Side 1 af 1

Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 26. sep 2014, 15:58
af Uffe
Biler omfattet: Skoda Octavia 1z, Golf V etc. hvor aux heateren har nummeret: 1K0 963 235 E

Har du udlæst fejl med VCDS og fået følgende fejl, så er det håb for at din aux heater er NEM at redde:

Address 7D: Aux. Heat Labels: 1K0-963-235.lbl
Part No SW: 1K0 963 235 E HW: 1K0 963 235 E
Component: PTC-Element 0404
Revision: 00800000 Serial number:
Shop #: WSC 00000 000 00000
VCID: 2D51EF36B4B133760F5-8078

1 Fault Found:
00361 - Heater Element for Auxiliary Heater (Z35)
014 - Defective


Værktøj der skal bruges:
  • 6mm top
  • Lang 10mm top
  • Torx 20
  • Loddekolbe
  • 2 Ligekærvede skruetrækker
Værktøj - nice to have:
  • Skruemaskine
  • Top-forlænger nøgle
  • Pandelampe
  • Knæpude
Inden arbejdet påbegyndes er det VIGTIGT at sørge for at varmeapperatet inden motoren slukkes, er skruet over på fuld varme, for at sikre at armen der styrer spjældet til varmeapperatet er kørt i en stilling så du kan komme til den øverste 6mm skrue på aux heateren.

Start derfor med at sikre dig at armen er skubbet væk.

Dernæst parkeres bilen så du har god plads ved førerdøren, det er her du skal ligge og rode rundt.

Pil plus polen af batteriet, så slipper du nok for at skifte din 100A sikring der sidder længst ude mod karossen i sikringsboksen ved siden af batterikassen.
foto4_edit.JPG
foto4_edit.JPG (136.84 KiB) Vist 6178 gange
Aux heateren sidder bag panelet til højre for din speederpedal.
foto6_edit.jpg
foto6_edit.jpg (119.36 KiB) Vist 6126 gange
For at komme derind skal du først løse skjuleren ved gearstangen den sidder med 4 plastik-modhager, en i hvert hjørne. Den løsnes let ved at kile fingrene ind mellem afdækning og midterkonsol og trække op. Herefter skal askebægerindsatsen trækkes ud, det kan gøres med hænderne ved at løfte lidt i "loftet" af indsatsen. Nu kan du komme til skruerne under askebægeret.
foto5_edit.jpg
foto5_edit.jpg (131.46 KiB) Vist 6126 gange

Dernæst skal du have venstre skrue af inde bag askebægeret for at løsne filtpanelet:
foto3_edit.jpg
foto3_edit.jpg (123.42 KiB) Vist 6178 gange
Nederst ved speederpedalen er endnu en skrue der skal løsnes for at få filtpanelet fri, når skruerne er væk, kan filtpanelet skubbes frem mod motoren og lirkes ud mellem speederpedal og midterkonsol.

Nu kommer skjoldet til varmeapparatet til syne.
foto2_edit.jpg
foto2_edit.jpg (148.86 KiB) Vist 6178 gange
For at komme videre skal panelet under rattet afmonteres. Det sidder med FEM skruer, een ved lyskontakten, en ved sikringsboksen (sikringsboks i førerside blotlægges ved at afmontere panelet her), en i hver side nederst samt en bag mini-plastik panelet ved tændingslåsen. Plastik panelerne sidder med clips, tag dem forsigtigt af ved at gribe nederst i dem og forsigtigt vrikke dem fri med fingrene.

Der er også en polystyren plade der skal tages ned, den sidder ikke med skruer, men holdes på plads af plastik panelet du netop har taget ned. Træk forsigtigt ned i pladen så den forsigtigt kommer fri af ventilationskanalerne.


Herefter afmonteres skjoldet til varmeapparatet, der er fire 6mm skruer - den ene sidder godt gemt øverst oppe på aux heateren, og har man glemt at sætte varmeapparatet på fuld varme, vil der sidder en arm til spjældet og spærre. For at komme til den øverste skrue kan det være nødvendigt at afmontere de 10mm møtrikker på aux heateren først. Disse skal afmonteres uanset for at få heateren ud. Der er altid liv i plus polen, så har du ikke taget 100A sikringen ud eller afmonteret plus polen på batteriet som vist, risikerer du en kortslutning!

PAS PÅ CAN STIKKET, der er sgu ikke meget plads her!
foto1_edit.jpg
foto1_edit.jpg (141.43 KiB) Vist 6178 gange

Nu kan aux heateren langsomt lirkes ud, og åbnes ved at trykke forsigtigt på tappene på den side uden connectors, og bruge en skruetrækker for at lette låget. Der sidder 4 klatter lim rundt i kanten, vær forsigtig ikke at rage for meget rundt, du smadrer nok bare printet :)

Når den er åbnet op ser aux heaterens print således ud:
IMG_20140919_101626_edit.jpg
IMG_20140919_101626_edit.jpg (137.76 KiB) Vist 6178 gange
HUSK at tjekke for forbindelse mellem benene på MOSFETs ud til varmeribbene det ene ben samt til PLUS polen på det andet ben. Mangler der forbindelse må denne genetableres - det havde jeg dog ikke problemer med. Det var KUN modstandene der var dårlig forbindelse på, de skal have en loddeklat på hver ende så de opnår god forbindelse med printøen igen!

Installationen herefter er blot at køre guiden baglæns. Du burde nu kunne slette nævnte fejl med VCDS og have fuld blus på AUX heateren igen.

Har du ikke VCDS kan du bruge dit klimatronic til at tjekke om AUX heateren fungerer. Jeg ved ikke om det er strengt nødvendigt at slette fejlkoden før AUX modulet igen vil fungere, jeg slettede blot fejlen med kina kablet og kørte en output test.

http://www.vagcars.dk/phpbb/viewtopic.php?f=24&t=7691 (se mit indlæg nederst, disse kanaler fungerer i min O2 i alt fald)

20. CanBus Data
20 – 0 Additional Heating 1=on
20 – 1 PTC Confirmation 1=on
20 – 2 Effective Power PTC A

20 -2 skal aflæse ca. 77 hvis AUX heateren kører fuld blus. Den kan køre moduleret til 1/3, 2/3 eller fuld knald så vidt jeg ved.

For at aux heateren starter, skal følgende betingelser være opfyldt:
Kølevandstemp < 70c
Generator load < 80%
ECON OFF
Varmebehov

Skru op på fuld knald på varmeapperatet og slå ECON fra. Efter 4 sekunder efter motor start kan aux modulet startes.

Skulle det imod forventning vise sig at du får fejl på kommunikation med modulet, altså ikke kan åbne det med VCDS og din CAN gateway også brokker sig over manglende kommunikation, så er dit CAN stik defekt eller faldet af eller 100A sikringen ved siden af batteriet er sprunget (jeg skrev jo netop at du skulle afmontere plus polen for pokker! ;) )

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 26. sep 2014, 19:18
af carstenhjorth
Super indlæg! Tak for det.

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 22. nov 2014, 15:37
af Uffe
Det viser sig at være lidt sværere at skifte heateren i en Audi A3 :)

Der skal midterkonsollen tages helt ud da den er støbt i eet: armlæn, askebæger bag armlæn, askebæger ved gearknop, "trekanterne" ved askebægeret, plastikskjold under håndbremse - ellers ligner de to biler hinanden rimeligt.

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 9. jan 2015, 14:47
af bo jensen
Ved du om partsnr er det samme for en octavia 2 2.0 tdi elegance

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 9. jan 2015, 18:21
af Uffe
bo jensen skrev:Ved du om partsnr er det samme for en octavia 2 2.0 tdi elegance
Det kan du se med VCDS for at være helt sikker. Det står under modul 7D når du vil læse fejlkoder ud.

Inden jeg loddede min egen, købte jeg en brugt fra huggeren (som også var defekt med modstandene fandt jeg ud af da den sad i min bil og heller ikke virkede :D) den kom fra en O2 2.0TDI 2006er og var helt identisk.

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 19. jan 2015, 22:00
af KKejser
Kanon guide, takket være denne kan jeg nu varme mig om morgenen.
Hos mig var der 2 modstande hvor lodningerne var flækket.
God info til andre er at man skal kigge lodningerne efter med en lup og starte med at lodde den der er flækket, ellers sidder man pludselig med modstanden i hånden og skal forsøge at montere den lige så pænt som originalen. og det er faktisk svært.

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 20. jan 2015, 08:05
af Uffe
Det var godt du fik den til at køre :)

Min egen fungerer også stadig upåklageligt, og det er sgu dejligt her i vinter at have lidt ekstra boost på varmen om morgenen især :)

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 30. jan 2015, 23:45
af bo jensen
Kan printet løftes ud og loddes eller lodder i fra komponentsiden

Re: Gør-det-selv reparation af Aux heater til O2, G5 etc.

: 1. feb 2015, 22:02
af Uffe
Du skal have varmelegemet ud for at komme ordentligt til.

Printet er loddet fast på varmelegemet.

Man kan i teorien også lodde modstandene fast uden at pille den ud af bilen, men det bliver ret svært at få låget af mens den er installeret og undgå at brænde bilen eller dig selv ...