Side 1 af 1

Golf 7 1.4 tsi 150hk chiptuning

: 19. okt 2021, 10:50
af lassek444
Hej

Jeg har efter mit tidligere opslag bestilt en tid hos Thomas i Hjallerup til en dsg optimering fordi jeg synes den til tider glider lidt fra 4-5 gear og sejtrækker ved lave hastigheder.

Nu har jeg brugt godt 5-6 timer på at læse diverse tråde her på forummet og har næsten taget beslutningen om også at chiptune den når jeg nu alligevel har bestilt en tid.

Det eneste der bekymrer mig, er, om koblingerne kan holde til det i længden - jeg er selvfølgelig klar over, at man ikke skal presse bilen unødigt, og jeg har tænkt mig at køre pænt som jeg plejer, jeg kan bare godt lide tanken om, at den kan mere når man lige skal lave en overhaling :twisted:

Mit spørgsmål er så til dem der har samme gearkasse (DQ200) og motor, om hvordan jeres oplevelse er efter fx 10.000-20.000km eller mere?

På forhånd mange tak :D

Re: Golf 7 1.4 tsi 150hk chiptuning

: 19. okt 2021, 11:49
af Morian87
10 k kørt her - jeg bliver glad hver gang jeg sætter mig ind i bilen. Den kører bedre end før. Om koblingerne holder længere end det første sæt (40 k på standard opsætning) vides ikke. Men det kan vel dårligt blive ringere ( og jo det ved jeg det kan, men kæft jeg synes 40 k var alt for lidt før skift af koblinger)

Re: Golf 7 1.4 tsi 150hk chiptuning

: 19. okt 2021, 11:56
af lassek444
Ja ok, min bil har netop rundet 40.000 for to dage siden, og eftersom den slipper en smule har jeg også overvejet at skifte koblinger, men eftersom garantiperioden er gået, så bliver det på egen regning - og så er det jo lige pludselig et spørgsmål om 10.000kr eller deromkring..

Re: Golf 7 1.4 tsi 150hk chiptuning

: 19. okt 2021, 12:28
af GranTurismo
Der er mange parametre at justere på i forbindelse med DSG-mod. I forhold til chiptuning af motoren er det væsentligt at sikre sig, at koblingstrykket bliver øget i den nye DSG-map.

Der er også forskel på hvor meget koblingstrykket bliver øget. Jeg kører f.eks. med TVS Stage 2+ i min DQ200 og den software er rated til 350 Nm. Altså mere end man typisk opnår ved en almindelig stage 1 tuning af motorstyringen.

I forhold til slid på koblinger er det vigtigt at køre bilen blidt, indtil bilen er kørt varm. DQ200 er med tørkoblinger og der kan derfor opstå korrosion på koblingerne som skal slides af, ligesom på f.eks. bremseskiver.

Re: Golf 7 1.4 tsi 150hk chiptuning

: 19. okt 2021, 14:42
af lassek444
Ja ok - del endelig gerne flere erfaringer hvis i har :D