Tommy skrev: ↑6. mar 2020, 20:07
EbbeJ, hvad med de her keramiske behandlinger man kan få lagt på bilen. Er det bedre en en gammeldags rens, forsegling og voks ??
Skal bilen være buffet helt op før den får keramisk, eller kan man give det oven på en ikke-top shinet lak ?
Hej Tommy,
De keramisk coating/lakbestyttelse er et meget varmt emne - jeg har selv lavet mange af dem, især før jeg indgik i Bilvask.Nu, og der er desværre rigtigt mange misforståelser omkring hvad det kan.
Mange forstår det som, at nu kan de gøre med bilen, som det passer dem - og det kan de ikke, hvis de vil have en pæn og velholdt bil. Mange bilejere bliver forblændet af markedsføringen - køb den her coating, og så forsvinder alle dine problemer i livet
Når alt kommer til alt, så er det som med det meste andet håndværk - det er måden at tingene bliver brugt på, at der er mest afgørende del af processen. Så, stil krav til vedkommende der udfører det på bilen. Er det lidt for billigt, så er der nok en grund til det - så bruger de ikke tiden på forarbejdet og håndværket, og det er det, der giver anledning til det gode resultat.
Jeg har ikke set nogle coatings der ikke får syreskader, kalkpletter, ætsninger, ridser fra forkert vask, ridser fra vaskehal osv. Og jeg har set og prøvet mange efterhånden. Hvis du vil holde bilen rigtigt flot, skal den derfor forventeligt genbehandles hvert år eller hverandet år, hvis den ikke bliver vasket 100% efter kunstens regler.
Hvis jeg skal sige noget konkret omkring keramisk coating/lakforsegling, så er det, at det i nogle tilfælde, og hvis det er påført korrekt, giver længere holdbarhed pr. påført lag, og mere modstandsdygtighed over for rengøringsmidler, men at det ellers opfører sig ret sammenligneligt med konventionelle lakforseglingsprodukter. Det får lakken til at prelle skidtet af nemmere, overfladen er nemmere at vaske, og det beskytter bedre imod ætsninger og flere andre ting, end en ubehandlet overflade.
Dernæst er der påføringsproblemet, som fylder en del i mine øjne. Jeg ser mange tilfælde, hvor coatings ikke er tørret ordentligt af, og at det derfor giver skjolder/plamager på lakken. Disse skal
poleres af, og så skal det genpåføres. Det sætter store krav til det lys der bruges, og øjnene på ham der udfører det. Og det gør, at jeg synes det er på vippen, at anbefale den almene bil-weekend-pudser, at bruge coatings til højre og venstre. Han skal i hvert fald have vejledning og rådgivning, inden han går igang.
Håber det gav lidt indsigt
