Side 1 af 1
Varme i dæk
: 14. feb 2009, 04:57
af Nepper
Har en lille diskution kørende med en ven...
Skal man sænke eller hæve dæktrykket for at få hurtigere varme i dækkene?
EDIT: Jeg mener at man skal sænke trykket for at få mere friktion = mere varme. Min ven mener man skal hæve trykket og hævder at det alment brug i motorsport.
Re: Varme i dæk
: 14. feb 2009, 07:33
af Supermule
Du kører med forholdsvist lavt dæktryk i motorsport..... Dette for at få greb og varme så hurtigt som muligt....

Re: Varme i dæk
: 14. feb 2009, 13:04
af Kildevang
ja ned med trykket!
Re: Varme i dæk
: 14. feb 2009, 13:51
af Sorens2
Ahhh....Sidst jeg havde med en banebil at gore haevede vi trykket for at faa mere temp.
Soren S2
Re: Varme i dæk
: 14. feb 2009, 14:18
af Nepper
Ser ud til at der er delte meninger hehe...
Fandt lige det her på DASUs hjemmeside:
Dæktryk
Under hjultuning er dæktryk den mest nærliggende faktor at eksperimentere med, ligesom det er den billigste. Hvis man øger lufttrykket foran, vil forhjulene stå bedre fast, og understyringen vil nu blive yderligere formindsket. Hvis man har benyttet alle de nævnte muligheder, vil der måske slet ikke være mere understyring, og bilen er i stedet begyndt at blive overstyrende. Det bemærkes, at når man kommer op på ca. 40 psi, hjælper det ikke at øge dæktrykket yderligere.
Dæktryk er selvfølgelig den billigste måde at eksperimentere på, og det er måske tilstrækkeligt at benytte denne ene metode til optimering af køreegenskaberne. Bemærk i øvrigt, at for racerdæk (slicks) forholder det sig omvendt med dæktryk, idet racerdæk står bedre fast, når man sænker lufttrykket!
Dæk
Man kan også sætte dæk bagpå, som står dårligere fast end foran, og dermed reducerer understyringen. Det er imidlertid vanskeligt på forhånd at sige, at et bestemt dæk/dækmodel står bedre eller dårligere fast. Det er også en lidt dårlig metode, hvis man virkelig vil opnå maksimal kurvehastighed, idet man så naturligvis skal have de bedst mulige dæk på alle fire hjul, og så optimere styrekarakteristikken ved hjælp af de øvrige muligheder.
Opsummering
Hvis der kræves en ret stor ændring af bilens styrekarakteristik, er det en fordel at benytte flere af de nævnte muligheder samtidig i stedet for at gå til yderligheder med kun en af parametrene.
Hvis man f.eks. forsøger sig med en meget kraftigere krængningsstabilisator bag, vil man opleve, at bilen får tendens til at lette det inderste baghjul under kurvekørsel, således at hjulet blot spinder hjælpeløst, når man giver gas i kurven for at komme fremad. Dette er naturligvis kun for baghjulstrukne biler. For forhjulstrukne biler betyder det ikke så meget.
Da dæktrykjusteringen kan foretages billigt, nemt og trinløst, er det optimale, at man benytter dette til finjusterinegen, efter at man har benyttet de øvrige muligheder til at få lavet den ønskede styrekarakteristik. Man kan så også benytte dæktrykket til at justere bilens balance i forhold til den aktuelle vejrsituation (ved banekørsel). Når det er tørvejr, er en neutral eller let overstyrende bil nok det hurtigste, mens det i fugtigt vejr kan være lidt "tricky" at køre en overstyrende bil, og man kan så justere dæktrykket lidt i retning af understyring (mindre luft foran eller større tryk bag).
Som nævnt i forbindelse med skemaet, har støddæmperne kun indvirkning på indstyring i sving, men det kan også være vigtigt at optimere dette. Skal man gøre indstyringen kvikkere, skal støddæmperne gøres blødere foran eller hårdere bag.