Arbejdstid i mit tilfælde 3½ time.
Kræves af værktøj:
Søgefjeder
Tape af en art
Torxskruetrækkersæt
Topnøglesæt (minimum 2 forlængere)
VCDS
Kræves af "hardware":
Xenonlygter
Ledningsnet http://www.kufatec.de/shop/en/Volkswage ... -Passat-3C
Centralelektronik der undersøtter xenon ( Jeg har anvendt/ tidligere monteret 3C8 937 049 E )
Først startede jeg med at pille batteriet op. Løsn de 2 poler. Så sidder der en 13mm bolt i venstre side (på bunden) af batteriet der skal løsnes, herefter hives batteri op. Så løsnede jeg plasticbunden hvor batteriet er stillet på, denne sidder med 3x10mm bolte og en torx ved luftfilterkassen. Når denne er løsnet kan man se en gummiføring ind til kabinen bag batteri i højre side. Her skæres let med en lille hobbykniv for at gøre plads til de 2 ledninger der skal ind til centralelektronik. Herefter lagde jeg ledningsnet pænt ned i den originale holder der sidder under holderen til batteriet og førte de 2 store stik hen til fronten af bilen.
Inde i bilen afmonteres bundplade ved speeder, kobling og bremse. Der sidder 3 torxskruer, så kan den trækkes ned. Udefra stak jeg så en søgefjeder igennem gummiføringen og ind i kabinen. Satte de 2 ledninger fast med gaffatape og trak så søgefjederen længere ind i kabinen for at få de 2 ledninger ind.
De 2 ledninger skal monteres i centralelektonikken i henholdsvis:
Stik A - Pin 5 (langt lys til venstre)
Stik D - Pin 6 (langt lys til højre)
Der sidder en rød pind på tværs af elektronikken der skal skubbes til side før man kan få stikkene ud. Det er ikke nødvendigt at pille elektronikken ud, der er rigelig med plads selvom den sidder på sin plads.
Når det er gjort kan batteri igen sættes på og bundplade monteres.
Herefter afmonterede jeg forkofangeren. Først grillen der sidder med ca 8 torx i toppen, og 2 skruer i bunden skråt op ved nr.pladen. Hen langs bunden af kofangeren sidder ca 6 torx der løsnes. I hver side sidder 2 torx, når de er løsnet trækker man inderskærmen til siden, så sidder der 1 torx lige op + der sidder 2x10mm bolte længere inde. Her er det en god ide med 2-3 forlængere så man kan have sin "skralde" ude ved hjulet.
Kofangeren kan stå foran bilen mens lygter afmonteres. De sidder med 4 torx i alt. På den højre lygte er der et plasticskjold under der ligeledes sidder med 3 torx.
Stikkene samles, og trækkes pænt hen langs kofangeren. Evt læg det sammen med det eksisterende til tågelys.
Inden jeg satte kofanger på, gik jeg i gang med kodning af centralelektronik for at sikre mig det hele virkede idet jeg havde sat nye pærer i henholdsvis D1S samt led-positionslys. Der er ikke plads til at skifte pærer når lygterne monteret.
Jeg har valgt følgende pærer:
Xenon: Osram D1S Cool Blue Intense
Positions: http://www.matronics.dk/Kategori/Biler/ ... 12-V-6000K
Kodningen er som følger:
09 Centralelektronik - Langkodning - Byte 01 - Bit 1- Xenonforlygter installeret
09 Centralelektronik - Langkodning - Byte 03 - Bit 4 - Bi-xenon installeret
Gem kodningen... Hold vejret.. Og tænd:
Så er det ellers bare at fastmontere lygter og kofanger, og nyde synet:
Håber det er en lille hjælp til andre der selv vil prøve rode med det hjemme i garagen.
