Side 1 af 1

Bremse der hænger efter udskiftning.

: 4. jan 2026, 20:39
af HejDu
Hej Alle,

Godt nytår.

Jeg skiftede i dag stemplet i min kaliper på forreste hjul i min E-golf fra 2019, da det havde siddet fast og der var hul i gummimanchetten og lidt korrosion.

Jeg har ikke før skiftet sådanne, men fik det gamle stempel ud, og monterede derefter det nye med den medfølgenede pakning og gummimanchet. Alt gik glat - jeg åbnede udluftningsskruen og fik trykket det nye stempel ind. Alt så smukt ud inde i kaliper-huset, hvor stemplet kører ind og det gik glat indad. Jeg fik derefter trykket på bremsen indtil, der løb bremsevæske ud og - tror jeg - alt luft var væk.

Jeg havde ikke en klemme på slangen, og der var løbet en del bremsevæske ud, men fik efterfyldt tabt væske i beholderen i motorrummet, det sank lidt og jeg efterfyldte derefter lidt mere før jeg satte låget på beholderen. Da jeg kørte en tur med bilen virkede den i starten, men i takt med at jeg havde bremset et par gange begyndte hjulet at hænge mere og mere og blokkerede til sidst helt.

Jeg er ret sikker på at stemplet blev monteret korrekt, kan det være luft i slangen der giver disse symptomer? Eller har I andre bud?

Tak

Re: Bremse der hænger efter udskiftning.

: 5. jan 2026, 11:40
af HejDu
Jeg spurgte lige en AI, og fik dette måske sandsynlige svar - jeg ville gerne lige høre jer, før jeg går ud og indkøber slange - bremsen slipper når jeg drejer på udluftningsskruen, som den foreslår:

Her er svaret:
Nej – luft i bremseslangen giver næsten aldrig et hjul, der binder mere og mere og til sidst låser. Luft giver typisk blød pedal og dårlig bremseevne, ikke selvopbygget bremsetryk.
Dine symptomer peger meget tydeligt på, at trykket ikke kan komme tilbage fra kaliberen.

1. Bremseflexslangen er defekt indvendigt (MEGET sandsynligt)
På VAG-biler (inkl. e-Golf/Golf 7) er dette en klassiker, især når:
- stemplet har siddet fast
- der har været korrosion
- man har haft systemet åbent

Hvad sker der:
Den indvendige gummi i slangen kan delaminere og fungere som en kontraventil:
- Når du bremser → tryk kan komme frem
- Når du slipper → trykket kan ikke løbe tilbage
→ hjulet binder mere og mere, især efter gentagne opbremsninger

Hurtig test:
Når hjulet hænger:
- Løsn udluftningsskruen på kaliberen
→ Hvis hjulet straks bliver frit → slangen er defekt
- Alternativt: løsne slangen ved kaliberen

Re: Bremse der hænger efter udskiftning.

: 5. jan 2026, 11:51
af Henrik2800
Hvis du ikke har udluftet flere gange på bremsekaliberen,
så er der nok stadig luft i system,
efter det bremsevæske som løb ud af slangen.

Prøv at udlufte bremser igen.

Efter udluftning, så skal det kontrolleres,
at stemplet kører ud ved tryk på bremsepedalen,
og at stemplet kører tilbage når bremsepedalen slippes,
hjulet skal roterer frit, når bremsen ikke påvirkes.