Side 1 af 1

strømfordeler konvertering polo 86c

: 12. sep 2019, 22:23
af PoloCabrio
Hej VAG
jeg er ved at lægge en 1,3 AAV motor fra en polo coupe 1991, i min gamle polo fra 1982.
1991'eren er født med monopoint system, elektronisk strømfordeler og katalysator. Alle de ting vil jeg gerne undvære, og er i den forbindelse løbet ind i at skulle finde en "gammeldags" strømfordeler med platiner der passer på AAV motoren. De har jo ændret koblingen til knastakslen til en anden type, med de nyere strømfordelere.
Er der nogen herinde der har et fif til løsning af problemet ?

Mvh. Kavs

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 14. sep 2019, 10:34
af Jettadriver
Nu er jeg ikke så velbevandret i gamle Polo'er som i gamle Golf'er... Men hvorfor ikke beholde det elektroniske tændingssystem og slippe for platiner der med tiden kræver justering, rengøring eller udskiftning?
På Golf 1 f.eks. har det været meget almindelig at bruge strømfordeler og tændingsmodul med ledningsnet fra en Golf 2 og så slippe for platinerne. Hele tænding systemet på disse er et isoleret system på karburator modellerne, og derfor ret nemt at flytte.
Måske noget lignende er muligt i Polen? Jeg ved ikke hvor integreret tændingen er hvis du har en motor styring også? Sidder der et tændingsmodul ved siden af motorstyringen i din donor bil?

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 14. sep 2019, 10:40
af PoloCabrio
Det er netop fordi at tændingen styres gennem ECU'en, og for at undgå at flytte hele motorstyringen med over og for at holde det så enkelt som muligt. På en bil der måske kommer til at køre nogle få tusinde kilometer om året betyder det intet fordi der sidder platiner på. Det skal alligevel kigges efter hvert forår :)
Mvh. Klavs

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 14. sep 2019, 11:00
af Jettadriver
Kan godt se din pointe! Især når det er bygget sammen med motor styringen.

Men kunne alternativet ikke stadig være en fordeler fra en anden Polo med karburator, og som trods alt stadig har den elektroniske tænding?

Skal du kører med karburator og hvad slags, hvis du skrotter monopoint en?

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 14. sep 2019, 11:37
af The Micktrix / Dk
Gør som Jettadriver skriver. Bare tag kun tændings dele og flyt over. Det kører så mere stabilt end platiner. Selv om du kun kører få 1000 km ;)

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 14. sep 2019, 14:51
af PoloCabrio
Motorstyringen bliver definitivt skrottet. Ligeså katalysator og monopoint. Den har ikke separat tændingsmodul.
Jeg kan se at vejen (måske)bliver at prøve at finde et tændingsmodul fra Golf 2 der kan bruges sammen med fordeleren med hall sensor. Det må jeg prøve at arbejde lidt videre med. Jeg er bare så gammeldags at det med platiner er helt fint :)
Har ikke helt lagt mig fast på karburatormodel, men har flere forskellige at lege med.
Mvh. Klavs

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 15. sep 2019, 16:07
af Herpes
Lavede ombygningen på en golf 2er 1.6 84 til noget 87er og det virkede bare. Vær lige obs på at der kan være noget med tændkabler/hætter og strømfordelerdæksler som lige skal spille sammen. På 2erne var der noget skift fra størrelserne på de ''pinde'' hvor hætterne dkal ned over i strømfordelerdæksel i forhold til nyere model, det kan være det også gælder polo. Tror det endte med jeg skiftede den ene hætte op til tændspolen og kørte med halvt nyt halvt gammelt. Men det var ret nemt og herligt at slippe af med platiner.

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 18. jul 2025, 12:13
af PoloCabrio
En lille opdatering da projektet er færdigt. https://www.vagcars.dk/phpbb/viewtopic. ... 08&t=55800
Løsningen blev at beholde den strømfordeler der sad på AAV motoren (med Hall giver) og som jo passede på motoren. På Ebay kleinanzeigen fandt jeg et tændingsmodul med ledningsnet komplet. Det var nemt, da det hele passede sammen.
Indsprøjtningsanlægget er erstattet med en karburator fra en Vw 1302 1972 og den går rigtigt fint.

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 18. jul 2025, 15:49
af norn
Du render også ind i et problem med benzinpumpen……..

Den sidder normalt ind i topstykket lige før strømfordeleren
Hvis motoren er født med indsprøjtning er der ingen hul til pumpen da den jo så er elektrisk

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 18. jul 2025, 15:54
af PoloCabrio
norn skrev:
18. jul 2025, 15:49
Du render også ind i et problem med benzinpumpen……..

Den sidder normalt ind i topstykket lige før strømfordeleren
Hvis motoren er født med indsprøjtning er der ingen hul til pumpen da den jo så er elektrisk
Det er løst let og elegant - med en elektrisk pumpe. Bilen er kørende. Men ellers tak for tippet.
Klavs

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 19. jul 2025, 08:29
af cvj
PoloCabrio skrev:
18. jul 2025, 12:13
En lille opdatering da projektet er færdigt. https://www.vagcars.dk/phpbb/viewtopic. ... 08&t=55800
Løsningen blev at beholde den strømfordeler der sad på AAV motoren (med Hall giver) og som jo passede på motoren. På Ebay kleinanzeigen fandt jeg et tændingsmodul med ledningsnet komplet. Det var nemt, da det hele passede sammen.
Indsprøjtningsanlægget er erstattet med en karburator fra en Vw 1302 1972 og den går rigtigt fint.
Dét er virkelig en interessant bil, og et flot eksemplar - dejligt, at den pryder vejene igen!!

Ikke for at være sortseer, men er der vacuumdåse på strømfordeleren fra AAV'eren? For hvis ikke, så mangler der jo tændingsforstilling ;)
(Og pas i givet fald lidt på hvordan tændingstidspunktet er indstillet, i forhold til hvordan proceduren er for AAV originalt - jeg kender den ikke, men hvis der antages "tidlig tomgangstænding" under indstilling, og du har justeret den derefter, så står den muligvis godt og vel "skarpt" ved gasgivning i mellemområdet :D )

Mvh Chris

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 19. jul 2025, 08:39
af PoloCabrio
Den er uden vacuumdåse. Reguleringen foregår elektronisk af tændingsmodulet. Hvad mener du med "skarpt" ? Magert eller fedt ? Jeg synes at den trækker og kører fint generelt, men jeg er heller ikke ekspert. 🙂 Mvh.

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 19. jul 2025, 10:05
af cvj
Jeg kender ikke alle de tændingsmoduler som findes i VAG-reolen, men hvis du har et modul af den type som sidder i en bred vifte af VW/Audi igennem firserne og start halvfemserne, f.eks. https://www.sindal-autoophug.dk/hella-t ... e7ac1e5f20, så er der ingen regulering af tændingstidspunktet i det.

Med skarpt tænker jeg kun på tændingstidspunktet; at det potentielt er en del for tidligt, i situationer hvor der gives gas ved lave/mellem omdrejninger. Men det afhænger jo af hvordan grundindstillingen er, det kan også være tidspunktet ender fint i det beskrevne scenarie, og så vil det til gengæld være for sent i andre situationer (hvilket alt andet lige bør være bedre for motoren :))
Hvor stort det praktiske problem ender med at være, tør jeg ikke spå om, det er jo ikke just en hårdt pumpet motor - men det er i hvert fald et pænt stykke fra optimalt, hvis tændingstidspunktet slet ikke tilpasses motorens lastforhold ;)

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 19. jul 2025, 19:10
af PoloCabrio
Tror at jeg forbliver i det uvisse . . . Bilen kører fint, og tændrørene er lysebrune. Det er godt nok til mig. Har ikke lyst til at gøre det til en større videnskab at køre gammel bil. Hvis den viser tegn på noget andet, må jeg jo bare rette ind. Fortsat god weekend. Klavs

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 19. jul 2025, 21:25
af cvj
Hvis den kører uden at klage, så fortsætter den nok også med det ;)
Rigtig god tur ud under den åbne himmel :D

Re: strømfordeler konvertering polo 86c

: 19. jul 2025, 22:49
af CULT
PoloCabrio skrev:Tror at jeg forbliver i det uvisse . . . Bilen kører fint, og tændrørene er lysebrune. Det er godt nok til mig. Har ikke lyst til at gøre det til en større videnskab at køre gammel bil. Hvis den viser tegn på noget andet, må jeg jo bare rette ind. Fortsat god weekend. Klavs
Hvis ikke har en vacum slange eller gas spjæld potentiometer tilslutter forstiller dem IKKE i delgas området og det betyder rigtigt meget, Ikke så meget under fuld gas men i daglig kørsel er der mega forskel. Hvis jeg skal anbefale noget så hvis du har mod på det så evt lav det med en Maxxecu mini styring, og når du så har styr på tændingen så udvid det med at styre blandingen også Billede


Sent from my iPhone using Tapatalk