Side 1 af 1

Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 13:19
af Joachim1992
Hej

Jeg er bestemt ikke den stærkeste i dæk og fælgestørrelse, så håber der er nogle der kan hjælpe mig her. :)

Er der nogle der ved om 215/60/r16 passer på en skoda octavia combi fra 2018?

Re: Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 13:45
af HansH
Velkommen til DK's bedste forum for VAG entusiaster! :)

Hvad hedder de tilsvarende dimensioner på dine sommerdæk ?

Re: Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 13:46
af Joachim1992
Hej og mange tak. :)
På mine sommer dæk hedder de 205/55/16r

Re: Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 14:42
af HansH
Jeg vil helst bruge spaltepladsen på at lære dig at være selvhjulpen.

Denne aldeles fremragende side ..... https://www.willtheyfit.com/

.. er det værktøj du skal bruge.

Du kan her indtaste data på dine sommer- og vinterdæk, respektive, og se hvilken forskel der vil være.

Jeg har kørt beregningen igennem.
Men fremfor bare at give dig svaret, så prøv selv at udfylde den ... tryk Calculate .... og post tilbage her hvad du kommer frem til.

<Eksamen>ON</Eksamen> .. :D

Re: Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 15:28
af Joachim1992
Jeg har prøvet at taste det ind i beregneren. Da jeg ikke kender offset, har jeg sat det samme ind i begge størrelser.

Re: Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 18:11
af HansH
Sikker på du har skrevet 215/60/16 på vinterdækkene ... ?

Jeg får et andet resultat end dét du viser.

Re: Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 18:19
af Hej-Hej
Willtheyfit er genial til at se hvordan et nyt sæt hjul passer ift. nuværende. Til sammenligning udelukkende af dækstørrelse bruger jeg hellere http://www.daekberegner.dk/205/55R16-vs-215/60R16/ hvor du både kan se den procentvise forskel i rulleomkreds, speedometervisning i km/t og et par alternative dækstørrelser der måske rammer en rulleomkreds tættere på original monteringen :)

Re: Vinterdæk på skoda octavia 2018 - passer 215/60/r16 ?

: 21. sep 2024, 18:30
af HansH
Okay, jeg må sige 1-0 til den side Hej-Hej linker til.
Begge sider kan beregne tallene for de to dæk og sammenligne ..... men daekberegner.dk vinder på at vise dette tal:

Snap7.jpg
Snap7.jpg (9.88 KiB) Vist 1239 gange

Det er dét tal du skal bruge.
willtheyfit giver dig også rulleomkreds for begge dæk, men du skal selv regne dig frem til at vinterdækket er 5,14% større end sommerdækket.
Så det er da rart nok at få det serveret på sølvfadet :)

Og så har du svaret på dit oprindelige spørgsmål. Man må højst ændre rulleomkreds med 5%, så det 215/60 vinterdæk du har kig på, er altså lige en bit for stort ... hvis du skal overholde reglerne.