Jeg har opgraderet mit interiør lys i min Skoda Fabia Combi fra 2004 til LED paneler fra henholdsvis et custom sæt til foran fra superskoda.com og dem bagved til et sæt fra THansen. Alle er LED paneler dvs. hvide printplader med en masse dioder på, som sidder i fatninger (pinol og w5w) med adaptere og rød/sorte ledninger.
Jeg er virkelig glad for lyset, da man faktisk kan finde noget når det er mørkt i forhold til før.
Men...der er et svagt lys fra dioderne når de er slukket. Det må være fordi der er en svag strøm på strømnettet hele tiden, som dioderne kan bruge. Er der nogen der har løst det, eksempelvis tænkte jeg på at sætte en modstand på ledningerne?