Side 1 af 1

Audi A3 35 TFSI 150 HK 2020 Model - hvilken gearkasse?

: 18. jul 2025, 14:20
af Bundgaardbulow
Hej herinde,

Jeg har denne bil, og ville høre om der er nogen herinde der kan fortælle mig, hvilken type gearkasse der sidder i den?

Mange tak for hjælpen.
Thomas

Re: Audi A3 35 TFSI 150 HK 2020 Model - hvilken gearkasse?

: 18. jul 2025, 14:22
af HansH
Går ud fra vi snakker DSG/automatisk ?

I så fald må det være en DQ200 7-trins med tørkoblinger.

Re: Audi A3 35 TFSI 150 HK 2020 Model - hvilken gearkasse?

: 18. jul 2025, 14:30
af Bundgaardbulow
DSG gearkasse er det. Jeg har bare læst mig til, at der ikke er andet end problemer med denne DQ200 gearkasse.

Men min den kører upåklageligt. Da det er en tørkobling skal den så serviceres anderledes end andre gearkasse-typer?

Og er der andet man kan gøre ved bilen så den ikke får de problemer som alle andre herinde oplever?

Og når man snakker om, at en bil kan glide i koblingen i denne bil med denne type gearkasse kan man så skifte denne kobling og så ophører problemet ?

Tak for svar.
/Thomas

Re: Audi A3 35 TFSI 150 HK 2020 Model - hvilken gearkasse?

: 18. jul 2025, 14:56
af HansH
De spørgsmål du stiller (og mange andre under emnet "DQ200"), har været endevendt fra alle vinkler og kanter gennem årene, i denne tråd på (pt) 137 sider:

https://www.vagcars.dk/phpbb/viewtopic. ... 3&t=117621

Det er en lidt svær opgave lige at udstikke en maggi-suppeterning af hvad der står i den tråd :)
Skyldes jo nok også, at hvis der var en enkel tilgangsvinkel og løsning på de ting du rejser ..... så gjorde man jo bare det. Så var der nok aldrig opstået en tråd på 137 sider..

1. Om der er problemer eller ej. Det er der ... for nogen. Og andre oplever ikke problemer. Og det kan så igen skyldes at de enten ikke bemærker det, eller at de ignorerer det. Det er nok ikke forkert at sige, at det er en af de VAG konstruktioner der har fået mest omtale gennem tiden, og selvfølgelig ofte fordi mange har oplevet de udfordringer.

2. I bund og grund er det største problem måske, at HVIS man så oplever problemer, så er man overladt til sin aut forhandlers velvilje mht at få hjælp. VW har hele tiden indtaget den holdning at DQ200 "works as designed". Dvs når der, set gennem deres briller, ikke er noget der opfører sig forkert i forhold til hvad de forventer ... så er der heller ikke noget at hjælpe med, eller noget at udbedre.

3. Servicering bør ikke være et tema, hvis man skal tro forskrifterne fra VW. De siger at gearkassen er født med "livstidsolie", som således ikke kræver skift.

4. Hvis koblinger begynder at glide, kan man selvfølgelig skifte disse, og så har man igen nyt grej. Men det er en lidt dyr rep, og derfor de fleste gerne ser lidt kulance fra forhandler. Men det er der som bekendt ingen sikkerhed for at man får. Når koblinger så er skiftet, vil den alt andet lige performe fint igen ... i nogen tid. Og det er meget forskelligt hvad oplevelserne har været. De værste tilfælde har oplevet tilbagevendende symptomer efter måske så lidt som 10.000km.

Hvis du læser den 137-siders tråd, så vil du være ør i hovedet bagefter, og nok ikke rigtigt være kommet det meget nærmere .. :) Input og holdninger (til tider stærke) stikker i hver sin retning. Alene spørgsmålet om hvad definitionen af "mange" er, når der snakkes om at "mange" har haft problemer .... er kilde til stor uenighed :)

Hver enkelt ejer kan fortælle SIN historie. Og der er måske en menneskelig tendens til, at man så gerne vil ophøje den til at være normen .... uanset om man er blandt de ramte, eller blandt de der ikke har haft problemer.

Re: Audi A3 35 TFSI 150 HK 2020 Model - hvilken gearkasse?

: 18. jul 2025, 16:35
af john m
Vw har fuldstændig ret i at det livstidsolie, det holder lige præcis gearkassens levetid 😜