have :
digitalt display
Jeg havde fundet en Octavia for et par måneder siden, men den stod i Frederikssund, sælger insisterede på at bilen skulle derover, hvis der skulle opstå en reklamationssag. Så jeg sprang fra. Jeg har fundet ud af, at man kan tegne en Fragus tillægsforsikring, hvor man kan få udbedret fejl og mangler på et vilkårligt værksted. Det kunne de ikke tilbyde på bilen fra Frederikssund.
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 23. jun 2026, 10:54
af Fonne
Har du prøvet at undersøge hvad det koster at eftermontere bakkamera, hvis det kan udvide udvalget kraftigt ?
Har du prøvet at undersøge hvad det koster at eftermontere bakkamera, hvis det kan udvide udvalget kraftigt ?
ja, mellem 6000 og 8000 kr, men jeg vil helst bare have en bil med det hele.
Men jeg må nok gå på kompromis på et tidspunkt. Brugte biler er dyre i.f.t. for et par år siden.
Men bare på et par måneder er antallet af Skoda Octavia, der matcher mine søgekriterier (uden bakkamera) steget fra 10-12 stykker til 31 (de bliver ikke solgt).
Jeg forstår ikke hvordan en bil, der har kørt op mod 180.000 km og er 7-8 år gammel stadig kan koste 140.000,
Bare til sammenligning, så gav jeg 220.000 for min Octavia i 2009 (kørt 78.000 og var 3 år gammel) havde kostet 354.000 fra ny).
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 23. jun 2026, 13:34
af akaup
Er i samme båd - på jagt efter den rigtige Octavia Combi til måske 10kkm pr år. Mit budget er nok lidt lavere - og har et års tid at løbe på
Havde forventet lidt lavere priser da så mange skifter til el osv. Synes generelt den tilsvarende Golf er dyrere i indkøb.
Er det nødvendigt med 1.5tsi? Synes der er flere 1.4 med 150hk, og de skulle vel være ok?
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 23. jun 2026, 18:43
af epko
Min faste søgning på Bilbasen søger kun på 150 hk, ingen af de 35 modeller jeg får listet er 1,4, søger fra 2019 og frem, 1.4 er nok ikke produceret fra 2019 og fremefter.
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 23. jun 2026, 19:51
af jansom
Tag den af modellerne du kan finde med det rette udstyr. Leon er ikke helt på niveau i kabinen, men tilgengæld et mere friskt design.
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 25. jun 2026, 10:23
af Thor-thor
Er der en specifik årsag til at det skal være st. car?
Synes at det er dyrt at smide 150k for en ældre fossil, som forventeligt vil tabe en god sjat i værdi over de næste år
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 11. jul 2026, 21:45
af stevi
Ift. Octavia, hvis du ikke er kræsen med at det skal være stationcar, så får du en lidt bredere søgning, og måske også mulighed for at få en bil som ikke er totalt smadret af børnekørsel. Sådan har det i hvert fald end for mig de to gange jeg har købt Octavia 3 brugt. For det første var combierne 20.000 kr. dyrere end hatchback, og de var også markant mere medtagede. Bevares, hatchbacken er lidt morfar, men længden og bredden på bagagerummet er fuldstændig identisk med combien. Det er kun højden op til taget i bagagerummet man vinder i en combi.
Yderligere er der nok også lidt taktik i måske at kigge på manuelt gear, hvis du kan leve med det. Der er også en del at spare. Til sammenligning gav jeg 130.000 for en Style hatchback med manuelt gear og digitalt cockpit for 1 år siden, kørt lige under 90.000 fra 10/19. Godt nok en 1.0 TSI, men jeg har fået en markant nyere bil med lavere km-stand end hvis det skulle være combi og med DSG. Det er alle kompromiserne værd.
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 12. jul 2026, 08:48
af BrianB
Altså der bliver jo nok aldrig bred enighed om hvorvidt det er et generelt problem eller ej, men synes nu alligevel en tråd med 4000+ indlæg herinde vedr. DQ200-bøvl taler sit. Vi kastede vores langt væk efter garantien var udløbet, efter at VW havde ædt 2 x 23.000 kroner for 2 koblingsskift ved hhv. 38.000 og 101.000.
Men ellers er det en fin bil. Jeg ville ikke have noget imod at eje en manuel version.
Altså der bliver jo nok aldrig bred enighed om hvorvidt det er et generelt problem eller ej, men synes nu alligevel en tråd med 4000+ indlæg herinde vedr. DQ200-bøvl taler sit. Vi kastede vores langt væk efter garantien var udløbet, efter at VW havde ædt 2 x 23.000 kroner for 2 koblingsskift ved hhv. 38.000 og 101.000.
Men ellers er det en fin bil. Jeg ville ikke have noget imod at eje en manuel version.
Ved du hvilke biler der kører med DQ200 gearkassen?
Og ej at forglemme, at den kombination har sin egen potentielle hovedpine - måske mindre udtalt end DQ200, men nok til, at jeg havde takket nej.
Hvad havde du så gået efter når diesel ikke umiddelbart er løsningen?
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 16. jul 2026, 19:16
af DangerDane
Da jeg for lidt over 2 år siden udskiftede mit daværende 2001 1.9 Passat TDI var der ingen tvivl om at det enten skulle være en Seat eller en VW. Jeg kiggede i noget tid på både DSG og GTE modeller og kom frem til at jeg ikke gad stå med regningen og udfordringerne på sigt og gik selv efter en manuel og det har jeg ikke fortrudt. Der er konen så uenig
Gad ikke DSG pga DQ200 og jeg har haft prøvekørt nogle stykker og synes ikke de er særligt gode idet at man skal affinde sig med til tider ret kontante gearskift ved igangsætning. Og det er jeg ikke så god til, samt et par stykker der sprang fra 7 til 3je gear ved god acceleration, men mistænker der har været pillet i gearkassen.
Gik langt uden om GTE, ikke fordi at bilerne som sådan fejler noget, men fordi at der er 2 drivliner der skal laves service på, 2 drivliner der kan fejle og så at det ville koste 120 k+ hvis gearkassen går netop fordi elmotoren er bygget ind i den. En af mine kammerat havde en GTE der begyndte at melde isoleringsfejl, det kostede et nyt højvolts batteri til ca 80 K som han heldigvis slap for at betale fordi der var en TPI på det, og fordi at VW ikke selv havde nævnt noget eller gjort noget i forhold til TPI da den var til service de 2 andre gange forud.
Men ja skal alt gøres op i kroner og ører og for og imod så er der immervæk ikke ret meget tilbage der ikke har haft en dårlig historik på det ene eller det andet plan næsten uanset hvor man kigger hen efter bil.
Toyota kan godt lave hybrider, der holder - det er et andet princip end VAG.
Toyota´s eCVT gearkasse (ikke at forveksle med CVT, der er noget lort) er verdens mest geniale og mest holdbare automatgeargearkasse. Den består i grundprincippet bare af to elmotorer og et planetgear.
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 3. aug 2026, 08:45
af akaup
Nogle gode alternativer til Octavia, hvis automatgear, træk og stationcar er et must - inden for måske max 85.000kr?
Benzin pga. lav grøn afgift og nok max 10.000km om året, og udgangspunktet er at jeg fikser tingenen selv og den skal holde ca 10 år
Leder jo efter et alternativ til min gamle smadrekasse - synes stadig Octavia-modellerne holder priserne lidt for godt ifht. hvor mange der nok bliver skiftet ud med elbiler.
Leder jo efter et alternativ til min gamle smadrekasse - synes stadig Octavia-modellerne holder priserne lidt for godt ifht. hvor mange der nok bliver skiftet ud med elbiler.
Og ej at forglemme, at den kombination har sin egen potentielle hovedpine - måske mindre udtalt end DQ200, men nok til, at jeg havde takket nej.
I min Kodiaq med 1.5 TSI er det en DQ381 der vist skulle være mindre problem ramt end DQ200
De er nok ikke nede i prisniveauet endnu medmindre de har kørt langt - men til 5000km om året så betyder det måske mindre når der ikke løber ret meget på
Men en som min har både digitalt cockpit og 360 view kameraer (og den er ikke lige til salg ) - men måske det kunne øge søgeområdet lidt for teknikken er jo stort samme som i en octavia og betjening helt den samme
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 3. aug 2026, 18:12
af Madmax
Det kan ikke lade sig gøre med automatgear hvilket også er DQ200, men en Fabia Combi er altså en glimrende bil.
Jeg har aldrig haft problemer med DQ200, men har heller ikke haft dem i andet end firmabiler.
Re: For og imod Octavia, Golf, Leon
: 3. aug 2026, 19:50
af akaup
Synes at Fabia bliver lidt for lille - vi er relativt høje i familien, og den skal jo erstatte en C4 Grand Picasso, som jo nærmest er en person-kassevogn sammenlignet med Fabia. Den må også godt kunne trække omkring de der 1300kg.
Var egentligt klar til at købe en her i eftermiddags der står til 85k, men sælger har været lidt sløv til at svare på et par alm spørgsmål - han kunne nok ellers have været af med den nu