Side 1 af 2

To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 25. maj 2014, 22:37
af HansH
Har lavet dette lille projekt med fodrumsbelysning i min 2010 Passat R-Line.

Lyset skifter automatisk mellem hvidt/rødt som følger:
* dør åben = hvidt (indstigningslys)
* døre lukket + nærlys tændt = rødt (ambientelys)

Hvidt indstigningslys ved åben dør
IMAG0048.jpg
IMAG0048.jpg (108.67 KiB) Vist 13662 gange

Rødt ambientelys under kørsel
IMAG0052.jpg
IMAG0052.jpg (33.12 KiB) Vist 13662 gange

Video med løsningen i funktion

https://dl.dropboxusercontent.com/u/150 ... ysning.wmv.
Først åben dør... hvorefter døren lukkes... hvorefter den åbnes igen.
Man kan lige ane et lille "klik" fra relæet da lampen skifter til rødt.
Men det kan ikke høres i praksis.

Oversigt

Løsningen er realiseret v.hj.a. standard LED fodrumslamper (8J0 947 409 A).
De har den egenskab at man ved at vende polariseringen kan få dem til at lyse enten hvidt eller rødt.
Til det formål anvender man et lille relæ.
Relæet styres af signal fra CE pin T12i-11 som er kabinebelysningen.

Jeg har måttet stoppe op et par gange undervejs i projektet og erkende at det ikke er "bare"...
LED lamperne brændte af, det relæ jeg havde monteret lavede kuk i kabinebelysningen ... etc. etc.

Artiklen her kommer ikke ind på generel eftermontering af fodrumsbelysning.
Den operation er dokumenteret flere steder - f.eks. her:
for..... http://www.passat3c.info/cms_neu/index.php?page=152
bag.... http://www.passat3c.info/cms_neu/index.php?page=153
Scope for denne artikel er således udelukkende at fokusere på teknikken der ligger bag skift mlm. rødt/hvidt lys.

Udfordringer

1. LED lamperne er kun designet til 6V spænding på den røde diode. Og det skal tages alvorligt! :( Udgangen på fodrumsbelysningen kan levere op til 12V (14V ved driftsspænding, dvs når motoren kører og generatoren lader). Hvis man ikke respekterer denne kendsgerning, brænder de røde lamper simpelt hen bare af.

2. Kabinebelysningen bruges som sagt som triggersignal, men dæmpningsfunktionen (kabinelyset slukker ikke bare on/off, centralelektronikken dimmer det langsomt ud) gør at relæet får tilført en gradvis stigende spænding, og derfor "tøver" lidt når spændingen er lige på triggerpunktet. Det betyder at når relæet aktiveres, sker det med en snerrende, kortslutningsagtig lyd, som man ikke har lyst til at høre i kabinen på sin bil.

3. spændingen i relæet vil løbe baglæns i systemet, hvilket medfører at når kabinebelysningen egentlig burde være slukket, forbliver den tændt på delvis styrke fordi der løber noget strøm retur i systemet via styreledningen. Det dur selvfølgelig heller ikke.

Givet disse - med min kompetence - hårde udfordringer, inddrog jeg et familiemedlem som er überhipster-elektroniknørd #1.
Det er således ham der har udtænkt og dimensioneret kredsløbet i løsningen.

Løsninger:

ad 1) der indsættes en modstand foran hver lampe http://dk.farnell.com/te-connectivity/e ... dp/2118052
Den sikrer at spændingen ved rødt lys aldrig overstiger 6V.

ad 2) der indsættes en kondensator http://dk.farnell.com/rubycon/25zlh330m ... dp/1712579 til at udjævne triggerspændingen. I mit lille modul vil man på billederne længere nede bemærke, at der er monteret 2 stk - en på 330uF/25V (den sorte) og en på 1000uF (den blå). Det er kun den på 330uF der er i brug. Der blev lavet et "parallelsetup" med en på 1000uF/25V, da der var tvivl om hvorvidt 330uF var tilstrækkeligt. Det er altså derfor kun "øverste halvdel" af kassens indhold der bruges, sådan sagt lidt firkantet. Hvis den på 1000 skulle have været i spil, så havde det bare været at flytte den røde+sorte udgang på højre side af kassen ned på den nederste af de to grå kontaktterminaler.
Kondensatoren løser problemet med det "snigende" input når loftslyset dimmer ud. Når kabinelys er tændt, er spænding på T12i-11 0V. I det øjeblik lyset begynder at dimme ud, stiger spændingen på den pin og ender på 12V når lyset er helt slukket. Spænding er altså omvendt proportional med lys. (I hvert fald hvis man måler til stel som reference..)

ad 3) der indsættes en diode http://dk.farnell.com/stmicroelectronic ... st=9801200
Den sikrer at strømmen kun kan passere i den ene retning.

Yderligere komponenter anvendt i løsningen

Kontaktterminaler: http://dk.farnell.com/camdenboss/ctb500 ... /dp/151789

Sort kasse ... well, den blev taget fra forhåndenværende rodekasse, men kunne f.eks. være denne:
http://dk.farnell.com/box-enclosures/bm ... dp/1896494

Relæ: http://dk.farnell.com/te-connectivity-s ... dp/1629053

Sokkel til relæ: http://dk.farnell.com/te-connectivity-s ... st=1349721

Billeder af komponenter og montering

1. LED lampe med indsat modstand.
IMAG0034.jpg
IMAG0034.jpg (47.13 KiB) Vist 13662 gange

2. Diagram over hele kredsløbet. Relæ med sokkel ses nederst til højre.
IMAG0038.jpg
IMAG0038.jpg (75 KiB) Vist 13662 gange

3. Den lille sorte plastickasse hvori kondensator og diode er indbygget.
IMAG0040.jpg
IMAG0040.jpg (69.74 KiB) Vist 13662 gange

4. Relæet har jeg sat fast med velcro på styreenheden til PDC/OPS, som sidder bag instrumentbordet til venstre for rattet. Det er let at komme til ved at fjerne det udklappelige aflæggerrum. Relæet skal godt højt op på styreboksen, da klaprummet eller støder imod ved luk. Den lille kasse med kondensatorer og dioder sidder ligeledes med velcro til højre lige under relæet.
IMAG0043.jpg
IMAG0043.jpg (150.38 KiB) Vist 13662 gange

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 25. maj 2014, 23:02
af Erik Juul
Virkelig fedt lavet :D Respeeeect 8-) Gad jeg godt ha´ i min Superb ;) ;)

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 25. maj 2014, 23:12
af jakhammer
Hold kæft det er fedt lavet - gad vide om de lamper passer i en Alhambra '06 for så er det da det jeg ska ha :)
Købte du lamperne hos VW og hvad gav du for dem?

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 06:33
af HansH
jakhammer skrev:Hold kæft det er fedt lavet - gad vide om de lamper passer i en Alhambra '06 for så er det da det jeg ska ha :)
Købte du lamperne hos VW og hvad gav du for dem?
Lamperne er standard "fodrumslampestørrelse", dvs. de passer i den udskæring der er lavet i en Passat som min. Og jeg er ret sikker på også en del andre VAG modeller.
Hvis jeg køber dem hos lokal Skoda giver jeg 105,- pr. stk. Hvis jeg køber dem hos VW i Flensburg er det ca 70,- pr. stk.

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 06:55
af Bucher
Cool
Det bliver et af mine næste projekter.. Tak for info!

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 07:40
af HansH
Bucher skrev:Cool
Det bliver et af mine næste projekter.. Tak for info!
Aj, her må jeg sige: hvis noget er cool - så er det altså din Avatar! En ægte Ice Age-fan.. haha, virkelig nice ;)

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 07:53
af jakhammer
HansH skrev:
jakhammer skrev:Hold kæft det er fedt lavet - gad vide om de lamper passer i en Alhambra '06 for så er det da det jeg ska ha :)
Købte du lamperne hos VW og hvad gav du for dem?
Lamperne er standard "fodrumslampestørrelse", dvs. de passer i den udskæring der er lavet i en Passat som min. Og jeg er ret sikker på også en del andre VAG modeller.
Hvis jeg køber dem hos lokal Skoda giver jeg 105,- pr. stk. Hvis jeg køber dem hos VW i Flensburg er det ca 70,- pr. stk.
Fantastisk
Til den pris bliver det bare den lokale VW
Jeg tror de passer meget godt oppe foran, ved passagersæderne og i bagagerummet er lamperne vist ovale men jeg må se om jeg kan lave lidt tricks ;)
Superfedt at du deler det her projekt med os :D

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 08:27
af Gossa
Cute lille opgave :-)

Fedt resultat!

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 13:42
af vartaz
De her lamper 8J0 947 409A som du nævner har de den omtalte hvid/røde diode indbygget??
Det er for fedt lavet, speicelt den røde ambient belysning det er lækkert!

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 14:16
af Bucher
HansH skrev:
Bucher skrev:Cool
Det bliver et af mine næste projekter.. Tak for info!
Aj, her må jeg sige: hvis noget er cool - så er det altså din Avatar! En ægte Ice Age-fan.. haha, virkelig nice ;)
Ja jeg er lidt en fan af Ice Age og især Scrat.. hvem ka ikke li ham? ;)

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 14:48
af theone
Cool mod, chef :)

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 26. maj 2014, 14:55
af HansH
vartaz skrev:De her lamper 8J0 947 409A som du nævner har de den omtalte hvid/røde diode indbygget??
Det er for fedt lavet, speicelt den røde ambient belysning det er lækkert!
Ja det er indbygget feature. Hvis du forbinder dem +/- så lyser de hvidt, og hvis du bytter til -/+ så lyser de rødt.

MEN! Husk at de må max få 6V på den røde!
Jeg har prøvet at give dem 7,5V og 9V.
Ved 7,5V bliver de rigtig pænt varme. Du kan stadig til nøds holde ved lampen. Men den er varm.
Ved 9V kan du ikke længere holde ved lampen uden at brænde fingrene.
Ved 12V smelter de simpelt hen lygtehuset.
... men er formentlig futtet af inden da.
Jeg har ikke selv prøvet med 12V, men har læst om andre der har gjort sig den erfaring. Og jeg tror dem, når jeg observerer hvad der sker når de får 9V osv...

Ambientebelysningen reguleres sammen med instrumentbelysningen i min. Dvs. hvis du kører med en styrke på din instrumentbelysning, der gør at input til ambientebelysningen er >6V (kan man jo måle..), så er man på vej ud i problemer. Og det er ikke holdbart. Man skal kunne indstille sin instrumentbelysning som det passer en, uden at tænke på om fodrumslamperne nu futter af.

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 28. maj 2014, 15:54
af jakhammer
Har lige hentet 2 stk interiørbelysning hos VW i dag - og de er nøjagtig samme størrelse som de originale så det er jo perfekt :D
I bagagerum og ved bagsæderne er lamperne ovale så jeg må se om jeg kan lave lidt tricks med at bygge en ny og en gammel sammen...

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 28. maj 2014, 16:04
af HansH
jakhammer skrev:I bagagerum og ved bagsæderne er lamperne ovale så jeg må se om jeg kan lave lidt tricks med at bygge en ny og en gammel sammen...
Ovale.. sejt :-) I Passat'en er der til bagsædelamperne en udskæring i forsædets ramme. Denne udskæring er selvf firkantet, og jeg forstår så at den er oval på Seat'en.
Ville det være en mulighed at tilpasse udskæringen i stedet, således du kunne få 4 stk af de rigtige lamper i ? Jeg anvender selv et stykke håndværktøj der hedder en Dremel, som er helt formidabel til den slags opgaver. Den kan skære/slibe/fræse etc etc. i alle mulige materialer.

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 28. maj 2014, 16:23

De sidder ikke i forsædets ramme, men i sidebeklædningen ca ved bagerste hjørne af bagsædet, hvis du kan følge mig :)
Jeg har selv tænkt lidt det samme med at tilpasse hullet, men det er bare tilpas stort til at det bliver noget klamp, er jeg bange for
Jeg må prøve at skille lidt ad og se om jeg kan finde en løsning

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 28. maj 2014, 16:31
af HansH
jakhammer skrev:De sidder ikke i forsædets ramme, men i sidebeklædningen ca ved bagerste hjørne af bagsædet, hvis du kan følge mig :)
Jeg har selv tænkt lidt det samme med at tilpasse hullet, men det er bare tilpas stort til at det bliver noget klamp, er jeg bange for
Jeg må prøve at skille lidt ad og se om jeg kan finde en løsning
Okay, jeg forstår. Den med at tilpasse hullet dur selvfølgelig kun hvis man skal udvide. Det sgu ikke nemt at fylde noget materiale i nogen steder hvis der mangler :-) Held og lykke med projektet!

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 28. maj 2014, 18:20
af DanielPT
Ser godt ud!

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 28. maj 2014, 18:31
af Ozona
For fanden hvor er det nice!

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 28. maj 2014, 22:30
af jakhammer
HansH skrev:
jakhammer skrev:De sidder ikke i forsædets ramme, men i sidebeklædningen ca ved bagerste hjørne af bagsædet, hvis du kan følge mig :)
Jeg har selv tænkt lidt det samme med at tilpasse hullet, men det er bare tilpas stort til at det bliver noget klamp, er jeg bange for
Jeg må prøve at skille lidt ad og se om jeg kan finde en løsning
Okay, jeg forstår. Den med at tilpasse hullet dur selvfølgelig kun hvis man skal udvide. Det sgu ikke nemt at fylde noget materiale i nogen steder hvis der mangler :-) Held og lykke med projektet!
Tak tak :)
Nu har jeg siddet og skilt lidt ad, og det ser ud til at med en smule lodning og et par dråber sekundlim kan det lade sig gøre at bygge printet fra de nye lamper ind i en af de gamle ovale interiørlamper - og genbruge org stik i ledningsnet osv :D
Nu skal jeg bare ha fundet det sted i ledningsnettet hvor der bliver fordelt ud til fodrumsbelysning osv og ha hakket det lidt i stykker ;)

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 29. maj 2014, 18:56
af HansH
jakhammer skrev: Nu har jeg siddet og skilt lidt ad, og det ser ud til at med en smule lodning og et par dråber sekundlim kan det lade sig gøre at bygge printet fra de nye lamper ind i en af de gamle ovale interiørlamper - og genbruge org stik i ledningsnet osv :D
Nu skal jeg bare ha fundet det sted i ledningsnettet hvor der bliver fordelt ud til fodrumsbelysning osv og ha hakket det lidt i stykker ;)
Nice. Post gerne billeder :-)

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 29. maj 2014, 22:03

Det skal jeg prøve at huske :)
Kan desværre ikke prioritere det så højt lige i øjeblikket, så det er lidt nu og da jeg kan rode med det
Har bestilt relæ, det burde lande senest mandag
Modstandene satser jeg på at en af mine venner har liggende
Jeg tror jeg kan undvære kondensatorerne, min interiørbelysning fader ikke ud, men slukker brat

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 30. maj 2014, 06:13
af HansH
jakhammer skrev:Modstandene satser jeg på at en af mine venner har liggende
Jeg tror jeg kan undvære kondensatorerne, min interiørbelysning fader ikke ud, men slukker brat
Mht. modstande - hvis ikke din kammi har, så sig til. Jeg købte ekstra, så hvis du mangler så send mig din adresse i en PB - så lægger jeg lige nogen i en kuvert og poster til dig.
Og ang. loftslyset så har du helt ret. Hvis det bare slukker og tænder sådan on/off, så behøver du ikke kondensatorerne. Så er det allerhøjst en lille diode der skal til for at sikre at strømmen ikke løber baglæns. Men hvis jeg var dig, ville jeg da bare prøve at montere uden den del, og så se hvordan det opfører sig. Og så tage den derfra.

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 30. maj 2014, 12:51
af jakhammer
Supergodt, jeg gir lige en melding om jeg får skaffet nogen modstande.
Jeg har dioder, dem købte jeg til et andet projekt på en anden bil (som jeg så ikke nåede at lave ;) )
Jeg gir det et skud, men som sagt at det desværre ikke det der står højest på listen :|

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 22. sep 2014, 13:59
af ReneBo
Vil du afsløre partnr på stik, ledninger til stik og så ledninger til centralelektronikken? :)

To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 22. sep 2014, 14:37
af diskoboy
ReneBo skrev:Vil du afsløre partnr på stik, ledninger til stik og så ledninger til centralelektronikken? :)
Stik til ledninger ved lampen: 000 979 009 E
Stik til lampen: 4B0 971 832

Vil man lave en samling sammen med resten af ledningerne der går op til sæderne, kan det gøres med følgende stik:
1J0 973 119 (ledning 000 979 019 E)
1J0 973 332 (ledning 000 979 020 E)

Der er forskel på hvilken centralelektronik man benytter - hvis det er den med hhv. 2 eller 3 store stik (hvid, brun & sort), er det 000 979 009 E

På de "gamle" centralelektronikker (dem med 8-10 stik), bør det være 000 979 025 E

Til Polo-folket:
Under sæderne er der nogle ovale huller - dvs. lamperne passer ikke direkte i. Dette kan løses ved at bruge følgende "holder": 3U0 881 559

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 22. sep 2014, 14:45
af HansH
diskoboy skrev:
ReneBo skrev:Vil du afsløre partnr på stik, ledninger til stik og så ledninger til centralelektronikken? :)
Stik til ledninger ved lampen: 000 979 009 E
Stik til lampen: 4B0 971 832

Vil man lave en samling sammen med resten af ledningerne der går op til sæderne, kan det gøres med følgende stik:
1J0 973 119 (ledning 000 979 019 E)
1J0 973 332 (ledning 000 979 020 E)

Der er forskel på hvilken centralelektronik man benytter - hvis det er den med hhv. 2 eller 3 store stik (hvid, brun & sort), er det 000 979 009 E

På de "gamle" centralelektronikker (dem med 8-10 stik), bør det være 000 979 025 E
Tak Claus :)
Som Claus siger - du skal måske lige korrigere for at din bil har BCM (min har CE).
Til min CE hedder ledningen 000 979 025 E.

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 22. sep 2014, 14:47
af diskoboy
Kun til Polo 6R (Passat har 4-kantet hul). Ved ikke med Touran

LED lampen skal have pillet bagbeklædningen af - så kan den sættes ned i den sorte holder i stedet. Selve printet skal lige have en lille klat lim for ellers falder den ud af holderen...
ImageUploadedByTapatalk1411393634.647437.jpg
ImageUploadedByTapatalk1411393634.647437.jpg (109.58 KiB) Vist 12960 gange

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 22. sep 2014, 15:07
af ReneBo
Perfekt, takker! Fodrums fåes ikke til Touran ab fabrik, så jeg skal igang med dremel til hullerne.

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 22. sep 2014, 15:15
af diskoboy
ReneBo skrev:Perfekt, takker! Fodrums fåes ikke til Touran ab fabrik, så jeg skal igang med dremel til hullerne.
I hvert fald foran, ja... I sæderne er der huller, men kan du ikke lige fortælle om de er 4-kantet eller ovale?

Re: To-farvet fodrumslys i Passat B6

: 22. sep 2014, 16:44
af copt
ReneBo skrev:Perfekt, takker! Fodrums fåes ikke til Touran ab fabrik, så jeg skal igang med dremel til hullerne.
jeg må vist snat en tur til Holbæk og lurre at det du har lavet