Hvilke fælge til Golf 3,5 Cabriolet?

Alt vedr. fælge, ET mv.
Besvar
lomme205
Helt nyt medlem
Indlæg: 1
Tilmeldt: 22. okt 2026, 12:03
Geografisk region: Sønderjylland
VCDS ejer: Nej
Has thanked: 0
Been thanked: 0

Hvilke fælge til Golf 3,5 Cabriolet?

Indlæg af lomme205 » 22. okt 2026, 12:52

Mojn derude!

Vinteren nærmer sig, og det betyder selvfølgelig, at Golfen skal have lidt nyt fodtøj til sommer!
Jeg leder derfor lige nu efter nogle fede fælge til min Golf 3,5 Cabriolet fra 2002 med 2,0 115 hk.

Lige nu ruller den på de originale BBS-fælge med 4x100 og 57,1 mm centerhul. Det ville selvfølgelig være den nemme løsning at finde nogle fælge med samme mål, men hvor er det sjove i det... :D Der findes jo et hav af lækre fælge i eksempelvis 5x100, 5x112, 5x120 og 5x130.

Så nu kommer spørgsmålet: Hvor store fælge kan jeg egentlig slippe afsted med på sådan en Golf 3,5 uden at få skabt mig en hel masse problemer med Bent Betjent, Søren Synsmand - men nok især skærmkanter?

Jeg har umiddelbart læst mig frem til, at et slut-ET på omkring 25-30 skulle være fornuftigt, og at man kan køre med op til 7,5" i bredden på alle fire hjul. Men jeg vil meget gerne høre fra jer, der har prøvet det i praksis.

Hvis jeg eksempelvis finder et sæt 5x100-fælge, skal de så have ET45 eller højere, hvis jeg skal bruge 20 mm adaptere for at gå fra 4x100 til 5x100? Tanken er selvfølgelig at få det hele til at passe uden, at hjulene skraber i alle mulige rundinger og kanter.


Jeg vil også gerne sænke bilen inden for lovens rammer, så jeg forestiller mig omkring 40 mm hele vejen rundt som udgangspunkt. Hvis I har gode forslag til et fornuftigt sænkningssæt / gevindundervogn til maks. 5.000 kr., så fyr endelig løs!

Komforten må der ikke gåes for meget på kompromis med. Jeg vil gerne have en bil, der ligger godt på vejen, så min kæreste og min datter også kan komme med på tur, og de synes det er sjovt :lol:

Et 195/40 R17-dæk kunne eksempelvis være interessant – jeg behøver ikke et 195/60 R17, der får bilen til at ligne en bus.

Så byd endelig ind med jeres erfaringer, fælgmål, ET, adaptere, dækstørrelser og forslag til undervogn!

På forhånd tak :)

Besvar

Tilbage til "Fælge"