Tips og tricks om lakbehandling / polering.
: 18. jul 2009, 20:10
Trænger lakken til en kærlig hånd, eller du blot ønsker at beskytte lakken bedst muligt mod de daglige påvirkninger efter solens UV-stråler, vejrlig, vaskeridser og mindre stenslag, er det med at komme i gang med polermaskinen, mikrofiberkluden og dine foretrukne produkter. Der findes et utal af gode produkter og blandt de mest kendte er Menzerna og Meguires. De professionelle produkter er krævende, men giver også mulighed for et bedre resultat. Risikoen for at lave skader er bestemt tilstede, og jeg vil ikke anbefale, at man uden øvelse går i gang med polermaskinen, en grov pad og et kraftigt slibende polermiddel. Måske er det bedre at finde at par aflagte døre at øve sig på.
Lakken vil efter behandling fremstå mere blank end da bilen var ny.
Det er lidt af en påstand, men alligevel en påstand med hold i. En ny bil leveres som udgangspunkt fra fabrikken uden lakforsegling, hvorfor lakken, der er ubeskyttet er let modtagelig over for påvirkninger, der fra dag ét langsomt men sikkert nedbryder lakken. Ved lakforsegling fyldes lakkens porer med naturligt eller syntetisk voks. Overfladen vil i en periode herefter vil være beskyttet, idet lakforseglingen giver en hård, blank og glat overflade, der virker smudsafvisende. Lakken vil endvidere være mere modstandsdygtig over for vaskeridser og mindre stenslag, der vil "prelle af". En klar indikation på at lakken trænger til lakforsegling, er når vanddråberne samler sig i plamager i stedet for små vandperler. Lakforsegling bør fornyes hver 6. – 9. måned, med mindre du har brugt en naturlig voks, der i bedste fald holder det halve. En velholdt lak vil afhængigt af tilstanden relativt nemt kunne bringes tilbage i nyvognsstand og efter polering med et fint polermiddel, vil lakken fremstå som ny. De velkendte vaskeridser og lette ”swirls” vil være poleret væk.
Ved mat, falmet eller ældre medtaget lak poleres lakken i flere omgange med forskellige slibende polermidler alt afhængig af lakkens tilstand. Poleringen, der renser i dybden fjerner overfladiske ridser i klarlakken, ligesom den ”døde” lak slibes ned. Arbejdet er omfattende og sviner. Selv med professionelt udstyr, skal der afsættes lang tid til opgaven, der er hård for armene og særdeleshed ryggen. Efter poleringerne fremstår lakken med fornyet dybde og farve, ligesom de overfladiske ridser vil være poleret væk. Lakken er nu helt blank og bør lakforsegles.
Som udgangspunkt er det tilstrækkeligt at polerere lakken én gang årligt og hvis lakforseglingen holdes ved lige, og lakken i øvrigt er i god stand, kan lakken uden den store arbejdsindsats holde sig pæn mellem de årlige behandlinger. Også selv om man ikke er i besiddelse af en polermaskine. En af de almindeligt forekommende skader på lakken er ”swirls”. Swirls består af ridser i cirkulære mønstre, og ses ofte kun i direkte sollys (eller en kraftig lampe). Typisk opstår skaden når bilen køres i vaskehal, eller når skidtet ved håndvask tværes rundt på lakken med en svamp. Swirls ses også efter mislykket polering. Vandpletter er når vandværksvand efterlades til at tørre på lakken. Hvis vandet over længere tid efterlades på lakken, kan de efterfølgende pletter være svære at fjerne, og selv med en maskine kan det være et problem. Lignende skader opstår efter fugleklatter.
Hologrammer er en ”3D-effekt” og en typisk lakfejl efter polering på mørke lakker. Fænomenet er et resultat af dårlig polering, men fortvivl ej, da fejlen vil kunne rettes ved fornyet polering med et finere polermiddel (compound).
Ridser kan som udgangspunkt poleres (eller vandslibes) væk hvis det ikke er muligt at ”fange neglen” i ridsen. Med dybere ridser må der fyldes lak i skaden, der vandslibes og efterfølgende poleres, men måske er det nemmere at køre en tur forbi en autolakkerer.
Oxyderede lakker er oftest kendt som de biler, der engang var røde og nu… ja, lyserøde eller måske endda hvide og matte efter i længere tids UV-stråling. Med en cutting-pad, et compound en og maskine er det muligt at polere lakken op igen.
Polerespor er striber i lakken efter forkert polering eller brug af for kraftige polermidler, der under poleringen ikke har fået tid til at blive tilstrækkeligt nedbrudt. Sporene kan fjernes med en ny polering med et finere polermiddel.
Stenslag er oftest svære at rette da de fleste er gået igennem lakken. Eneste mulighed er at ”dryppe” maling i skaden, vandslibe og polere, men igen, måske er det nemmere at køre forbi autolakereren.
Vask.
Forud for enhver polering går en grundig vask og afrensning af lakken. Bilvask er i sig selv en større videnskab, og efter at have afprøvet de fleste teknikker, vil jeg her give mit bud på en skånsom vask. Håndvask er sagen, og selv om mange tror mere på vaskehallens roterende børster, vaskeskind og hvad der ellers findes, er det min klare opfattelse, at håndvasken er den mest skånsomme hvis den udføres rigtigt. Med en lammeskindshandske (alternativt en blød børste med vandgennemstrømning) og en god autoshampoo er man nået langt, men selv ved brug af en højtryksrenser efterlades skidt på lakken. Fysisk berøring af lakken er uundgåelig og da højtryksrenseren i øvrigt nemt kan skade lakken, er det måske en bedre ide at lade den stå i skuret.
Indledningsvis skyldes bilen ren for større partikler, hvorefter man iblødsætter bilen ved brug af en skumudlægger som eksempelvis en ”foamlance” eller Gilmour’s ”foam-gun. Sidstnævnte monteres på vandslangen, mens den foamlancen monteres på højtryksrenseren. Skumudlæggeren giver med den rigtige type sæbe (skal være kraftigt skummende) et tykt lag skum, der bliver siddende på bilen, hvorved meget af skidtet opløses. Bilen skylles igen, hvorefter man ved brug af vaskehandsken (lang luv er sagen) eller en blød børste med vandgennemstrømning vasker ovenfra og nedefter. Undgå cirkulære bevægelser og før i stedet vaskehandsken eller børsten i bilens længderetning, hvorved eventuelle ridser bliver mindst synlige. Husk at vaske i skyggen og undgå at sæben tørrer ind på lakken. Hvis det er varmt i vejret må bilen skylles flere gange under vasken. Bilen skal tørres, og ikke efterlades til at tørre med vandværksvandet liggende på bilen, da det giver pletter og i øvrigt kan skade lakken. En blød silikoneskraber er effektiv og kan benyttes uden at ridse, hvorefter det resterende vand kan aftørres med mikrofiberklude.
Tjærepletter, insektrester, flyverust, bremsestøv og genstridige pletter skal fjernes inden polering. Der findes et utal af produkter, der fint gør jobbet, men med en god tjærefjerner og eventuelt en ”clay-bar” (der ikke er lavet af ler, men af gummi med slibende partikler) kan man komme langt. ”Lerklumpen” føres under smøring med specielolie (eller vand) hen over lakken, hvorunder de genstridige partikler på lakken fjernes. Leret ridser ikke hvis det bruges rigtigt – læs instruktionen!
Håndkraft eller maskine.
Af åbenlyse årsager kan det med håndkraft ikke lade sig gør at polere med 1500 omdrejninger i minuttet i fem minutter med det samme tryk, men når det er sagt, så kan man opnå ganske gode resultater med polering i hånden. Polering med håndkraft er hårdt arbejde, og hvis man forventer et lignende resultat som med maskinen bliver man slemt skuffet. Mindre lakfejl som helt lette ”swirls” kan med noget besvær poleres i hånden, men VAG er kendte for deres hårde lakker, der ikke ligefrem bidrager til en nem omgang. Maskinpolering på den anden side giver store muligheder for at rette lakfejl. Dog er maskinpolering ikke uden risici, og man kan i løbet af et ganske kort øjeblik polere klarlakken helt ned, ”koge” lakken på indfarvede plastlister eller skære igennem en kant. At ”brænde” igennem lakken kræver dog en helt speciel indsats, og hvis man overser de advarsler, der kommer undervejs, bør man nok holde sig fra at betjene el- eller luftværktøj.
Der findes et utal af polermaskiner, men hvis du vil undgå skuffelser så drop de billige, der er alt for motorsvage. Vinkelsliberen med en polerskive er heller ikke løsningen, da den kører med alt for mange omdrejninger.
Poler-pads findes i mange udgaver, men de mest almindelige er uldpads, der er meget grove og så skumpads i forskellige gradueringer fra faste ”cutting-pads” til bløde eksempelvis vaffelformede pads, der er beregnet afsluttende trin. Det er ikke for sjov at de grove pads er benævnt ”cutting”, så pas på!
Produkter.
Compounds, der findes i forskellige gradueringer er at betragte som flydende sandpapir, og bør kun bruges, når de mildere produkter ikke er tilstrækkelige. Compounds bruges til at fjerne større lakfejl, grovere swirlmarks og forsømt mat lak. En af egenskaberne ved de nyere polermidler er at de nedbrydes under brug, og herfor i mange tilfælde efterlader lakken uden behov for yderligere polering inden lakforsegling. Mørke lakker er dog en anden historie, og kræver en noget større arbejdsindsats. Compounds bruges på en polermaskine og et forsøg med håndkraft, vil hurtigt vise sig en uoverkommelig (umulig) opgave. Blot det at få polermidlet brudt ned vil kræve overarme på størrelse med Skipper Skræk.
Polish er finere og med mindre slibende effekt end compounds. Polish fungerer på samme samme måde som compounds, hvor produktet nedbrydes i forbindelse med poleringen. Polish kan fjerne mindre swirls og skader som efter fugleklatter. Noget polish indeholder fylder, der for en tid skjuler små ridser. Glæden er dog kortvarig, og når fylderen er fordsampet fra lakken, er ridserne synlige igen. Polish kan fint bearbejdes med håndkraft, mens endnu bedre resultat opnåes med maskine.
Glaze er som udgangspunkt uden slibende effekt, men selvfølgelig ingen regel uden undtagelse. Glaze vil for en periode kunne give lakken mere glans og skjule mindre lakfejl, men da produkterne ikke yder beskyttende virkning, bør lakken forsegles efterfølgende.
Voks eller syntetisk voks (sealant) er nemt at gå til, idet det er efter devisen ”wax on – wax of”. Nogle typer kræver at de tørrer op inden polering. Jeg vil ikke komme nærmere ind på de forskellige typer og egenskaber ved naturligt voks kontra syntetisk voks, da det er en videnskab i sig selv. Dog bør man være opmærksom på, at der findes forseglinger, der indeholder rensende egenskaber, mens andre indeholder let slibende egenskaber. Der er mange, der sværger til carnubavoks som det absolut bedste, mens andre hælder mere til de syntetiske forsegling, der er mere hårdfør end carnubavoks, der nok giver en smule mere dybde og glans. Hvordan og hvorledes de enkelte produkter opfører sig på plastik og gummilister er forskelligt, hvorfor det må afhænge af en prøve.
Inden selve poleringen går i gang bør alle gummi og plastlister afdækkes da afsprøjt kan være genstridigt at fjerne, men igen det er afhængigt af de enkelte produkter.
Øvelse gør som sagt mester, men pas nu på!
God fornøjelse.