Side 1 af 1
Speciallavet alukøler - hvem?
: 1. maj 2025, 21:50
af Philip
Jeg har til mit Golf 1 R32 projekt brug for en ny køler.
De fleste "kits" der findes er enten fra USA eller England, så det koster jo det blege hvis det skal til Danmark. Det er ikke lykkedes mig at finde noget lige så godt på en EU shop.
Hvem laver kølere på mål? og hvad skal man regne med, at sådan en køler koster at få bygget?

Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 1. maj 2025, 22:27
af SkodiaqDK
Nogen bestemt årsag til at det skal være i alu?
Er det med ventilatorskærm & ventilator? 1-2 stk? 12v.
Generelt bliver langt de fleste personbilsdele produceret i Asien, så det bliver svært at finde nogle der kan producere det i alu i DK. Var det industri / heavy duty kvalitet, havde du bedre mulighed for at få noget lavet i alu. Kølingen bliver dog ikke bedre i industrikvalitet, til gengæld bliver den mere robust. (Og dyr).
For en simpel opbygning i kobber/messing uden skærm/ventilator, så skal du nok regne med ca. 5500,- +moms.
Jeg tænker det godt kan gå at få det hjem fra udlandet.
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 05:23
af RIX
Der var en i Kjellerup der gjorde det i gamle dage, har glemt navnet, desværre

🫣
Mvh
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 06:56
af Avatar
Hvad med sådan noget som det her:
https://www.ebay.co.uk/itm/205263737773
Varestand: Tjekkiet, som er EU-stat. Altså ingen yderligere told, moms m.v.
Køleren kan ganske sikkert også findes på tyske Ebay.
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 07:04
af Nicklossi
Hvad med Nissens kølere?
Ved ikke om de laver speciallavede kølere der er til at betale.
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 07:07
af SkodiaqDK
Avatar skrev: ↑2. maj 2025, 06:56
Hvad med sådan noget som det her:
https://www.ebay.co.uk/itm/205263737773
Varestand: Tjekkiet, som er EU-stat. Altså ingen yderligere told, moms m.v.
Køleren kan ganske sikkert også findes på tyske Ebay.
Det er kun ventilatorskærm/ventilator. Ingen køler på billedet. Men teksten indikerer så noget andet. De har gjort nogle ihærdige forsøg på at stave til radiator i den nedenstående tekst.
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 07:16
af Philip
Det skal være en alukøler for at aflede varmen mest muligt.
Det er en R32 i en golf 1 - og jeg har læst rigtig mange har problemer med varmen dog i golf 1 - antager at det er fordi karossen er så lukket i fronten, kontra efterfølgende golf modeller.
Men for at være sikker på at undgå dette problem vil jeg gerne have en aluminiumskøler, jeg tænker at én 12" blæser er nok, men det kunne også være 2. Igen er billedet fra USA hvor selv golf 1 jo kom med aircondition, hvor dette medvirker at der også er brug for mere køl.
Jeg har tænkt Nissens også - men har kun set deres hjemmeside og det er selvfølgelig kun katalogvarer der fremgår deraf.
Derudover vil jeg gerne have begge rør sidder i førersiden grundet det er der vandet kommer fra på en Golf 4.
jeg har fundet denne - men den er også meget tynd
https://www.ebay.at/itm/197229710301?_s ... R4LblPrRZQ
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 08:14
af SkodiaqDK
Og du tror aluminium leder varme bedre end kobber?
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 09:20
af Philip
nu tænkte jeg ikke at en almindelig bilkøler var lavet af kobber - og har heller ikke kendskab til ledeevnen på metaller. Men jeg kan google mig frem til at Kobber har en termisk ledningsevne på omkring 400 W/m·K, mens aluminium ligger omkring 235 W/m·K. Til gengæld er kobber tungere end aluminium hvorfor det oftest anvendes aluminium til køler.
Når jeg skriver aluminiumskøler som tiltænkt fra mit første billede, var det især tykkelsen og aluminiums ender der skulle aflede bedre end en traditionel serieproduceret køler.
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 09:29
af SkodiaqDK
Ok..hvilket materiale enderne er lavet i er fuldstændig ubetydeligt effektmæssigt og medmindre du kører proff ræs, så bør vægten heller ikke spille nogen rolle.
Alu kølerne kan fås med en mekanisk samling eller en loddet samling. Der kan være op til 60% mere effekt på en køler der er loddet sammen. De mekanisk samlede kan genkendes ved at rørene er runde.
Hvis du har dårlig erfaring med en standard køler, så kan det være fordi den er mekanisk samlet. Der kan være loddede kølere tilgængeligt på eftermarkedet.
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 11:30
af Avatar
SkodiaqDK skrev: ↑2. maj 2025, 07:07
Det er kun ventilatorskærm/ventilator. Ingen køler på billedet. Men teksten indikerer så noget andet. De har gjort nogle ihærdige forsøg på at stave til radiator i den nedenstående tekst.
Formålet var nu egentlig mest Philip skulle kigge i dén sælgers Ebay-shop. Sælgeren har også performancekølere i alu til MK1, indenfor EU's grænser.
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 11:49
af SkodiaqDK
Avatar skrev: ↑2. maj 2025, 11:30
Formålet var nu egentlig mest Philip skulle kigge i dén sælgers Ebay-shop. Sælgeren har også performancekølere i alu til MK1, indenfor EU's grænser.
Jeg missede åbenbart din nederste sætning. Beklager.

Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 12:52
af donfetaful
Alu er fint. Men tænk over hvilken blæser du monterer. De flade kan ikke flytte noget
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 16:36
af Philip
Det er selvfølgelig et problem med størrelse på blæser. Køler med blæser skal monteres inden motor kommer i hullet, ellers er der ikke plads til montering efterfølgende

det fortæller vel lidt om hvor stor blæser der er plads til

Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 2. maj 2025, 20:34
af styker
Bielefeldt i Horsens er jo lukket, men han laver special og renoveringskølere ved Nissens.
https://www.facebook.com/Bielefeldtsks/
Ellers så prøv at høre Søren fra Dækkompagniet om Ove min tidligere kollega på Nissens der svejser fælge for ham stadig svejser kølere et sted han var i hvert fald ved Bielefeldt tidligere.
https://www.daekkompagniet.dk/
Har ikke selv nogen kontakt med ham mere andet end vi hilser når vi mødes, det er trods alt 18 år siden jeg selv stoppede på Nissens som svejser.
Ellers er det jo nok ham her du skal have fat i.
https://xn--klersmeden-0cb.dk/galleri
Re: Speciallavet alukøler - hvem?
: 6. maj 2025, 11:51
af Incoming
Hejsa
Det er Kim Thomsen fra Nissens i Horsens du skal have fat i
De kan lave det ligesom du vil have det
kit<snabelA>nissens.com
Mvh. Michael