Vi har en Seat Leon eHybrid sportstourer fra 2020, med vinterdæk på 16'' stålfælge (har desværre ikke mere info end dette på dem). Hjulene blev købt sammen med bilen fra ny fra forhandleren.
Pga fremtidig pladsmangel overvejer vi at skifte den ud senere på året med en Touran fra omkring 2019-2021, og jeg har forsøgt at sætte mig ind i om vi kan tage vinterhjulene fra Seaten med over og bruge på Touranen. Vinterdækkene skal nemlig nok udskiftes når næste sæson starter, så det ville være fedt hvis de kunne bruges på Touranen også.
Men jeg kan simpelthen ikke regne ud hvordan jeg finder ud af om de kan flyttes over. Er der nogen der kan svare på det? Eller måske bare pege mig i retning af hvad jeg skal kigge efter.
Tak