2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Besvar
Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 13. aug 2024, 19:38

Kære VAG-viden.

Har tidligere med held fået løst et problem med hjælp fra dette forum, så jeg prøver, om succesen kan gentages.
Min (og konens) ellers så stabile og loyale arbejdshest – i form af en VW Polo 1.2 TDI R6 årgang 2011 med 287840 km på bagen - har svigtet mig. :o
Håber, at nogen fra forummet kan komme med nogle indspark, så jeg kan få pustet liv i bilen igen :idea:

Kort historisk forløb:
I uge 29 tog vi af sted på sommerferie, hvor bilen var tjekket for olie, vand mv., inden den skulle køre til Sydtyskland. Bortset fra et enkelt ophold på 3 timer kørte vi i et stræk, dvs. ca. 10 timer med en gennemsnit hastighed på 110 – 130 km/t. - og kørte også ca. 1 1/2 timer ca. 140 km/t. Bilen kørte godt, og vi rullede bare derud, med 2 voksne og bagage til 14 dages ophold.
Mens vi var dernede, kørte vi i nogle bjerge, hvor såvel motor som turbo kom på arbejde. Hjemturens kørselsmønster lignede udkørslen, bortset fra 2,5 timer obligatorisk ”Stau” lige før Hamburg, og et pit-stop med grænsehandel på 2 timer, efterfulgt af ca. 95 kg. tungere bagage efter konens minimumforbrug 😊(Anslået samlet kørte kilometer i ferien 2850 Km).

I den efterfølgende uge synes jeg generelt, at bilens motor var lidt mere tjenestevillig og atletisk, i form af, at den responderede hurtigere og havde en mere jævn tomgang. – Alle var glade og tilfredse :D

Den efterfølgende dag skal vi til en sammenkomst, som indbefatter motorvejskørsel af 2 X 115 km. Udturen går helt fint. Hjemturen går også fint, indtil ca. 3 km. fra afkørslen, hvor jeg lige pludselig ser en kæmpe hvid røgsky efter os, og synes også, der kommer lidt røg under motorhjælmen, samtidig med at trækkraften reduceres. Vi kører straks ind i nødsporet og slukker bilen. Mindes ikke, at der kom nogle advarselslamper forinden. Åbner efterfølgende motorklappen og demonterer plastikkappen fra motoren, - men der er umiddelbart ingen synlige tegn på skader. Vandstanden i overtryksbeholderen er konstant, og vandet koger ikke, og der er ikke synlige væsketab under bilen. Oliestanden er ligeledes OK, og tandremmen er intakt. :o
Prøver at starten bilen igen, men motoren går ikke jævnt. Den oser stadig meget, og tomgangen går hurtigere end normalt. Synes, at motoren havde en lidt metallisk lyd et par gange. Slukker herefter bilen, og ser mig nødsaget til at rekvirere vejhjælp, mhp. hjemtransport.

Da vejhjælpen (FDM/Dansk Autohjælp) ankommer, forklarer jeg fagpersonen ovenstående. Fagpersonen beder mig starte bilen, mens han inspicerer motorrummet. Motoren tørner fint, men starter ikke, hvorefter jeg må dreje nøglen tilbage, da starteren ellers fortsætter sit startforsøg. Vejhjælperen som er uddannet mekaniker, er 90 % sikker på, at det er turboen, der er stået af, og den hvide røg skyldes olie fra denne, som kommer ind i motoren og ud gennem udstødningsrøret.
Vi fragtes hjem til matriklen med bilen. :(

Dagen efter prøver jeg igen at starte bilen - desværre med samme resultat. På med diagnosestikket (vcds) for udlæsning af fejlkoder. Her boner den ud med 2 fejlkoder:
01-Motor – Statusfejl: Fejlfunktion 0010 – Styreenhed: 1 fejl fundet. Fejlkode 16114 Brændstof fordeler-/systemtryk.
09-Centralelekronik. BCM1 – Status: Fejlfunktion 0010 – Styreenhed: 1 fejl fundet: 00447 Begrænset funktioner pga. overspænding 001. – Over øvre grænseværdier – periodisk.
Ukendt af hvilke årsager kunne jeg desværre ikke gemme logfilen. Gem-ikonet vedblev med farveændring. Heldigvis havde jeg anmodet om et udprint forinden, hvilket pt. er min eneste livsnerve til det videre forløb. I mangel af bedre har jeg derfor taget nedenstående foto af udprintet, så I kan få syn for sagen.
Efterfølgende slettede jeg de 2 fejl, - men bilen vil stadig ikke starte. Tørner fint rundt, og det virker, som om kompressionen er OK. Efter 00-sletningen kommer ovenstående fejl ikke længere frem. Diagnosestikket melder efterfølgende, at alt er OK.

Paradoksalt nok er Poloen teoretisk set diagnosticeret som værende OK, mens den i virkelighedens verden er fejlbehæftet. :?
Undres over, at bilen ikke vil starte, selvom turboen evt. er defekt. Kan umiddelbart ikke se sammenhængen for, at turboen skulle blokere for motorstart. :?:

Lige lidt bonusviden: Har for godt 6 mdr. siden haft en periodisk EGR-relateret fejlmelding. En kompetent og serviceminded person fra Hjallerup løste problemet via en elektronisk frakobling. Hvis jeg har forstået det ret, ved motorstyringen ikke selv, at EGR-ventilen forefindes. Der er tale om en elektronisk frakobling og ikke en fysisk afblænding. ;)

Bilen er generelt i OK stand, og har i mange år været tro mod dens ejer, så hvis fejlen kan udbedres med nogle stumper, er det første prioritet. :!:

Ville blive glad, hvis der var en venlig sjæl, som kunne komme med et indspark, eller måske genkendte ovenstående mønster? Måske én, der kan henvise til et link ? Kan der evt. være en sikring, som jeg har overset? Hvor starter jeg fejlsøgningen ?
Byd gerne ind med løsningsforslag :idea:

På forhånd tak 😊
Mvh Knud
Vedhæftede filer
Foto nr. 3 - Fejlkode 0047 - IMG_20240813_181128.jpg
Foto nr. 3 - Fejlkode 0047 - IMG_20240813_181128.jpg (70.74 KiB) Vist 1863 gange
Foto 1 - fejlfunktioner - IMG_20240813_192813.jpg
Foto 1 - fejlfunktioner - IMG_20240813_192813.jpg (134.13 KiB) Vist 1863 gange
Foto 2 - Fejlkode 16114 IMG_20240813_181014.jpg
Foto 2 - Fejlkode 16114 IMG_20240813_181014.jpg (85.48 KiB) Vist 1863 gange

akaup
Nyt medlem
Indlæg: 316
Tilmeldt: 24. aug 2020, 21:54
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 708 times
Been thanked: 120 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af akaup » 13. aug 2024, 19:58

Kan desværre ikke komme det nærmere end at jeg synes det lugter af at den ikke får diesel, og den hvide røg har været fra uforbrændt diesel. Kunne også hænge sammen med fejlkoden om systemtryk?
Højtrykspumpe kunne være et gæt...
Anyway - spændende hvad de kloge herinde kan bidrage med - jeg gætter jo blot ;)
These users thanked the author akaup for the post:
Funktionel
Ikke sendt via TapaTalk eller Iphone :D
Mvh Andreas
Tesla Model 3 Highland 2024 - konebilen - Citroen C4 Grand Picasso 2011 - 110HK 1.6HDI - E6G - alt-mulig-bilen
Land Rover SIII 88" 1976 - Farbilen

styker
Aktiv medlem
Indlæg: 1852
Tilmeldt: 8. okt 2008, 19:30
Geografisk region: Østjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 108 times
Been thanked: 284 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af styker » 14. aug 2024, 08:46

Dyse, højtrykspumpe eller EGR ventil virker som de åbenlyse muligheder.
Hvis det var turboen der var gået havde den jo nok spist motorolien og løbet løbsk så du ikke kunne stoppe den igen.
These users thanked the author styker for the post:
Funktionel

Avatar
Medlem
Indlæg: 612
Tilmeldt: 18. aug 2020, 08:37
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 2 times
Been thanked: 193 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Avatar » 14. aug 2024, 17:01

Plejer hvid røg på en dieselmotor ikke at være skabt af vand?

Mit gæt ku' være en EGR-køler hvor kølevandskanalen lækker ud i udstødningen....
These users thanked the author Avatar for the post:
Funktionel

Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 14. aug 2024, 17:40

Hej Akaup.

Tak for dit svar.
Dejligt, at du vil give dit besyv med. :D

Kan godt se sandsynligheden i din fremstilling, hvilket måske kan forklare, hvorfor bilen ikke vil starte.
Tager overvejelserne med til min endelige angrebsvinkel. ;)

Har ikke tidligere ”skruet” i/skiftet en højtrykspumpe, og var umiddelbart mere af den opfattelse, at højtrykspumpen ville vise svaghedstegn, i form af mindre og mindre tryk, således at man var varslet om, at den snart ville stå af…

Hvis det er højtrykspumpen, der er afgået ved døden, er det formentlig mekanisk til at overskue… ;)

Mvh Knud

Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 14. aug 2024, 17:47

Hej Styker.

Tak for indspark. ;)

Kan godt se dit ræsonnement omkring brændstoftilgangen - eller mangel på samme, hvilket Akaup også var inde på.

EGR-ventilen kunne også være et kvalificeret bud, - men hvordan kan den blokere for, at motoren vil starte? – også set i relation til manglende fejlmelding? Er der visuelt bestemte steder, man bør have fokus på mht. evt. brud/lækage på EGR-ventilens ”metalveksler”(set nedefra) :?:

Har ingen erfaring med højtrykspumpe, hvorfor jeg af uvidenhed vil spørge ind til, hvordan man kan konstatere, om den er defekt, når motoren ikke vil køre? Kan diagnosestikket bruges i den forbindelse :?:

Med hensyn til olie har jeg lige været ude og tjekke oliestanden, og den siger ¾ i forhold til max på oliepinden.

Hvad angår dyser tænker jeg på, hvor stor sandsynligheden er for, at alle (ved godt at det kun er en 3-cylindre) dør samtidig? Hvis der af anden årsag er kommet fremmedfragmenter på afveje, er de selvfølgelig sat ude af spillet.

Hvis det er muligt, modtages gerne hints til, hvordan man henholdsvis kan fejldiagnosticere trykpumpen og EGR-ventilen, mens det sidder på en ”død motor” - i relation til økonomi og arbejdsindsats. EGR-ventilen skulle være en ”træls fætter” at udskifte. :(

Modtager gerne flere indspark til løsningsforslag, inden jeg går i gang. 😊

Mvh. Knud.

Evolon
Medlem
Indlæg: 658
Tilmeldt: 13. jun 2008, 17:57
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Hjallerup
Has thanked: 0
Been thanked: 4 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Evolon » 14. aug 2024, 18:06

Hvis jeg ikke husker forkert så er Egr studsen/flangen markere med cirklen, meget nem og komme til for at lave en Mekanisk afblænding af EGR ventilen, ved godt den er Elektrisk frakoblet, men det er mekaniske del er en svaghed, og når den går vil den forblive i åben tilstand, det kvæler motor og umuliggøre motor start. Vil mene det er den nemmeste og hurtigste måde og gå frem på. Billede


Sendt fra min CPH2581 med Tapatalk

Screenshot_2024-08-14-19-03-24-03_40deb401b9ffe8e1df2f1cc5ba480b12.jpg
Screenshot_2024-08-14-19-03-24-03_40deb401b9ffe8e1df2f1cc5ba480b12.jpg (98.87 KiB) Vist 1699 gange
These users thanked the author Evolon for the post:
Funktionel

Brugeravatar
CULT
Aktiv medlem
Indlæg: 2023
Tilmeldt: 15. jun 2008, 14:11
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: 6000 Kolding
Has thanked: 5 times
Been thanked: 161 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af CULT » 14. aug 2024, 18:11

Defekt dyse. Den ene hænger og så vil den ikke starte. Pil returløbet af dyserne så vælter det sikkert op af den ene dyse når i prøver at starte den


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro
These users thanked the author CULT for the post (total 2):
akaupFunktionel

Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 14. aug 2024, 18:16

Hej Avatar.

Tak for dit bud, og tak for tidligere hjælp :!:

Dine bud plejer at være kvalificerede, så dem tager jeg med ind i ligningen. ;)

Har læst, at det skulle være et trælst og tidskrævende arbejde, så hvis du har et link eller anden monteringsvejledning, er jeg hooked på denne. Har lige et opklarende spørgsmål med hensyn til, hvordan EGR ventilen kan blokere for, at motoren kører?

Har du selv udskiftet en EGR-ventil på en Polo 1.2, mht. estimeret tid og den faktiske tid - og hvor lang tid vil det tage at skifte hele motoren :?:
Kan bruge disse oplysninger, da jeg så selv kan gange det med en omregningsfaktor på 3 :lol:

Ha` en god dag 😊

Mvh. Knud

Evolon
Medlem
Indlæg: 658
Tilmeldt: 13. jun 2008, 17:57
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Ja
Geografisk sted: Hjallerup
Has thanked: 0
Been thanked: 4 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Evolon » 14. aug 2024, 19:43

CULT skrev:Defekt dyse. Den ene hænger og så vil den ikke starte. Pil returløbet af dyserne så vælter det sikkert op af den ene dyse når i prøver at starte den


Sent from my iPhone using Tapatalk Pro
Det er nok den hurtigste test, og havde ikke set den havde sat fejl på brændstof trykket i railen. Billede

Ang. Egr udskiftning er det som jeg husker det, ikke så galt og skifte, der er være modeller og skifte på, men må indrømme at det er ved at være en håndfuld år siden jeg sidste gang havde hænderne i den model.
Men som CULT skriver vil jeg starte med at teste dyserne som han beskriver med tanke på fejlen i railen. Billede

Sendt fra min CPH2581 med Tapatalk

These users thanked the author Evolon for the post:
Funktionel

Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 14. aug 2024, 20:27

Hej Evolon.

Tak for dit indspark med foto. Det fremmer som regel forståelsen 😊

Kan godt forstå din pointe med at få EGR-ventilen fysisk afblændet. :idea:

Det råd vil jeg efterkomme, og det du skriver, er en nem og hurtig måde at starte op på. – Hertil kan jeg også tilføje en billig løsning …. Kan du huske, om der er en pakning ved samlingen mellem studsen/flangen? I så fald kunne jeg købe en pakning og bruge den som skabelon til dækpladen.

Mht. til materiale bør det måske udføres i 2 mm. pladetykkelse i aluminium, da EGR-ventilens studs er i aluminium. Er lidt usikker på, om en gummi- / plastafblænding er en holdbar løsning - set i relation et aggressivt miljø mht. syre- og oliebestandighed. :?:

Når den fysiske afblænding er monteret, burde der være et håb om, at bilen vil starte, hvorefter man burde kunne konkludere, om EGR-ventilens kølerdel er defekt, jævnført Avatars bud på, at det kunne være EGR-kølerens kølevandskanal, der lækker ud i udstødningen....

I så fald ville det være akillessenen til hele miseren :D

Mvh. Knud

Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 14. aug 2024, 20:29

Hej Cult.

Mange tak for dit bud. ;)

Kender som sagt ikke meget til højtrykspumpe og dyser, så dit indspark kommer belejligt. :)
Vil gøre brug af din fremgangsmåde, hvilket virker til at være overkommeligt.

Om det bliver afblændingen eller ”dyse-kontrollen”, der kommer først, er jeg i skrivende stund ikke helt afklaret med…. 😊

Mvh. Knud

Nicklossi
Aktiv medlem
Indlæg: 3397
Tilmeldt: 28. apr 2014, 19:27
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 91 times
Been thanked: 757 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Nicklossi » 15. aug 2024, 08:06

styker skrev:
14. aug 2024, 08:46
Dyse, højtrykspumpe eller EGR ventil virker som de åbenlyse muligheder.
Hvis det var turboen der var gået havde den jo nok spist motorolien og løbet løbsk så du ikke kunne stoppe den igen.
Der er heldigvis stopspjæld på alle nyere dieselmaskiner 😄
These users thanked the author Nicklossi for the post:
Funktionel

Nicklossi
Aktiv medlem
Indlæg: 3397
Tilmeldt: 28. apr 2014, 19:27
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 91 times
Been thanked: 757 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Nicklossi » 15. aug 2024, 08:11

Har du kontrolleret om den mangler kølervæske?
These users thanked the author Nicklossi for the post:
Funktionel

Allanxx
Medlem
Indlæg: 1329
Tilmeldt: 13. jun 2008, 17:49
Geografisk region: Vestjylland
VCDS ejer: Ja
Has thanked: 35 times
Been thanked: 31 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Allanxx » 15. aug 2024, 16:26

Nicklossi skrev:
15. aug 2024, 08:11
Har du kontrolleret om den mangler kølervæske?
Funktionel skrev:
13. aug 2024, 19:38

Vi kører straks ind i nødsporet og slukker bilen. Mindes ikke, at der kom nogle advarselslamper forinden. Åbner efterfølgende motorklappen og demonterer plastikkappen fra motoren, - men der er umiddelbart ingen synlige tegn på skader. Vandstanden i overtryksbeholderen er konstant, og vandet koger ikke, og der er ikke synlige væsketab under bilen. Oliestanden er ligeledes OK, og tandremmen er intakt.
These users thanked the author Allanxx for the post:
Funktionel

Nicklossi
Aktiv medlem
Indlæg: 3397
Tilmeldt: 28. apr 2014, 19:27
Geografisk region: Fyn
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 91 times
Been thanked: 757 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Nicklossi » 15. aug 2024, 21:19

Allanxx skrev:
15. aug 2024, 16:26
Nicklossi skrev:
15. aug 2024, 08:11
Har du kontrolleret om den mangler kølervæske?
Funktionel skrev:
13. aug 2024, 19:38

Vi kører straks ind i nødsporet og slukker bilen. Mindes ikke, at der kom nogle advarselslamper forinden. Åbner efterfølgende motorklappen og demonterer plastikkappen fra motoren, - men der er umiddelbart ingen synlige tegn på skader. Vandstanden i overtryksbeholderen er konstant, og vandet koger ikke, og der er ikke synlige væsketab under bilen. Oliestanden er ligeledes OK, og tandremmen er intakt.
Ja, niveauet er stabilt og ingen spild under bilen.
Jeg fisker efter en død toppakning.
These users thanked the author Nicklossi for the post:
Funktionel

Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 15. aug 2024, 21:46

Hej Nicklossi og Allanxx


Tak for jeres deltagelse 😊

Har kontrolleret væskestanden i overtryksbeholderen og kan konstatere, at væskestanden står lige omkring minimum ( i kold stand ). Umiddelbart kan jeg ikke hverken bekræfte eller afkræfte dette ….

Er startet ud med at gå i Evolons fodspor og lavet en fysisk / mekanisk afblænding af EGR-røret. Ved ikke helt, om Evolons ovenstående foto er identisk med en Polo 1.2 TDi – eller billedet er taget uden den sorte ”el-motor-regulator” …. – men proceduren er formentlig den samme.

Efter bedste evne har jeg lavet en aluminiumsafdækningsplade ud af en gammel VW styreboks, som jeg havde liggende. Mellem EGR-røret og blokmonteringen sidder en metalpakning med 4 små gribearme. Brugte denne metalpakning som skabelon, hvilket virkede fint. Som Evolons skriver, er enheden let at komme til, ligesom den efterfølgende montering af afdækningspladen og fremstilling af samme er til at overskue. :)

Havde håbet, at motoren ville starte, men desværre blev håbet slukket. Omvendt har jeg nu fået vinget hypotesen af omkring åbningen af spjældet – det med at kvæle motor ved start – og med den mekaniske afblænding har jeg nu en faktor mindre, der indgår i ligningen til løsningsforslag – så arbejder er ikke spildt. 😊

Vedhæfter foto af henholdsvis EGR-røret og den fremstillede dækplade. Arbejdsgangen er ikke svær. Hvis jeg skulle vurdere sværhedsgraden, ville det være max en 2’er på 10- skalaen.

I weekenden vil jeg have fokus på dyser og afprøve Cults ”dyse-eksperiment” ;)

Mvh. Knud
Vedhæftede filer
EGR-rør pakning IMG_20240815_151629.jpg
EGR-rør pakning IMG_20240815_151629.jpg (72.1 KiB) Vist 1435 gange
EGR rør 1 - IMG_20240815_151611.jpg
EGR rør 1 - IMG_20240815_151611.jpg (235.04 KiB) Vist 1435 gange
Afdækningsplade - IMG_20240815_193346.jpg
Afdækningsplade - IMG_20240815_193346.jpg (215.31 KiB) Vist 1435 gange

Avatar
Medlem
Indlæg: 612
Tilmeldt: 18. aug 2020, 08:37
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 2 times
Been thanked: 193 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Avatar » 16. aug 2024, 06:18

Cult's forslag om dyse låst i iben tilstand kan også godt give mening. Uforbrændt dieselolie ud i udstødningen giver hvid røg.

Stuck open dyse kan også vel også være grunden til fejlen '16114 Brændstof fordeler-/systemtryk' - altså for lavt rail-tryk. Det skal være en rent mekanisk fejl på dysen. En elektrisk fejl ville ganske sikkert have sat en fejlkode.

Jeg bemærker også der er sat fejlkode for overspænding. Ved du hvad årsagen er til den?

Husker engang at have været på en bil, hvor et jumpstarter-batteri var tilsluttet polvendt ( :!: ). Stort set alle styreenheder havde sat fejlkode for overspænding og ALLE fejlkoder på ALLE styreenheder skulle slettes inden motoren blev frigivet til start igen.
These users thanked the author Avatar for the post:
Funktionel

Funktionel
Helt nyt medlem
Indlæg: 25
Tilmeldt: 7. jan 2012, 20:09
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 36 times
Been thanked: 21 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af Funktionel » 19. aug 2024, 22:34

Kære VAG-viden.
Hermed en opfølgning på Poloen 1.2 TDI, som oser rigtigt meget !

I forlængelse af ovenstående løsningsforslag har jeg nu har fokus på dysernes returforløb. Derfor demonterede jeg de små, sorte overløbsstudser - og fandt en gl. vandslange fra Biltema (art. 15-311), som jeg havde liggende, og lige akkurat passede i overløbs-hullet af dyserne. Derefter fandt jeg 3 stk. ½-literflasker som jeg borede hul i, så det passede med slangens tykkelse, hvorefter jeg nu havde en interimistisk prøvestand uden at svine hele motorrummet (se vedhæftede foto ). :)

Endvidere havde jeg indkøbt noget æterbaseret dieselstart for at se, om jeg kunne få motoren i gang. Åbnede beholderen til luftfilteret, så jeg lige kunne få ovenstående slange ind i luftindtaget, med henblik på nødvendig dosering ved ”tvangsstart ” af motoren, for dermed at kunne se, hvad der skete både visuelt og ud fra diagnoseudlæsningen. :idea:

Håbede, at der en af dyserne, som ville skille sig ud, men mængden af diesel fra overløbsreturforløbet virker umiddelbart til at være rimelig ens. Dvs. at dyserne enten er lige dårlige eller lige gode – (visuel vurdering).

Fik gang i motoren, og har efterfølgende konstateret, at den godt kan starte op uden æterrelateret hjælp. Motoren skal dog tørnes rundt nogle gange, og regulatoren (gaspedalen) skal aktiveres. Den skal have lidt omdrejninger for at motoren lyder nogenlunde, og hvis den reguleres ned til tomgang, kommer der nærmest en metallisk lyd. Ved tomgang går motoren i stå. Udstødningen lugter fælt, og i skrivende stund kan jeg blive helt bange for at komme i ”bad standing” hos Greta Thunberg …… :shock:

Har nu fået udlæst nye fejlkoder, (overløbsstudserne fra dyserne er afmonteret – ved ikke, om det har indflydelse på udlæsning af fejlkoder ). Fejlkoderne er ikke identiske med udlæsningen første gang. ( se vedhæfte log-fil )

Har på internettet set, at nogle via VCDS har kunnet udlæse de enkelte dysefunktioner (forstøvning eller åbningstid) i realtid. Har mulighed for at anvende et Ross-tech stik HEX+CAN Rev. B. fra www.NEtech.dk ( af ældre dato ) samt dansk software af VCDS vers. Nez.24.7.0. Er usikker på, om diagnosestikket af ældre dato og nyere software kan aflæse dyser.
På internettet så jeg aflæsningen via en ældre version.

Er der en venlig sjæl, som kender fremgangsmåden mht. udlæsning af måleenhederne for dyserne via DVCS. :?:

Nicklossi har også ”fisket efter en død toppakning”, - hvilket jeg ikke håber på, men alle muligheder er stadig åbne. Avatar spørger også ind til, om jeg har lagt mærke til fejlkoder omkring overspænding. Bruger en ”intelligent battery charger” fra Biltema art. 37-736 – 12V 25A. I dens ladeproces kommer den i slutperioden op på 14.7 volt. Har slettet fejlene omkring overspændingen uden den pt. er kommet igen.

Håber, at de nye fejlkoder kan inspirere nogle til at byde ind med løsningsforslag. ;)

Mvh. Knud
Vedhæftede filer
Log-JB - 007-WVWZZZ6RZBY224958-287840km-Polo TDI 1.2 - Oser fejl på motor .txt
(10.92 KiB) Downloadet 23 gange
Polo 1.2 TDI dyser testresultat.jpg
Polo 1.2 TDI dyser testresultat.jpg (190.4 KiB) Vist 1138 gange
Polo TDI 1.2 Dyse overløbstest.jpg
Polo TDI 1.2 Dyse overløbstest.jpg (231.91 KiB) Vist 1138 gange

akaup
Nyt medlem
Indlæg: 316
Tilmeldt: 24. aug 2020, 21:54
Geografisk region: Nordjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 708 times
Been thanked: 120 times

Re: 2011 Polo 1.2TDI - Kæmpe hvidt røgslør, efterfulgt af motorstop.

Indlæg af akaup » 9. maj 2025, 04:14

Hej @Funktionel

Hvordan gik det med bilen - fik du den fikset?
Død dyse? :)
Ikke sendt via TapaTalk eller Iphone :D
Mvh Andreas
Tesla Model 3 Highland 2024 - konebilen - Citroen C4 Grand Picasso 2011 - 110HK 1.6HDI - E6G - alt-mulig-bilen
Land Rover SIII 88" 1976 - Farbilen

Besvar

Tilbage til "Motor"