Side 1 af 1

Passat B7 lader kun periodisk

: 21. apr 2022, 14:42
af Arnoux
Min Passat TDI 140 HK 2011 har en periodisk fejl med opladning.
Generator er skiftet.
Den lader fint med ca. 14,7 V. Men pludselig er der kun 12,7 - 13,3 V.
Det kan hjælpe at genstarte motoren.
Ladelampen lyser med tænding på. Aldrig under kørsel.

Hvad styrer generatoren? Er der stik undervejs?
Hjælp / diagrammer velkomne

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 22. apr 2022, 06:40
af Avatar
Det du beskriver synes at lyde som et korrekt fungerende batteri management system.

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 22. apr 2022, 07:05
af Arnoux
Men nogle gange er der ikke energi til at turne motoren.
Så det fungerer ikke helt korrekt.

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 23. apr 2022, 08:07
af ELY
Er der udført batteri skift uden brug af VCDS?

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 23. apr 2022, 11:07
af Zimon
Altså nyere biler skal jo kun lade periodisk som jeg har forstået det..

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 23. apr 2022, 11:40
af Arnoux
ELY skrev:
23. apr 2022, 08:07
Er der udført batteri skift uden brug af VCDS?
Ja, batteriet blev skiftet for ca. 15 mdr. siden uden VCDS.
Det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt med VCDS, da det originale batteri blev skiftet med et af samme størrelse og type (VARTA AGM).

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 23. apr 2022, 14:05
af HansH
Arnoux skrev:
23. apr 2022, 11:40
ELY skrev:
23. apr 2022, 08:07
Er der udført batteri skift uden brug af VCDS?
Ja, batteriet blev skiftet for ca. 15 mdr. siden uden VCDS.
Det blev vurderet, at det ikke var nødvendigt med VCDS, da det originale batteri blev skiftet med et af samme størrelse og type (VARTA AGM).
Så tror jeg ELY ramte ind i noget her...

Du kan sagtens skifte batteri uden at kode, og det vil også virke et langt stykke tid.
Men uden at kode det nye batteri har du sat bilens battery management system ud af spillet, og på den lange bane vil dit batteri degradere.
Det kunne sagtens være et godt bud på årsagen til dine problemer.

Jeg ville foreslå skyndsomst at få fundet en venlig sjæl i din nærhed med VCDS, og så få kodet det batteri ind. Det tager 2 min.

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 23. apr 2022, 22:03
af ELY
Ved/efter batteriskift er der 4 områder, hvor Batteri Energi Management (BEM) skal eftergås/tilrettes med VCDS.
1. Battery adaptation / Rated battery capacity, dvs at et nyt 70Ah batteri (i stedet for et 60Ah) rettes til 70Ah, lige over er OK..
2. Battery adaptation / Battery technology, her skal en anden batteri type end oprindelig, fex AGM batteri rettes til Flece
3. Battery adaptation / Battery manufacturer, her skal et Varta batteri lægges ind som VA0 (jf. menu)
4. Battery adaptation / Battery Serial Number, her står 10 et taller -> 1111111111-> som på sidste ciffer ændres til 1111111112, for at BEM får besked på at der nu er et nyt serie nummer tilstede, som BEM skal tage vare på, og adaptere / tillære med nye oplade karakteristikker - ellers får du ikke fuld kapacitet på dit batteri.
Oplysninger her relaterer sig til min Passat, der fik et alm. Varta E39 installeret medio marts 2022. Det 4 år gl. Varta EFB+ kunne over vinter halvåret ikke holde spændingen over 12,1-12,0 volt indenfor en 14dages periode med kun lidt små kørsel i perioden. Så den måtte ca. ugentligt have besøg af CTEK'en. BEM ser ud til fint at balancere kapaciteten på batteriet over en 14-dages tid (uden kørsel) ned til en nedre spændings grænse på ca. 12,4 volt, hvorefter den flader ud på dette niveau. Når der køres og motor/generator er igang ses ofte lade spidser op til 14,8-14,9 volt i den første fase. BEM har fex oplysninger (målte) om modstanden (ohm) over batteriets poler, så der er en form for tilpasning af, hvor hårdt der over tid vil lades ift. akkumulering af effekt (temperatur) i batteriet. For hård ladning vil over tid være ødelæggende.

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 24. apr 2022, 12:46
af Chr-Hj
og desværre ikke alle værksteder der "gider" kode, fik skiftet mit hos quickpoint og fik at vide det betød ikke noget.
Men da jeg selv begyndte at rode med vcds kunne jeg se, at det var ikke 100% magen til det gamle som værkstedet sagde.

Re: Passat B7 lader kun periodisk

: 24. apr 2022, 12:55
af HansH
Selv om nyt og gammelt batteri er 110% identiske, så skal det kodes.
Serienummeret skal skiftes, for at signalere at der er et fabriksnyt batteri, så battery management kan tilpasse sine parametre og ladestrategi derefter.