Side 1 af 1

SEAT Tarraco 2.0 TDi Exellence 2019: Pakflange til krumtap utæt - Kulancesag?

: 12. aug 2026, 15:29
af thrige
Hej, min Seat Tarraco lækker en smule gearolie ved pakflangen til krumtappen (DSG gear). For et år siden blev Mechatronikboksen udskiftet og så tænker konen straks, at det må være mekanikeren, der ikke har samlet det korrekt.

Er der nogen herinde, der kan bekræfte/afkræfte, at der kan være en sammenhæng imellem de to ting?
Tænker, at hvis der er, så kan der måske kræves kulance eller lign.
Mvh.
Paulo Thrige
SEAT Tarraco 2.0 TDi 190hk Exellence 2019

Re: SEAT Tarraco 2.0 TDi Exellence 2019: Pakflange til krumtap utæt - Kulancesag?

: 12. aug 2026, 19:24
af Hallas
De har intet med hinanden at gøre, så konen må til pungen og betale. Men har den lækket i et år..

Re: SEAT Tarraco 2.0 TDi Exellence 2019: Pakflange til krumtap utæt - Kulancesag?

: 12. aug 2026, 21:43
af thrige
Så når Mechatronic boxen blev udskiftet, så har den samling, hvor pakningen sidder, ikke været adskilt?

Den var til service kort inden og dér var der ikke konstateret læk ved den pakning. Tænker også, at en opmærksom mekaniker ville have bemærket det, når man er dernede og rode.
Hallas skrev: ↑
12. aug 2026, 19:24
De har intet med hinanden at gøre, så konen må til pungen og betale. Men har den lækket i et år..

Re: SEAT Tarraco 2.0 TDi Exellence 2019: Pakflange til krumtap utæt - Kulancesag?

: 12. aug 2026, 21:59
af Hallas
Nej krumtap og mechatronic sidder ikke sammen. Pakdåsen koster 30 kr. ca. det er adskillelse af gearkasse der koster.

Men hør hvor du får lavet bil, og få et prisoverslag.

Re: SEAT Tarraco 2.0 TDi Exellence 2019: Pakflange til krumtap utæt - Kulancesag?

: 13. aug 2026, 04:50
af Watcher
§1 – Universets ufravigelige mekanikerlov
Enhver mekaniker, der på noget tidspunkt har været i nærheden af et køretøj – fysisk, mentalt eller via telepati – hæfter herefter for ALT hvad der nogensinde måtte ske med køretøjet frem til verdens undergang eller næste olieskift. Hvad der indtræffer først.

⸻

Den Store Mekanikeransvarsbekendtgørelse (uofficiel men åbenbart gældende ifølge kunder)

§2 – Motorlampens hellige opvågning

Såfremt en motorlampe tænder op til 14 år efter et service, anses dette automatisk for forårsaget af:

* Olie skiftet
* Luftfilter rørt
* Motorhjelm åbnet
* Mekanikeren har kigget på bilen forkert

Særligt alvorlig forseelse:
At have sagt “den kører fint”.

⸻

§3 – Tidsmæssig uendelig hæftelse

Det er almindeligt kendt i kundelogik, at:

Hvis en bil har været på værksted én gang, så er alt der sker derefter mekanikerens skyld.

Dette gælder også:

* Punktering 8 måneder senere
* Død nøglebatteri
* Stenslag
* Dårlig radiomodtagelse i Tyskland
* Global inflation

⸻

§4 – Magisk forbindelse mellem service og alt andet

Hvis et service udføres, etableres en mystisk kvanteforbindelse mellem mekaniker og køretøj.

Eksempler på følgevirkninger:

Hændelse:

Motorlampe <-> Skyld: Mekaniker

Gearkasse fejl <-> Skyld: Mekaniker

Sprunget pære <-> Skyld: Mekaniker

Ridse i lak <-> Skyld: Mekaniker

Kunde har glemt at tanke <-> Skyld: Også mekaniker


§5 – Diagnose via ren fantasi

Ved kundens første sætning:

“Den gjorde det ikke før den var hos dig”

anses fejlen juridisk bevist uden yderligere dokumentation.

Bevismidler inkluderer:

* Mavefornemmelse
* Naboens vurdering
* Facebook-gruppe
* “Min fætter er også mekaniker”

⸻

§6 – Serviceparagraffen om uendelig ansvarskæde

Når en mekaniker har udført service:

1. Olie skiftes
2. 7 dage går
3. Motorlampe tænder

→ direkte årsagssammenhæng fastslås automatisk af kunden.

Uanset om fejlen vedrører:

* NOx sensor
* EGR
* AdBlue
* Tændspole
* Noget helt femte

Alt er naturligvis udløst af det nye oliefilter.

⸻

§7 – Kunden har altid haft en perfekt bil før

Enhver kunde erklærer under ed:

“Den har ALDRIG fejlet noget før.”

Dette gælder selv hvis:

* Bilen er 14 år gammel
* Har kørt 312.000 km
* Har 17 tidligere fejlkoder
* Ligner noget fra Mad Max

⸻

§8 – Mekanikerens telepatiske pligt

Mekanikeren burde under service have forudset:

* Fremtidige sensorfejl
* Slid på komponenter
* Kundens kommende kørselsmønster
* Planeternes stilling

Manglende clairvoyance anses som grov forsømmelse.

⸻

§9 – Gratis efterfølgende ansvar

Når en bil har været på værksted én gang, aktiveres:

Livstids gratis skyld-abonnement

Indhold:

* Alle fremtidige fejl er værkstedets
* Gratis fejlsøgning forventes
* Helst med lånebil og kaffe

⸻

§10 – Mekanikerens forsvar (forbudt)

Følgende udsagn må ikke anvendes af mekaniker:

* “Det har ikke noget med service at gøre”
* “Det er en anden fejl”
* “Det er almindeligt slid”
* “Det er en kendt VAG-fejl”
* “Det er 100% tilfældigt”

Disse afvises straks med:

“Men den gjorde det jo ikke før!”

⸻

Konklusion

Ifølge den uofficielle kundelov:

Når en mekaniker har rørt en bil,
har han herefter ansvar for:

* Fortid
* Nutid
* Fremtid
* Og muligvis tidligere ejere

Motorlampen er blot universets måde at minde os om,
at mekanikeren altid er skyldig.


Sent from my iPhone using Tapatalk

Re: SEAT Tarraco 2.0 TDi Exellence 2019: Pakflange til krumtap utæt - Kulancesag?

: 13. aug 2026, 05:45
af HansH
^^^ det @Hallas siger.....

Man behøver ikke engang tage gearkassen ned for at få MT'en af. Bare til vejrs med kalorius på en lift og af med skjoldet under bunden, så kan man liste den nedenud.
Men SELV OM de så havde haft gearkassen nede for at skifte MTen (hvilket jeg er 99% sikker på at de ikke har), så ville man ikke være i nærheden af der hvor du har olielæk...

En gearkasse har jo ikke direkte kontakt til motoren. Der sitter li'som lige en kobling og et svinghjul imellem ....

P.S.: der er muligvis også et gran af sandhed i det Watcher siger... :D

Re: SEAT Tarraco 2.0 TDi Exellence 2019: Pakflange til krumtap utæt - Kulancesag?

: 13. aug 2026, 09:17
af thrige
Tak for seriøst svar.

Mvh.
Hallas skrev: ↑
12. aug 2026, 21:59
Nej krumtap og mechatronic sidder ikke sammen. Pakdåsen koster 30 kr. ca. det er adskillelse af gearkasse der koster.

Men hør hvor du får lavet bil, og få et prisoverslag.